Du skal være far af Thomas Oldrup

Thomas Oldrup
Du skal være far
207 sider
Gads forlag

En humoristisk, varm og levende beskrivelse af de tanker og holdninger, man dels møder, dels gennemgår i de 40 uger, man har fra undfangelsen og så til at forberede sig på, at nu skal man altså være far. Den er dog ikke så skæg, som den kunne være blevet. Fokus er lidt for meget på begge side i forældrerollen; hvor stor er den vordende mave; i den og den uge sker der det og det med fostret, så er det tid til scanning og forskellige andre naturvidenskabelige og lægelige begreber, den kommende mors bekymringer og opfordring til at bakke op om hendes træthed og at tilbyde lændemassage.

Det er naturligvis et spørgsmål om stil. Men linjerne skulle efter vores mening have været brugt lidt bedre til at trænge dybt, dybt ned i det mandlige univers og få set lidt på, hvordan diverse forventninger til manderollen og angsten for de konflikter med kæresten og i parforholdet, som bogen lægger op til, uværgerligt psykologisk går langt tilbage til kommende fædres egen barndom, og hvordan man kommer fri af de tanker.
Bevares. Bogen er ikke ment som en psykologibog. Men den er lagt an som en hjælper til manden, der skal til at være far. Vi synes nu så hellere, den skulle have heddet: Nu skal I være forældre.
Der er lidt for meget ammestuesnak - for nu at blive i det sprog - og for lidt hard core mand. Der er gode afsnit i bogen - om sex f.eks. og om hvordan man som mand kan lære at tage mere ansvar for sine egne behov generelt, og at manglen på lyst hos kvinder ofte i virkeligheden handler om mandens fremmedgørelse for hendes nye krop. Der er virkeligt gode betragtninger ind imellem. Her skulle fokus være blevet. Nu hopper og springer den mellem hard core mand og sukkervand til kvinden i 28. uge.
Bogen burde have været noget mere fast i kødet. Mange mænd, der skal være far for 1. gang, har rigeligt at gøre med at holde fast i noget som helst, idet de i forvejen bliver bombarderet med mødres, svigermødres og ikke mindst kærestens holdninger. De har brug for en åndepause; helle med plads til egne grublerier.. Det får man kun delvist i denne bog.