Freddy Wulff - Danmarks Vildeste Eventyrer
af Søren Anker Madsen

Søren Anker Madsen
Freddy Wulff - Danmarks Vildeste Eventyrer
218 sider.
Gads Forlag


Danmarks Indiana Jones har naturligt nok masser af historier at fortælle i denne nye biografi, der spænder lige så bredt over hans liv og levned, som de mange og farverige, artikler, han gennem årene har leveret til alverdens trykte medier, herunder det dengang absolut førende Ugens Rapport. Det er en bidsken for fans, som han har nok af. Lige fra folk der fra sidelinjen ude i vildmarken beundrer ham for den måde, han håndterede lige den situation på, som de selv var i, og til the sofapotatoes, der ser op til en mand som Freddy, der i generationer har gjort det, som de aldrig selv ville turde. Men hvis berettigelse det er at læse hans storys og supportere ham med de monetos, der skal til for at opretholde hans sammensatte natur - længslen efter det fremmede og længslen efter kroner på kontoen. Som han selv siger et sted i bogen: "Bankbøger er det eneste, jeg gider læse".
For folk, der har et indre liv at leve i det stille, har bogen også sin berettigelse. Det at bevæge sig fra at male en rød væg i lejligheden hvid, det kan være et eventyr i sig selv. Og som broforskrækket kan det være noget af et hovedkulds eventyr at tvinge sig selv en tur i bil over Storebæltsbroen være en udfordring af dimensioner; en bevægelse som man overlevede, og som man godt må slå sig på brystet over og råbe sin sejsrus ud, når man er noget Sjællandssiden.
Det er noget, der hele tiden dukker op, når man læser Freddys store beretning, der er gennemført, fordi den holder på den lidt rå facon: Den er fyldt med eventyr og beretninger, og så gjorde vi altså sådan og sådan - uden at lefle specielt meget for den intellektuelle elite, som helst ser, at forfattere og eventyrere i det mindste også reflekterer over deres oplevelser. Helst i akademiske vendinger, der tåler gengivelse i kulturblade.
Freddy Wulff tager ikke den slags smålige hensyn, når han fortæller. Selv om han mærker ensomheden, længslen efter vildmarken, vandringer langt væk fra civilisationen. Det er her, han overlader til folk selv at tænke.
Han overlader til læseren at spekulere over deres egne  indre liv og at tage afsæt i  den dagligdag, man måske ønsker at gøre noget ved, nu eller på sigt.
Det er fin litteratur. Vi kommer  særdeles meget rundt i verden til alle de rigtige og kunstige brændpunkter og oplevelser, der har fyldt Freddy Wulffs hverdag og mediernes spalter gennem årtier. Men bedst af alt - er vi åbne over for det og ønsker at bruge det på den måde, så har vi mulighed for at komme et spadestik eller tre dybere i os selv.