Udskriv

Familiefred med dine forældre
af Camilla Carlsen Bechsgaard & Katrine Krebs

Camilla Carlsen Bechsgaard & Katrine Krebs
Familiefred med dine forældre
261 sider
Dansk Psykologisk Forlag

En fantastisk bog om mange af de mønstre, der ligger rodfæstet i de helt spæde og tidlige opvækstår, som kan være uhyggeligt svære at bryde, og som gør, at man senere i livet kan  få problemer internt med familiemedlemmer.
Forældre og børn indgår i en meget tidlig alder i nogle roller, der nærmest synes ubrydelige, når børnene vokser op og bliver store og kræver egen plads og rum omkring sig selv. Det afstedkommer, at forældrene ofte sender dobbeltsignaler. Håber, siger de, det bedste for børnene, og nu skal de endelig blive voksne og klare sig godt. Men fastholder dem mere eller mindre bevidst i en skruestik og et space af afhængighed -, forårsaget af deres egen smertelige opvækst, hvor opmærksomhed og kærlighed fyldte for lidt.
Dilemmaet, mener bogens forfattere, kan man ikke snakke sig ud af. Lige så kærlige, forældre kan virke udadtil, lige så besiddende og fastholdende og vedholdende udi at være børnenes vejledere for altid, vil de holde fast i, at de skal være. Med næb og klør holder de fast i rollen, som sågar børnene kan medvirke til bliver pålagt forældrene. Den eneste vej ud er gennem handling.
Med kærlig hånd guider de to forfattere os gennem forståelsens land af, hvorfor ømhed og tilsyneladende stor rummelighed og kærlighed ad åre bliver til forældres misforståede dominans og besiddertrang. En klemme som børnene slæber med sig, ofte hvor de går og står, til stor gene for dem selv og andre relationer, f.eks. deres parforhold.
Forventningerne til forholdet mellem forældrene og børn bliver beskrevet som en af de væsentlige faktorer for selve det at kunne være sammen. Bogen har mange cases, lidt vel lange men berettigede, om hvordan menneskers egne forhold smitter af langt frem i generationerne. Kritik og nærhed og det at skulle leve op til forældrenes idealbilleder forsøger forfatterne nænsomt og blidt at fortælle, at et godt parforhold kan være med til at hele sorgen over det tabte, og at DEN erkendelse, at man ikke fik, hvad man havde brug for, det er en sorg, der skal anerkendes.
På alle måder er bogen et fint instrument til at fordybe sig i, hvad der er gået galt mellem de to generationer, hvordan vrede og selvretfærdighed ikke fører nogen vegne, men at accepten af det tabte for at gå nye veje vil være landvindingen og håbet for fremtiden. Og indeholder acceptens og forståelsens niveau på, hvad man så kan gøre ved det. Den dårlige nyhed er, at der ikke er nogle smarte hovsa-løsninger. Men, vil vi så for egen regning tilføje, man får så et mere dybt og mere tilfredsstillende liv, hvis man når ned, hvor materien gør ondt.
Bogen er rigtig smukt skrevet, i en gribende ånd, uanset om vi læser om familiens selvcentrerede, narcisistiske midtpunkt eller i punktform beskriver nogle øvelser, man kan lave med sig selv, for at finde ud af - gennem f.eks. nogle hurtige spørgsmål -, om man indgår i eller er i stand til at indgå i et sundt forhold til sine forældre.
En ovenud kærlig, rummende og vigtig overskudsbog. Med et empatisk og fint og gribende forord af TV-værten Peter Ingemann.