Hellere forrykt end forgæves af Johannes Møllehave

Johannes Møllehave
Hellere forrykt end forgæves
250 sider
Kristeligt Dagblads Forlag

Johannes Møllehave kan man bare ikke få for meget af. I hvert fald ikke på tryk. Svævende, glad, munter, eftertænksom dykker han ned i et eller andet emne, perspektiverer det, sætter det ind i en kontekst, glider ud af mange forskellige tangenter, vender og vejer, tygger drøv, og så har vi lige pludselig alle sammen fået enorme mængder stof til eftertanke.
Hans nyeste bog, der består af kronikker og klummer gennem de seneste halvandet år, er en rejse naturligvis udi det danske sprog men også en vandring i, hvordan vi mennesker lejlighedsvis står stille, og hvordan vi gennem tankevirksomhed og kreativitet og ved at handle derpå måske endda kan få mere ud af livet end som så.
Johannes Møllehave har altid været god til at holde lygterne for os. Her viser lyskeglen, at man som menneske godt kan være forvirret og springe i det og alligevel bevare fokus mod en livsenergi, vilje og fokusering, der slår mange rekorder.
Man kan indvende, at læsningen gøres vanskelig ved, at emnerne kommer ud i så mangfoldige kroge undervejs, men det er jo netop Møllehaves særkende, og det bliver vi blot bekræftet i, at denne zapper-kultur egentlig altid har været der i Møllehaves univers. Denne form har såvel i klar tale som i tryksort skriftsprog altid været hans måde at kommunikere sine budskaber ud på.  Og det vil det blive ved med til han sætter sit sidste punktum - eller forlader os midt i en sætning, som han sikkert selv ville kunne finde på at sige.

Kronikkerne og klummerne indeholder utroligt mange tankefulde emner, om sammenhængen mellem at være jæger og forfatter, over en slags nytænkning over Ibsens Dukkehjem, om en handlendes glæde ved at give Møllehave sin stok tilbage, om skuespillernes kunst. ,, om Rolf Bagger (Steins far; kan vi måske ligefrem analysere os frem til noget her???), om jødisk humor og meget, meget mere. Temaer der normalt ligger os lidt fjernt, men som bliver utrolligt nærværende, når Møllehaver i sin ligefremme, jordnære, daligdags og kærlige stil begynder at fortælle.

En bog til natbordet. Og til alle andre borde. Lad læsehæsten gå fra borde. Hvorfor dog bore i det. Lad ham gå på bordet. Lad os bore den tand ud. Som Møllehave kunne være blevet ved.

God læselyst.