En jeg kender af Missu Schneidermann

Missu Schneidermann
En jeg kender
328 sider
Rosinante

En på samme tid dejlig, mættende og morsom bog. Der er så mange ting, man genkender ved sig selv, så mange ting, man overvejer, så mange ting der gennem vore livsforløb bliver sat på plads, når en ordrig og glad pige får sine oplevelser ned på papiret. Vi kommer simpelthen til at tænke over, hvad vi selv gjorde i forskellige tilsvarende situationer undervejs i Mindernes Avenue.

Bogen er på den måde vores allesammens liv, som vi lige får gennemlevet igen. Vi får flashbacks til livet lige før, som det hedder i titlen, og det betyder i denne sammenhæng, at vi får forfatterens historier om tidligere erobringer, barndom, mors kæreste på 29, da hun selv var 13, jagten på et sted at bo, finde et job, sige det op igen, stille et skarpt, provokerende og lattervækkende spørgsmål ved en pressekonference med Robin Wiliams, og hvad gør man ikke for at virke lægger i sengen, man klipper HM-mærkerne ud, så det ender med at kradse hele vejen rundt . . . Og så er det altså, at vi får flashbacks til vort eget liv.

Der er bare så mange fede historier i bogen, så det er totalt grinern og livsbekræftende, og alle kan helt sikkert et sted nikke genkendende til de mange, mange episoder undervjes i livet mod voksen og såmænd også i voksenforløbet, hvor livet på sine sider kan være lige så barsk en omgang, som da man var ganske ung.

Missu har inddelt sine betragtninger og memoirer i små, korte kapitler, hvilket fremmer læsevenligheden gevaldigt. Vi føler med forfatteren, da hun får sin første artikel trykt, her genkender vi glæden ved et godt stykke arbejde, og vi føler med hende, da den mand, hun kommer til at interessere sig for, pludselig meddeler hende, at han synes, de er for forskellige. Ups! Vi finder også minderne frem til vores egen studietid, da Missu beretter om sine problemer i sin studiegruppe, og så er der historien om, hvordan en flirt med en dørmand kan gøre miraklet til, at man ikke længere skal stå i kø ved Jazz-House.

Masser af beretninger fra tiden, der gik. En meget nærværende og lækker bog, fordi det er lykkedes forfatteren ikke at bringe sig selv unødigt i centrum, men at holde den der ironiske distance til sig selv, så man klukker over - ja, sig selv, når man tænker tilbage på tilsvarende situationer i sit eget liv. Der kunne virke alt fra euforiske til ubehagelige, pinlige og nedern.

Stilen i bogen er gennemført, vi føler med Missu, der først fik sin bøjle på tænderne af i 2. g. Så er der alt kysseriet, praktiske planer med en god ven, mens det biologiske børneur tikker ned, og masser af andre gode historier om, hvordan verden fungerede eller ikke omkring Missu, der altså har den evne at beskrive højde- og lavdepunkter fra sin egen og på en underfundig måde vores allesammens verden. Og det gør bogen til et yderst interessant bekendtskab.