Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Hovedløs Sommer af Erling Jepsen

Erling Jepsen
Hovedløs Sommer
256 sider
Peoples Press

Erling Jepsen forstår på en helt igennem naturtro og ganske livagtig måde at videregive en 14-årigs tanker og oplevelser -, så vi genkender den 14-årige inde i os selv. Den der naive, uforstående, drømmende, længselsfyldte og rebelske natur vi for det meste, til gavn for nogen til ugunst for flere, i en fjern fortid fik tæmmet, og som kun dukker frem som snærende djævle i voksenalderen.
Det er en af de smukke lærdomme ved romanen her. At vi skal huske at få ungdommen og glæden og fandenivoldskheden med os overalt, hvor vi bevæger os hen i voksenlivet.
Emilie er fortælleren i jeg-form, der har sit at slås med, bl.a. en lillebror, der låser sig inde i timevis på et badeværelse, fordi en lastbil har dyttet af ham. Hertil kommer en handling fyldt med dramaer som en ængstelig familiefar, begivenheder under husets gulvbrædder, olie i gulvsprækkerne der afslører dette og hint, et forældrepar pist forsvundet i en sejlerulykke og meget, meget mere, der bliver betalt med præcis den forunderlighed og undren, der hører til i den ende af uvidenhed og fordomsfrihed, der hører den pure ungdom til.
Da der jo netop er så dejligt ude på landet, får vi også afhuggede hoveder lige ind på nethinden.


Det er let at finde på. En forfatter har rige muligheder, særligt i et gotisk familiedrama, hvor vi ofte ikke helt ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der er helt utænkeligt. Men det er en sej ting og kan være et slid at servere det for kræsne, danske læsere af et enormt udbud. Hvor skal man kigge hen efter noget nyt og helst banebrydende.
Det vil være forkert at kalde Erling Jepsens nye roman for banebrydende. Men det er på grænsen. For stilen er så hamrende god, at man overraskes og tænker, hvorfor er der ikke lige nogen, der har fundet på den metode før. Det er der naturligvis, men det føles ikke sådan. Hør her:
Bag døren døren er noget, der ligner en rigtig kælder. Der er ikke så trangt mere, og luften er bedre at indånde. Jeg forventer at se en elskovsrede, indrettet til to, og jeg føler, at jeg er med i Phantom of The Opera. Bare uden uhyre. Men jeg bliver slemt skuffet. Det er ikke en elskovsrede, men derimod en lille stue med ting, der har tilhørt hans mor og far. På væggen hænger billede af dem, under billederne brænder levende lys.
Her har vi det hele. Forestillingsevnen, det dramatiske, sceneskiftene, oplevelsen. Kogt sammen på ganske lidt plads, og sådan er det hele vejen igennem bogen, at udkrystalliseringen af det unge menneskes sind og tanker bliver til ord og handlinger og i skrift kommer os læsere til gode og viser os vejen til at huske at vise rebellen og opleveren frem ved mere end passende lejligheder.