Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Ordets Magt og Afmagt af Jan Guillou

 

Jan Guillou beretter om sit liv i ordets magt og afmagt

Jan Guillou
Ordets Magt og Afmagt - Mit Skrivende Liv
Oversat af Anders Johansen
Omslag af Peter Knutson/Arne Öström
Forlaget Modtryk - 519 sider - 299 kroner

At kunne forholde sig distanceret til en periode i isolationsfængsel og samtidig kalde den for "en af de lykkeligste perioder i mit liv", det er lige før, det er en pris værdig. Vel at mærke for alle andre end Jan Guillou. For man kan næppe lade sig overraske af noget i hans verden, hverken af hændelser, oplevelser, særligheder og finurligheder - vi taler om helt andre proportioner, end vi ellers optages af mellem år og dag.

Hvad Guillou har bedrevet i livet, det er ikke småting, og han serverer det på en selvironisk, letflydende og meget legende og sorgløs måde. Der er naturligvis den biografisk interesserede for de, der elsker hans forfatterskab. Der er enkelte hovedbrud til korrekturlæsen - kan en højttaler staves med ét T og så i Guillous generation, og hvad vil det f.eks. sige på side 273 at være ufrivlligt komisk? Man er vel ikke komisk på kommando, man er SJOV og MORSOM på kommando, men komik hører bestemt ufrivilligheden til. . .

Det er medrivende at tilegne sig Guillous sprogfinesser som på et tidspunkt at skulle have fat i "de her maskinpistoler", og på side 290, hvor han siger "jeg forbød mordet". I sin fængselsperiode er han takket være sit klarsyn og sin sunde dømmekraft nået højt op i hierakiet hos sine medfanger, der sætter stor lid til hans mening, og det er ikke småting, der skal tages beslutninger om her og nu. Hvilket Guillou så gør med en finskyttes præcision.

F.eks. det at blive valgt ind i fangeorganisationens ledelse havde den konsekvens, at alle fangerne på et hvilket som helst fængsel, Guillou frekventerede, skulle såvel adlyde hans ordrer som skaffe ham mulighed for at kommunikere med omverden. Hvilket ifølge bogen absolut trods forbud fra de højeste steder også lykkedes.

Den periode beretter Guillou om lige så spændende og medrivende som den krimi om hans eget liv, der nu i bogform foreligger fuldstændig blottet for bitterhed eller arrogance - to egenskaber der ellers ville være rimeligt forståelige følger af så mange op- og nedture, så mange ydmygelser og heksejagte og mistanker, så mange processer, tidligt og sent.

Man fornemmer hele vejen hen over bogen ræven i Guillous øjne, den snedighed og tilbagelænede fandenivoldsked, man må have, når man ser tilbage og skal berette om et liv, der ikke har været ukompliceret, omend lystbetonet og nødvendigt i sin form, og som har involveret diverse legen kispus med myndigheder og foræggere. Energien i bogen er hæsblæsende, episoderne er meget detaljeret beskrevet, og distancen til forfatteren selv er fornøjelig.

Der er naturligt nok rigtigt mange detaljer i bogen at holde styr på. Er man til krimier og thrillers i det hele taget, så kan man godt lægge fra kaj, når man går igang med at læse om en af mestrene. Bogen er stor og lækker, der er et væld af episoder i den, hvor man ser, Guillou tage sine opgør med kulturjournalistik, forlag og magthavere.

Er man til erindringer, kommer man ud over et frådende hav, med 40 års skildringer indadtil og udadtil. Der er ikke megen afmagt ovet det. Mere ydmyghed fra - og over for - en forfatter, der tager sine læsere ved hånden uden at skulle hverken trække dem bag sig eller skubbe dem foran sig.

Han er der bare.

Well done.