Downtown - En New York-krønike af Lars Movin

- så ved man, hvad New York er 

Lars Movin
Downtown
En New York-krønike
688 sider
Informations Forlag

Mere New York kan vi ikke få det. Det er uhyre spændende at læse om, hvorledes et fly i 1945 ved et uheld bragede ind i Empire State Building og levendegjorte alle skyskraber-modstanderes profetier og skulle være en forsmag på, hvorledes to kaprede fly et par menneskealdre senere med fuldt overlæg drønede ind i The Twin Tours. På datoen i juli 1945 - hvorfor er datoen ikke med Lars Movin?? - blev enhver skyskraber-skeptikers værste mareridt til virkelighed og knuste således også drømmen om skyskrabernes uovervindelighed og den endelige forsegling af en udødelig vej mod himmelen.  Bruger man denne hændelse som metafor, vil kunsten altid blive udsat for barrierer, påvirkninger og prøvelser af mægtige kræfter. Skyskraberen var paradoksalt nok færdiggjort godt et tiår forinden midt i den værste depression og alligevel som et symbol på USAs vækst og rigdom! Vi får så til gengæld også historien om, hvorfor man var så forhippede på disse skyskrabere: Simpel pladsmangel. Siden de første hollændere indtog Manhattan i 1623, var befolkningstallet vokset så stærkt og støt, at man i 1807 i form af en kommission på tre - 3 - mand  fremkom med direkte og indirekte retningslinjer for, hvorledes byen fremover skulle tage sig ud. Når et foreslået bygningsareal blev for stort, så gjorde man det ganske enkelt - i højden. Og således begyndte historien om skyskraberne.
Det er en meget indfølende og varm bog, Lars Movin har bedrevet, om byen, vi alle har et forhold til, på afstand, personligt, engageret, uengageret. Uanset hvad, så bliver vi på et eller andet tidspunkt i vores liv nødt til at tage stilling til de toner og undertoner, byen er fyldt med i form af arkitektur, kunst, befolkning, mainstream, penge, sex, som er på tapetet -, fordi New York er en af verdens metropoler og som kuriosom iøvrigt ved verdensudstillingen i 1853 præsenterede de måbende tilskuere for en elevator.
Sådan er Downtown spækket med detaljer og et overflødighedshorn af informationer, som beundrere af byen og særligt byens kunstliv kan glæde sig til, og også alle andre, der overvejer at smutte over dammen, og som ønsker sig noget mere lekture end de traditionelle rejsebøger. Som ønsker at engagere sig i, hvad kunsten har betydet for New York og verden. Som ønsker at få byen ind under huden længe før, Kennedy-lufthavnens landingsbane farer forbi vinduet.
Bogen beskriver, hvad føromtalte skyskrabere har gjort ved kunstnere og folk iøvrigt og er mest nævnt som indgang til en anmeldelse, hvor vi alle kan være med, fordi de fleste af os helt sikkert har et forhold dels til skyskrabere og høje bygninger som institution men også til 9/11, der har påvirket vores hverdag ud over enhver tænkelig grænse fra før, hvor et højhus bare var et højhus, men hvor det nu er et galgenagtigt symbol på al den sikkerhed og optrevling af terrornetværk og en stor del af den angst og frygt, vi ser i verden idag.
Ellers er Lars Movins bog en perle af fortællinger fra en af de store byer i verden.
Bogens afsæt er kunstens verden, og det af den, som gennem årtierne har blomstret op i New Yorks downtown og har smittet af på og inspireret kunstnere til alt fra sammenbrud til gennembrud. Som i alle andre byer florerer der en undergrund, man aldrig ser direkte, men som gennem påvirkninger og umærkelige hændelser sætter sine vibrerende spor på moden, talen, bygningerne og naturligvis musikken.
Forfatteren har været i New York sådan omkring 30 gange og bevæget sig i cirklerne i kunstnermiljøerne, som sammensættes af folk, der kan være efterkommere af eller har været direkte impliceret i den amerikanske drøms slagside:, f.eks. raceuroligheder og kommunistforskrækkelsen i 1950erne. De spændingsfelter og den intelllektualisering der af nødvendighed bliver vakt til live efter stækkelse af drømme, bliver levende beskrevet i bogen, som er en lækkerbidsken for enhver, der ønsker at analysere på, hvorledes kunst og samfund hænger uløseligt sammen samtidig med, at det ser ud som om, de bekriger hinanden.
Bogen igennem møder vi - og Lars Movin - på en ubesværet og frejdig måde en uendelig lang række af personligheder, der på hver deres måde har betydet noget for eller givet deres mening til kende omkring kunsten i storbyen på den amerikanske østkyst. Det er lige til at sætte tænderne i, man bliver nærmest ydmyg over for de begivenheder der har ført til det kunstperspektiv, som Downtown repræsenter idag - med linje tilbage til de helt store som f.eks. Andy Warhol og koryfæerne idag som Lydia Lynch og Laurie Anderson.
Tag f.eks. historien om en af de mest kendte, Andy, der første gang kom til byen i 1949, og som herefter gennem sit virke formåede, som det hedder i bogen, at forene kunst med Fords samlebåndsstruktur. Og lyt til beretningen om, at det kun var tre af hans 21 værelser, der efter hans død ikke var fyldt op til bristepunktet med alverdens kunst og ikke-kunstgenstande.

Movin fører os gennem et enormt flor af undergrund og kendte personligheder og skriver af karsken bælg uden, at det nogensinde bliver for selvoplevet eller rørstrømsk. Det er en flot præstation, at så sårbare kunstmiljøer, ingen nævnt ingen glemt, næsten, kan lade sig udstille på afstand, så man hele vejen igennem får et rigtig godt indtryk af en verden, der hele tiden pulserer Downtown, og som i konstantinopelske eksplosioner hele tiden sender lysglimt op til overfladen i en verden, der farer afsted og tror, at den er selvkørende. Mens det i virkeligheden - dette skrevet for anmelderens regning - er kunsten, der bestemmer mindst en trediedel af farten.
En fornem udgivelse. En totaloplevelse. Spændende. Mættende. Og bare god.