Hypnotisøren af Lars Kepler

Hypnotisøren - en krimi med genkendelighed og daglidag

Lars Kepler

Hypnotisøren

Gyldendal

588 sider

Det der udover selve handlingen gør Hypnotisøren rigtig vedholdende, spændende, dynamisk og velskrevet, det er autensiteten og genkendeligheden. Bogen er spækket med researchmæssige kvaliteter, hvor man som læser ikke bare læser, at man er på et givent sted, man oplever det, fornemmer det, indsnuser stemningen i et nu, og hu hej så er man videre til en anden, spændende detalje eller lokation. Det er klasse og alene herved hæver Hypnotisøren sig betragteligt over niveau af de sædvanlige også meget spændende krimier fra vort naboland.

Forfatterne - det vil være de fleste bekendt, at her er tale om et ægtepar - har gjort meget ud af, at læseren skal have en kvalitetsoplevelse og en daglidags genkendelighed, der bringer læseren ind til tingene på en let og ubesværet måde. Teksten er fyldt med steminger - varme toner fra en cellosuite og ikke bare toner, - tankerne raser med en utrolig fart og ikke bare fart -. hænderne lugter kraftigt af våbenfedt, de ikke bare lugter af våbenfedt. Forfatterne ved noget om litteraturen og begrænsningens kunst inden for superlativer og adjektiver. For det er lejlighedsvis og ikke overdrevent, der bliver drysset rundt med begreberne; det gør det hverken vulgært overdrevet eller tørt fraværende, men lige nøjagtig så begrænset og samtidig så meget til stede, at bogen bliver levende og troværdig. Og med en handling, der bevæger sig over stok og sten er det blevet til et værk, der adskiller sig væsentligt fra andre i genren over årtierne. Hypnotisøren er meget fint afbalanceret mellem rå spænding og vedkommende dagligdag. Det gør, at den bliver en god og juicefyldt læseoplevelse, og at man ikke bare føler, at man er nødt til at finde ud af, hvordan romanen slutter, men at man får lyst til at følge persongalleriet til dørs. Hypnotisøren er et eksempel på, hvordan der laves krimier med elegance.