Elefantpassernes Børn af Peter Høeg
Pletskud fra Peter Høeg Peter Høeg Elefantpassernes Børn 382 sider Rosinante En meget dejlig og ubesværet roman. Det, som gør den til noget særligt, er, at den på én gang forholder sig til meget gengendelige ting i den ydre verden i Danmark og i verdenssamfundet, mens den anskuer tingene fra en helhedsorienteret tilstand. Livet er stort, men kan gøres småt, og det er her, guldet ligger. Den anden kliché kender vi så udmærket, og det er denne nye twist, som vi har godt af at få præsenteret, for at opdage nuancerne og dybderne i livets handling. Det eneste banale ved bogen, er den første sætning i præsentationsteksten på bagsiden. Der findes ingen problemer, kun udfordringer, som en af hovedpersonerne siger. Her kunne man nok have forventet et nyt guldkorn. Never mind, man bliver bjergtaget af romanen, og denne gang ikke fordi det er en Peter Høeg. Men fordi den har noget at byde på, der rækker langt ud over, hvad man kan forvente af en humoristisk spændigsroman, der også skal omkring det menneskelige. For Elefantpassernes børn berører ikke bare det menneskelige, den formåer eksempelvis i et enkelt eller to korte afsnit at indkapsle verden anno 2010 med al dens elektroniske isenkram, overlevelse, fordi man har familie og relationer, prostitution i avanceret form, økuller på Læsø, Anholt og Samsø, sexforestillinger på Markuspladsen, det sidste fortalt med sådan en humor og glimt i øjet, at man må tage sig i tøjret og glædes over, at så alvorstunge emner som børns jagt på deres kriminele forældre kan leveres så ligetil og ud af landevejen, som man vandrede på stierne omkring Vækstcentret i Nørre Snede, hvor forfatteren har boet i lange perioder. Og uden al tvivl har hentet inspiration til de 3-års retreats, der refereres til i bogen. Ligesom vi også får vores portion af sex, digital information, Buddha, templer og andet godt fra havet nogle gange rodet sammen i en pærevælling men altid så fint og artikuleret, at der på intet tidspunkt forenmmes knas i maskineriet hos forfatteren, og hvilken vej vil han nu med sit stof. Vi er ude i en absolut begavet roman, der fortjener al den opmærksomhed, den kan få, hvilket det da også forsøges i f.eks. TV2s reklamer. Det gør ikke spor med den kommercialisering af produktet. For når budskabet bl.a. er forløsning af en dyb sorg gennem sammenhold, humor og handling, ja så er vi jo ude i så eksistentielle og universelle ting, at der må sættes alle sejl til for at senderen yder optimal stråling - for nu at blive i den slags vendinger, som Peter Høeg kunne have fundet på i sin nye bog. Når en Kalle Kloak forvandler sig til Charles de Finø, når pigvarene er murstensstykke som kloakdæksler, når lamaen hedder Svend-Helge, og når det med den lykkelige barndom skal bringes i hus til de andre pokaler, så er der ikke bare tale om almindelig humor. Så er der tale om et gennembrydende leg med ord og formater, hvor man tager en handling legende let ind og efterfølgende automatisk vil reflektere over, hvorledes universets kraft, hvis man tror på det, giver os mulighed for at tage, hvad der nu er. Det er sikkert helt i Høegs ånd at ville fortælle os, at det er i nuet, vi bliver en del af det guddommelige, hvis man vil, og som minimum bliver hele og runde mennesker - lidt mere end vi var igår. Det er så nok derfor, han vælger at gøre det . . . En super roman. På TV2 hedder det "Jeg ville købe den". Vi supplerer med "Ja, køb to og forær en væk".
|