Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Hundemordet i Vimmelskaftet
af Peter Henningsen & Ulrik Langen

Peter Henningsen & Ulrik Langen
Hundemordet i Vimmelskaftet´
288 sider
Jyllands-Postens Forlag

En overflod af stemningsbeskrivelser og kærlighed til det København, som for århundreder siden var meget fyldt med ord som pøbel, vægtere, enevælde, betlere, frieri og snighandel. Gloserne fra forne tiders herligheder og fornedrelser flyver om ørerne på os i disse aldeles flotte og florrissante beskrivelser af et København, der for de fleste mennesker dengang ikke var så charmerende at bo i, idet fremgang og lykke var på de fås præmisse og talte for det bedre borgerskab og den fine klasse.
Forfatterne er som fortællere eminente og som formidlere sandsynligvis endnu bedre, idet man ved læsning af bogen får stoffet serveret, så det virkelig går under huden, og man får et sted lyst til at vandre rundt i det sene 1700-tals København for at opleve alt, hvad de to tilsyneladende har oplevet. Og så alligevel ikke. For nu har vi jo hørt og læst det hele . . . .

Således vil bogen kunne bruges som dokumentarisme for eftertiden og bør indplaceres på de skolereoler, der vist efter sigende er noget slunkne, eftersom historier om de helt almindelige menneskers gøren og laden og i særdeleshed, at byerne var fulde af røver, banditter og prostituerede, efterhånden er kommet allerneders på prioteringen på skolernes slunkne inkøbskonti.
Den sociale forarmelse, der var det typiske billede af datidens København med al dens prangeri, lort på gaden, hestebeslagenes klapren og, kan man sige, uretfærdigheder. For hvor hundemord i et væsentligt omfang gik for at være en legal ting i takt med byens hundegalskab, og rakkere således havde ret til at aflive omstrejfende hunde, så var det det rene mord at aflive en af byens bedsteborgeres kræer - en forseelse den formastelige rakker, Lorentz Hoffmeyer, kom i gabestokken for, fordi man ikke kunne skelne mellem en almindelig hund og en med bogerskabsblod i årene. Undenrigsminister Bernstorff, kancelii og hele baduljen rykkede ind i sagen og mente, at man måtte statuere et eksempel og vide, hvem der bestemte. En retssøgende politimester eller de reelle magthavere. Fantastisk beskrivelse af hvordan man lukker en sag. Justitsmord ville man vist kalde den slags idag. Sagen afstedkomer uhyrligt morsomme breve frem og tilbage og kløen sig i nakken, og hvad skal man gøre, og VAR rakkeren i virkeligheden ikke klar over, at hunden tilhørte en fornem gesandt. Osv. osv.
De to fortællere bliver til en glad, fro og meget skarp iagttagende og bevidnende enhed om en by, man ikke behøver være særlig stolt over at have sine rødder langt tilbage i. Der skete grusomheder i Kongens København. Det er helt uhyggeligt.
Bogen er sprængfyldt med dejlige billeder og illiustrationer af en svunden tid. Efter at have klappet bogen i gyser man let og udtrykker: Lad den dog fare.
Med andre ord: Bogen vækker store følelser, og det fornemt af en historisk dokumentation.