![]() |
![]() |
![]() |
Englen og Liviatan af Thomas E. SniegoskiThomas E. Sniegoski Har man for nogle år siden set filmen Fallen med Paul Wesley i hovedrollen, og har man været rigtig glad for den eller dens genre, så vil den her bog gå rent ind. Englen 1, hvor faldne engle lever blandt mennesker og gemmer sig for de krigeriske krigsengle, er så livagtig og præget af kærlighed mellem Aaron og Vilma og samtidig angst og frygt, natur og univers, at man må begejstres. Tempoet er smukt opskruet, og sproget ligeledes gladt og dynamisk. Aaron er et forældreløst plejebarn, der på hans 18-års fødselsdag kommer i besiddelse af unaturlige kræfter. Han forstår en masse sprog, såvel blandt dyr som mennesker. Magien imponerer ham ikke, tværtimod; den gør ham bange, idet han nærmest tillægger egenskaben sindssygdom og søger hjælp. Hjælpen kommer fra anden kant, end han forestiller sig -; måske er universet vitterligt ganske uendeligt i overført betydning. Nærværende bog indeholder to dele, Den faldne og Leviatan. Bogen kommer langsomt, langsomt igang som god litteratur ofte gør, men udover at det klæder bogen rent sprogligt, er det også nødvendigt med en vis mængde viden for at kunne forstå Aaron og hans omgivelser. Forfatteren er fantastisk til at beskrive såvel mennesker som miljøer, og sprogkærligheden florerer, så man må betages. Den faldne er meget detaljeret, og rigtig mange bruges på at opbygge spænding gennem detaljer og spiller på stort set hele følelsesregistret. I bogens anden del Leviatan, bliver det gode lige med ét til det onde, hvilket gør bekendtskabet med forfatteren yderst interessant, idet vi får en brat overgang fra den ene del af mennesket til den anden. Man kan genkende de ting, der gør mennesket ondt indefra, og har endda lyst til siden at gå mere på opdagelse i, hvad der skaber denne ondskab. En flot bog.
|
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen