Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Drengen der slog ihjel af Simon Lelic

Simon Lelic
Drengen der slog ihjel
279 sider
Forlaget Punktum

En uendeligt spændende krimi som får en til at tænke. Kunne det ske for dig, mig, nogen du kender, måske naboens søn??

En lille engelsk by chokeres da det bliver afsløret, at den tolvårige dreng Daniel Blake har brutalt myrdet sin skolekammerat Felicity Forbes.

For den provinsielle advokat Leo Curtice tegner sagen til at blive den største og mest moralsk udfordrende sag i hele hans karriere. Leo påtager sig forsvaret af Daniel, men er slet ikke forberedt på byens rasende beboere og hvor stor en indflydelse de vil have på hans familie. Især hans teenagedatter Ellie. Mens Leo kæmper med at få Daniel til at åbne op, i et forsøg på at klargøre årsagen til drengens forfærdelige forbrydelse, øges presset på Leos familie. Sagen nærmer sig sin afslutning, men pludselig tager situationen en dyster drejning. For Leo vil intet nogensinde blive det samme igen.

Nogle gange vil man måske i bakspejlet fortryde sine handling eller gøre det hele om igen med fornyet viden. Involverer man sig i noget, har en sag altid konsekvenser. Bogen anskueliggør det dilemma, at der ikke er fortrydelsesret på det, man kaster sig ud i. Enten lever man for fuld skrue med de konsekvenser, det vil have i form af liv og drama. Eller også holder man fast i det sikre, forudsigelige og uforpligtende. Det kan naturligvis også få uoverskuelige drejninger.
Livet er en søgen efter mening. Nogle gange kaster vi os ud i den for at skabe os den. Nogle gange lader vi livet passere. Bøger som denne kan hjælpe os med at stille livets mening på spidsen.