Hooligans af Johas Nyrup o.a.

Johas Nyrup
Tom Carstensen
Hooligans
328 sider
Lindhardt og Ringhof

"Hvid Røvfuld", "Et guddommeligt Øjeblik", "Sorte Fredag", "Rusen", "Våben er forbudt, men det kan jo smutte", "Bag lås og slå". Kapitlernes overskrifter taler næsten for sig selv og indikerer meget godt, at her har vi for alvor at gøre med det prægtige, der kan ligge i båndet mellem mennesker, kampen til døden, den universelle struktur i sammenhold, og at man så tager turen bag lås og slå, fordi det med våbnet jo netop smuttede i korpsåndens navn.
Der er sådan noget røvere og banditter, gode onde i bogen, som for en stor del handler om, hvordan man sat op til slåskamp i en ny by undgår politiet ved f.eks. at splitte sig op i mindre grupper, der virker mindre iøjnefaldende.
Bogen er velskrevet og fortæller en masse om, hvilke regler, hooligans benytter sig af, og hvad der sker, hvis ikke de bliver overholdt.
Vi får en god og indsigtsfuld beskrivelse af, hvordan Hooligan-fænomenet som livsstil startede som udløber af skinheadbevægelsen og fra de små tiltag i halvfjerdserne og nu over næsten en menneskealder er blevet et udsagn af betagelse for nogen og afsky for andre. Nøjagtigt som Hippie-bevægelsen var det i tresserne. Vi får passende svar i bogen på, hvorfor Hooligan-fænomenet som mange andre gennem tiden overhovedet eksisterer:

"Hele samfundet var gennemsyret af vrede. Der var problemer med højreorienterede, der vandt frem, fordi der var en stigende indvandring, og der var ungdomsgrupper, der startede som protest mod det konservative England. Alt kunne undskylde, at en slåskamp startede. Jeg kan ikke lide musikken, jeg kan ikke lide det tøj, de har på, jeg kan ikke lide regeringen".

Fra Ted-kulturen til West Ham, fra Brøndby til Southside Brigade. Alt det væsentlige såvel i forhistorien til Hooligan-ekstremiteterne er med, samtidig med at vi gennem interviews, udtalelser og portrætter får fine indblik i, hvad der driver unge mennesker til at blive optaget i et broderskab af så nærmest internationalt format og gennemslagskraft. Hvordan der drives politik på tribunerne, og hvorledes aktionerne påvirker klubberne, alt det har forfatterne været flere år om at trænge igennem. Og det bliver formidlet på en levende måde, så vi forstår, hvad det handler om derinde i det lukkede land, som man skal være ivrig fan for at forstå, eller også stor, abnorm, stor trang til at udleve sin indre korpsånd og længslen efter et broderskab, der bruger særdeles hårdtslående argumenter i argumentation.

Så er det heller ikke til at tage fejl af. Og bogen her mestrer at skildre det med den tone og tankegang, som vi forestiller os, de har i Hooligan-hierakierne rundt omkring.

Og fortæller hvordan smadret glas på Sardinien kan være det, der får alting til at eksplodere:

"Det fylder sanserne. Vibrerer inden i mig, som om en elektrisk strøm har passeret mine lemmer. Noget er blevet antændt, brudt ud".

Vi ser billederne for os, hører eller genser volden på Hovedbanegården og mange andre af de steder, hvor broderskabet har hærget. Og man forstår nu lidt bedre, hvad det er, der gør, at "adrenalinen tænder lunten, og endorfin og dopamin skal have en stor del af æren for den glædesfornemmelse, ro og følelse af succes, der skyller gennem kroppen efter et veloverstået slagsmål".

Fremragende beskrevet. Ros til forfatterne.