Du er ikke alene - tanker efter voldtægt af Maria Engberg

Maria Engberg
Du er ikke alene - tanker efter voldtægt
150 sider
Siesta

Det er hård kost og barsk læsning det her. Efter at have læst bogen, der kan anbefales såvel behandlere som det juridiske system, må vi erkende, at begreberne vold, voldtægtsforsøg og fuldbyrdet voldtægt får en anden klang i ørerne, når man så direkte og læseværdigt får ofrenes ord direkte ud i stuen. Skammen, skylden, fornedrelsen, den dybe smerte, afmægtigheden, for den enkelte, det er én ting. Noget helt andet er det tabu, der stadig ligger over noget så dagligdags, som voldtægt desværre er blevet i 2011. En del af samfundet, kan man sige, som vi må forholde os til, og som ikke skal puttes af vejen men frem for at give oprejsning for de, der var involverede -, og som desværre rækker langt, langt videre ind i familiestrukturerne, end man umiddelbart er klar over.

Vi bliver ikke sparet for detaljerne, der er både voldelige og blodige og meget billedlige, og det er med til at gøre den stærk, vedkommende og seriøs.
De barske beretninger er naturligvis en del af sammenhængen ind imellem de faktuelle tal om, hvad man får i tortgodtgørelse som voldtægtsoffer, hvilke reaktioner man kan have efter en voldtægt, reaktionerne hos de pårørende, interviews med voldtægtsramte, at der i Danmark skønnes at være et voldtægtsforsøg hver 3. time (man skønner står der, vi ville gerne have haft at vide hvem, der skønner), og så får vi også en række tanker og reaktioner. Som f.eks. den at gamle venner én efter én forsvandt efter voldtægten, at man på grund af folks holdninger til voldtægt ofte føler sig bombet tilbage til 1800-tallet, at man som forældre altid tror, det kun sker for naboens datter, og at alle talte om det -, undtagen med hende.

Barske ord i en barsk bog, der er i al sin smerte er informativ, læseværdig og letlæselig.