Døden i Wien af Frank Tallis
Frank Tallis Døden i Wien 456 sider Borgens Forlag Et brag af en kriminalroman tilsat Freud og salonmusikDen fredag fik vi syv bøger til anmeldelse på redaktionen. Den her nærmest fløj af sig selv op i hånden på os, dels på grund af det spændende bogomslag med den klassiske undertone og krogen bagud til fortiden, men naturligvis også på grund af handlingens tid, sted og årsag . . . . Det er forfriskende, når der sendes krimier på markedet, som er tilsat fortid, storhed og eksotiske omgivelser. På den måde bliver det til ikke bare en krimi, naturligvis, men en fortælling om en periode, et sted, hvor noget skete, der gør stedet endnu mere eksotisk og måske endda tillokkende for en lille en på opleveren i næste ferie. Man kan i den grad kalde Wien historie, og særligt i begyndelsen af forrige århundrede, hvor vores roman foregår, med alle byens gennembrud af nytænkning, dannelser, musik, barokteatre, skuespillerestablishementer, saloner og damer med poissanter. I romanen her bliver vi forkælet ltilpas med beskrivelser af forne tiders storhed i den østrigske hovedstad, lige fra kejser Franz Josef - på billede ganske vist -, Freud, Leopoldstadt, restaurant Prohaska med de mange udendørsborde ved Pariserhjulet, imponerende torve med hvide barokfacader, droscher, listige steder med sachertærter, kavaleriofficerer, Freuds opgivelse af hypnose til fordel for den frie association, og hvad der hører det klassiske Wien til. Det er tydeligt, at Tallis er begejstret for beskrivelser af dunkelhed og stemninger omkring forbrydelser. Optakten kan næsten ikke blive værre som i begyndelsen af bogen, hvor en "bølgende masse af sorte skyer havde rejst sig Operaen", og så fortsættes der med sammenligner med Dommedag og Pompei. Lidt vildt. Det eneste, der kan indvendes ved den form er, at det næsten kan virke som om, at forfatteren lejligedsvis har brugt så mange og gode kræfter på at iklæde de gedulgte hændelser flotte, gysende vendinger og detaljerede formuleringer, så han glemmer samme glosers betydning ved almindelige beskrivelser -, når solen skinner. - - - En kriminalinspektør beder sin unge ven, en psykoanalytiker, om at assistere ved et mystisk mord på et medie. Kan det blive mere spændende. Nu er der kamp mellem det overnaturlige og åndelige og så det psykologiske og håndfaste opklaringsarbejde. Hvem kommer først, hvem vinder over hvem, kan man næsten fristes til at spørge. I et meget velformet udtryk og med en research, der ifølge internettet og almen viden ser ud til at være yderst troværdig sender Frank Tallis os afsted for at være med i opklaringsarbejdet sammen med de involverede, og hvor vi også undervejs støder på trylleri og musik som vigtige tige spor og ingredienser. Man spurter igennem bogen og glæder sig til at få mere at vide om Wien, forne tiders storhed, historiske personligheder. Krimien er stor på den måde, at det nu heller ikke er nogen almindelig krimi. Her er tale om første, danske oversættelse af Max Liebermann-journalerne. Romaner i den klassiske og brede stil. Rigtig godt gået - og velkommen til Danmark, herrn Liebermann.
|