Generation Multiorgasme af Charlotte Heje Haase

Charlotte Heje Haase
Generation Multiorgasme
215 sider
Lindhardt og Ringhof

Der bliver godt nok, skal vi lige love for, vendt op og ned på nogle begreber og fordomme i bogen her, og det er vist også meningen. Lad os bare tage en enkelt ting, som Charlotte kommer ind på i bogen: Dankortet. Låner man det ud til kolleger og kusiner? Selvfølgelig. Koden får de med, og man stoler vel på hinanden. Den er jo meget god, og man burde vel stritte med arme og ben. Men det gør man ikke. Man overvejer. Tænker på om man da ikke har mere tillid til andre. Er man for lidt gavmild generelt. Her har man problemer med bare at låne en bog ud af angst for aldrig at få den igen. Skulle man tage skridtet fuldt ud, få arbejdet godt og grundigt med sig selv og give store beløb til Afrika og låne sin lækre kæreste ud til en veninde, hvis hun virkelig trængte til opmuntring.
Der er mange, mange steder, man trækker på smilebåndet og endda klukler, som når Charlotte beskriver sit kursus hos en single-coach. Man kan andre steder undre sig over, at hendes visdom og klogskab lige lider skibbrud, når hun undrer sig over, at ingen vending fortæller, at man ved, når man har mødt den forkerte. Det er jo simpelthen ikke rigtigt.

Til gengæld er forfatteren rigtig fair overfor hankønnet, når hun på sit køns vegne legaliserer bogen The Game, der handler om scoreteknikker og at nedlægge det kvindelige bytte, også selv om manden ikke har flotte overarme og olie på hænderne. For kvinder har jo, siger hun, i årevis, gjort det samme, så hvorfor skal det nu ikke også være mændenes tur. 
Hun er aldrig fordømmende eller nedladende over for det modsatte køn og søger altid mod en balancering og helhedsorienteret opfattelse af mænd. Tager gerne mænd i forsvar og forfalder ikke til feministiske light-løsninger som at mænd er reduceret til kvinder uden bryster. Men derimod gået fra neandenthalermænd til mere helstøbte mennesker. Pænt sagt, er det nu også ros . . . . :-)))
Totalt set er bogen skæg, virkelig morsom, kærlig, indbydende - OG provokerende. Sproget blomstrer, og forfatterens evne til vendinger med bid og humor i er ganske overrumplende. Må vi citere: "Det er anstrengende at tage på ufrivillig raketfart, hvor alt er en optændt ledetråd til fremtidsudflugt". Sagt i forlængelse af den nyforelskede kvindes første besøg i mandens hjem, hvor hun overvejer, hvilken sofa der vil passe bedst i deres fælles hjem, og mon ikke deres fælles søn til sin tid skal arve fodboldkruset. Hun beklager også, at hun har haft skiftende mænd og jobs, hvilket har givet hendes redaktør hovedbrud.
Vi er gennem rigtig mange overvejelser, også et oprids af pro og kontra og kritikere og ikke-kritikere af internettet og de googlede hjerner, og her konstaterer Charlotte så, at hun ikke ønsker at leve på noget andet tidspunkt end i Generation Multiorgasme.

Hun kommer naturligt nok godt og grundigt ned i særligt parforholdenes genvordigheder og konkluderer, at opskriften på et gnistrende parforhold er afstand og alenetid. Så må man jo håbe, at begge parter ønsker afstand og at være alene på samme tid:-)))) Ellers kan gnisten vist hurtigt forsvinde . . . .:-)))
Bogen er for så vidt en hyldest til vor tid, med alle dens genvordigheder og besværligheder, og der er et budskab i det om at leve sorgløst, hvis man kan det og har blikket for det, og godt nok er der underlige mennesker undervejs og kantede veje, men det er ens inderste, det handler om og måden, man tager tingene på, der er afgørende. Men den er også et slags opgør med den tid, vi nu lever i, og en slags dokument om, hvad det er, man gør ved sig selv, når man konstant er on-line og visibel og roder rundt med alle mulige mennesker, medier og jobs. Ta´ lige og tænk jer om for pokker!

Jeg er stadig ved at overveje, om jeg tør låne min bedste ven mit Dankort.