Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Primrose Hill af Fay Weldon

Fay Weldon
Primrose Hill
288 sider
Lindhardt og Ringhof

 

For lige godt 200 år siden, i 1810, blev huset på Chalcot Crescent, Plumrose Hill, anlagt sammen med en række andre i en elegant kurve. Hovedpersonen har været en del af rækkens cyklus i en fjerdedel af den periode. "Jeg ved intet om de mennesker, der boede i huset før mig: Hvorfor skulle de, der kommer til at bo her i fremtiden, tænke på mig? Vi er allesammen midlertidige, og det er håbløst at foregive noget andet".
Befriende sætninger som denne og lærerige konstellationer er bogen spækket med fra den aldrende forfatter Fay Weldon, der kommer til orde gennem sin hovedperson, Frances Prideaux. Fays egen ufødte søster.
Så får vi ellers en grundig indføring i Londons opbygning og væsen; det bliver nærmest symbolsk med den cyklus, der sætter folk i verden, glemmer dem, lader dem vokse op, glemmer dem, og så er der alligevel nogle seje kæmper, der bliver stående og tager den symbolske kamp. For retorisk: Læs Fay Weldons nye roman; den er pragtfuld.
For det går derudaf med belæring om relationers og ægteskabers tilblivelse, om kunsten at smide bøger og andet gøjemøg væk, hvis man ikke bryder sig om det, og vi får endda indprentet originaludgaven af Joe Hill.
Man kan overraskes over, at Fay Weldon skal tage en sideløbende handling som 2013 og andet egentlig irrellevant i brug for at komme igennem med sine budskaber og sin ironisering over familien og kønskampene. Det er lidt abstrakt, det fungerer kun lige ok, og måske kun fordi det er Fay, der nu tager de tidslommer og den lidt mere løsslupne fremtidsstil i brug. Måske hun netop gør det for, at det skal være det aldrende, det universelle, det tværgående gennem generationer, som kun kan forstås over år i fortid og nutid, der skal være den bærende kraft.
Vi kunne naturlígvis have spurgt hende på bogmessen, men lidt mystik skal der også være indblandet . . .
Verdens økonomiske krise er vævet ind i romanen, der således bliver højaktuel, og naturligvis bliver den brugt som afsæt og en ordentlig katapult for holdninger, ironi og satire, som gennem årtier har været forfatterens varemærke, og som denne gang f.eks. giver sig udtryk i krisens uddeling af Natiíonalt Brød og Nationalt Farsbrød, godt genmanipuleret.
En spændende opbygget roman med ingredienser som Den Store Krise og en ufødt storesøster, der på en vis måde er Fay Weldons eget talerør. Vi kan ligefrem se, hvordan den nu - undskyld udtrykket - gamle forfatter har siddet og gnækket ved tasterne, mens hun fandt på.