Dødens Følgesvend af Allan Jagt

Allan Jagt
Dødens Følgesvend
376 sider
Skriveforlaget

Romanens stærke side er replikkerne. De er lette og elegante og naturtro, så en meget garvet forfatter ville kunne blegne af misundelse. Ofte besværes en oplagt handling af stereotype personligheder med alt for ensartede replikskifter, som underkendes til fordel for forfatterens egen ambition om plots og spædning. Og i forbifarten glemmer man en masse om hoved- og birolleindehaveres karakterer. Det gør Allan Jagt ikke, og det bliver man glad for som læser. Handlingen og oplægget kan virke ordinært i vrimmelen af spændingstitler disse dage.

En gammel mand bliver fundet tortureret til døde i Avedøre, og politikommissær Mads Holsted må med sit team vride alle hjerneceller for at finde ud af sagen, der har spor tilbage til krig og opstand i Ungarn. En udmærket detalje og variation i historierne om kriminalitet i ly af storpolitiske scenarier.

Men som nævnt er det peronkarakteristikkerne og de deraf følgende talegaver, der bærer bogen frem, som giver den liv, og som gør, at når man slår den sidste side i,  så var det faktisk en fin read på et par tidlige vinteraftener.

Spænding, karakterdannelse og gode replikskifter går fint hånd i hånd og danner en god roman.