Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Dimas Drøm af John le Carré

John le Carré
Dimas Drøm
441 sider
Forum

Med denne roman forstår man, at John le Carré gennem en menneskealder har været en mester inden for spændingsromanerne. En ener på sit felt. At nogen kan udtænke sådan et plot og stadig opretholde en så fin måde at servere stoffet på, udsøgt for sprogkendere, feinscmekning for thrillere, det er imponerende. Og så er John le Carré altså også vanvittig morsom i sine miljøbeskriveleser. Hvad mener du om denne:
"Lukes skrivebord stod så tæt ved siden af fortovet udenfor, som man kunne komme .den direkte at blive smidt derud".
Det kan man vist godt se for sig. Og det kan man med rigtig, rigtig meget i denne tykke og indholdsrige roman fra den tidligere efterretningsagent, der i den grad er hentet ind i varmen hos læsere gennem en håndfuld årtier.
Romanen her handler om det sædvanlige efterretningsfnadder og spil mellem mennesker og ikke mindst de stormagter, de repræsenter. Hvad den egentlig handler om, det er ganske ligegyldigt, for enten er man Carré-fan, eller også er man ikke. Man kan sige det på den måde, at når Carré vælger at fortælle en historie, så gør han det med så overordentlig grundighed og teknisk overbevisning, at man nyder ordstrømmen. Og at de skarpe og muntre dialoger kan man blive temmelig meget klogere på sit eget ordvalg, fordi man på en eller anden måde bliver bekræftet i, at det nogle gange er ok at være overbærende og ironiske overfor mennesker, der kan være for naive og spørger for dumt.
"Du må kende Jack London? Den engelske topforfatter"
"Ikke personligt". Det var ment som en joke, men Dima forstod tydeligvis ikke vittigheder.
"Kan du lide fyren?".
"Ja, jet beundrer Jack London meget højt".
"Og Charlotte Bronté, kan du lide hende?".
"Ja, meget".
"Somerset Maugham?"
"Næ, ham er jeg ikke så vild med, hvis jeg skal være ærlig".
"Jeg har bøger af alle de fyre. Ligesom hundredvis af bøger, tror jeg. På russisk. Store, store bogreoler.
"Nå, det var da godt for dig".
"Har du læst Dostojevskij!? Lermontov? Tolstoj?"
"Selvfølgelig".
"Jeg har dem alle. Alle topfyrene. Jeg har også Pasternak. Kender du noget af ham. Pasternak skrev om min by. Han . . . ."
Og sådan bliver det bare ved, så man må slå korsets tegn og nærmest håber, at Carré selv kan holde dette pigebarn ud sålænge, at han vil være venlig at fortsætte med det egentlige plot . .
Og sådan er bogen bare. Den ene scene fyldt med spænding og thrill afløses af den næste, hvor man kommer tæt på karakterer og personer, som så igen bliver afløst af en scene, der . . .
En gigantisk roman af John Le Carré.
Mesterspionen er igen kommet ind fra kulden . . . .