Hvepsereden af Inger Wolf

Inger Wolf
Hvepsereden
310 sider
Modtryk

En god krimi som man roligt kan tage med på påskeferie, og er man opvokset eller bosiddende i Århus, er det et ekstra plus. Beskrivelserne af områder, bygninger, gader og stræder er godt til stede, uden at de bliver anmasende og selvsmagende.
Vi får et spændende indblik i personlighedsforstyrrelser, som nogle mennesker klarer, men som for nogen altså ender i det rene gak og kriminalitet.

Handlingen er i og for sig til at starte med  meget simpel. I Århus bliver en teenagedreng fundet dræbt; han er blevet mishandlet, og rundt omkring ligger der døde hvepse.

Politikommisær Daniel Trokic, stadig mærket af borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, bliver kaldt hjem fra juleferie i Kroatien for at lede efterforskningen.

Så er det, at de Trokic og hans nære kolllega, Lisa Kornelius, får mistanke om, at drengens forældre holder på en dyb hemmelighed omkring nogle ar på drengens krop. - Samtidig flygter en patient fra den lukkede afdeling på psyk. - besat af hvepse og hjemsøgt af mordet på drengen.

Så er der serveret.

Inger Wolf er meget dygtig til at fortolke dybderne i og det uudgrundelige ved menneskets mørke sider, og antyder også, hvor lidt, der egentlig skal til, før vi alle står med et psykisk fallitbo og en ondskabens substans, der får os ned med nakken.

Hun er lige god til dialoger og beskrivelser

Vi får også den økonomiske afmatning og krisen med, da en vis ejendomsmægler Christian Nøhr i en sidetanke under rundvisningen af et hus kommer ind på, at danskerne i de halvandet år, hvor huset har stået tomt, har taget sig til tenebogen og "brokket sig over de økonomisk svære tider". Her kunne forfatteren måske nok have renset ud i sproget og fået det til at matche med den iøvrigt generelle, gennemførte stil i bogen.

Men alt i alt - en fin krimi og et flot 4. forsøg for makkerparret Trokic og Kornelius.

Iøvrigt er Hvepsereden oprindeligt titlen på en Agatha Christie-novelle fra 1928.