Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Dødsenglen af Sara Blædel

Sara Blædel
Dødsenglen
307 sider
Pepoples Press

Der er et eller andet med sproget, der ikke altid fungerer. Det er ikke altid lige mundret hos de personer, vi helst skulle få et godt kendskab til. Og der er for mange beskrivelser af nogle scener, som vi egentlig helst selv ville have oplevet frem for at få dem beskrevet og serveret. Også i denne krimi-kontekst. Man kan sige, at det er et spørgsmål om skrivestil, smag og behag, og kan man leve med det, er der bestemt en en del godt at sige om Blædels nye krimi. Til hendes ros skal det siges, at selv om der er alenlange beskrivelser af rum, møbler, toilette, bøger og reoler, så lykkes det stilmæssigt for forfatteren på en god måde at fastholde læseren på vej mod forløsningen - plottene. I sig selv er disse uden stor oplevelse, men det er da heller ikke, det man skal lægge mærke til. Som vi fornemmer det, har Blædel ikke bygget sin bog op udelukkende, fordi vi skal blive begejstret over nogle fantastiske plot.
Derimod  er der hverdagsdrama- og dokumentar blandet ind i historien, og det fungerer godt. Som ham englænderen der efter fire år bare fik nok af ægteskab og flyttede ind i en lejlighed på Kongens Nytorv, som tømmermændene og mors besøg . . . fyldt med vrede.
Opfindsomheden i handlingen og kreativiteten i bogens opbygning er til at overse, og det er da heller ikke her, guldet ligger. Man kan jo næsten ikke forlange flere genistreger foreløbig med det hav af krimier og dramabøger, der er udkommet de seneste mange år. Det, der får Sara Blædels bog til at flyde godt, det er hverdagens genkendelighed. Man kan smage, lugte, fornemme de hverdagsproblemer og de bagvedliggende årsager, der som fortyndet benzin eller tomme kalorier får hovedpersonerne til enten af reagere for lidt eller for meget. Og her er Blædel meget veldisponeret i sine overvejelser og iagttagelser. Det er det, der gør bogen stærk, og det er her i vivaret af menneskeskæbner og engagementet fra de ofte lidt halvhjertede beslutninger kommer til udtryk. Man kan sige, at der på en eller anden måde er distance i bogen til alt, plot, beskrivelser af personerne, handling. Men set i sammenhængen gør det ingenting. For nogen skal turde smide en bog på gaden, hvor man netop får FØLELSEN af, at noget har distance på.