Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Felicia Knudsens trusser af Sebastian Klein

Sebastian Klein
Felicia Knudsens trusser
32 sider
Politikens Forlag

Man må sige, at der gåes lige til sagen i denne nye børnebog, hvor høje prutter, våde bæ´er, blottelse af trusser for at opnå goder, og opfordring til nøgenparty af Brilleaben Brian er sat på rim. Selveste Connie Hedegaard er også karikeret som klimaminister Connie Kemi, der foreslår ren energi ved hjælp af elektriske ål. Idéen er dog for vild for ålene selv, og hun bliver fyret af statsministeren. Ak ja, sådan går mange gode idéer til spilde . . .
Det gode ved dele af bogen er, at den giver de små lidt at tænke over. I en tid, hvor ting går så stærkt, og meget tages for givet, og hvor forældrene ofte ikke har tid til at reflektere nok over, hvordan verden egentlig er skruet sammen, så er det vigtigt med bøger som disse og input i det hele taget til at stille spørgsmålstegn ved ting og i hvert fald sætte fingeren på, hvad der sker i en verden, hvor børn får ondt i maven af stress, og voksne i desperation over for lidt eller for meget arbejde ikke altid har tid til at inddrage børnene i deres eget univers.
"Skønt det er åbent for fri fortolkning - uddøde hele Jordens befolkning", siger den kloge ugle, da statsministeren proklamerer, at nu er det slut med ren energi.
Man kan invende, at Sebastian Klein burde have givet den en tand til og være noget mere gennemført i sin stil. Der er for mange løse ender og for meget zig-zag mellem sjove episoder på savannen, om Flagspætten Flemming der får ondt i hovedet efter et møde med en lygtepæl, og eskimoen Lone, der æder sæler og holder så meget af Grønland, at her bliver hun boende.
Hvorfor ikke bruge sådan en sjov historie til at slå et hip for CO2 og indlandsisens forsvinden -, for en dag kan Lone jo nok ikke blive boende.
Og hvorfor ikke lade Flagspætten Flemming få knald i lanternen, fordi han gør det forkerte med øl, stoffer, whatever.


Alle historierne ville uden de store armbevægelser været kunne dreje til noget lidt mere meningsfyldt i universel sammenhæng. Nu er mange af dem blot morsomme historier - , nogle med bid i, nogle uden. Nogle endda næsten bare med også rimmæssigt og ordmæssigt forkerte stillinger: "På Sydpolen lever et dyr, som er fin, de fleste kalder den en pingvin . . .det er en fugl med . . . ". I den sætning alene er der to grammatiske fejl. Man kan forsvare det med, at sådan kan børn lide at snakke men hvorfor opfordre til, at de snakker forkert. Lidt mere gennemført stil efterlyses.
Det gør der til gengæld ikke i Jarl Egebergs illustrationer. De bærer bogen rigtig meget igennem. Der er masser at studere på hver enkelt tegning, spætten der dirrer, pingvinen med dykkerbriller, de dansende katte, den lumre chauffør-hund, bussen der kører over stok og sten, og den smukke solsort.
Illustrationerne frembringer følelsen af glæde i sindet og ubevidst en følelse af sammenhold og integration af mange forskellige slags følelser. Der er meget kærlighed i tegningerne, mange gode lag af af humor, og lattermusklerne kommer visse steder fint i brug, når løven sidder helt groggy i fængsel efter en våd aften, og når katten giver den som en anden Gary Moore på el-guitar.
En anden følgevirkning af tegningerne er respekten fra de enkelte dyr til hverandre. Selv om man hver især er på egen mission her i verden, så kan man trods eget ego og egne dagsordener godt respektere, at andre har en helt anden dagsorden - og alligevel leve godt med det.