Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Det oprørte land af Stephen Horner


Stephen Horner
Det oprørte land
276 sider
Siesta

Det er et meget stærkt budskab, denne bog har, og så i de her tider. Man kan ikke undgå at komme i kontant med de sider af sig selv, der godt kunne have brugt lidt mere varme og omsorg forskellige steder fra i de helt unge år. Selv om temaet her er ganske traumatiserende.

Bogen handler om Linda og Karl og en barndom med svigt, vold og seksuelt misbrug. Et liv, hvor de mennesker, der skulle have skabt den trygge ramme omkring deres liv, svigter og overlader dem til en uvis fremtid.


”Det ville hun selv få det meget bedre med,” havde han sagt med rævens smil. Hun havde sagt, at hun jo kun var tolv år gammel, og hun havde jo ikke noget at betale med. Det mente han, at hun havde. Og sådan startede det hele.

Som voksne møder Linda og Karl hinanden i en verden, hvor magt og manipulation er fundamentale krav for at overleve. Deres personlige styrke og kærlighed til hinanden er essentiel for at nå deres mål, nemlig at forlade det oprørte land. 

I en eftertænksom eftertid genopfrisker Linda og Karl de voldsomme oplevelser i deres liv, hvilket blandt andet inkluderer et makabert mord på en lærerinde, en bandeleders brutale likvidering og en plejefars voldsomme død. Brudstykker af sandheden popper op i lyset; det gode er blevet adskilt fra det onde, det mørke fra det lyse, og det er tid til selverkendelse. 

Målet med romanen har for Michael H. Møller været at skabe en barsk og fængende historie, hvor læseren bliver overrasket, skræmt, glad og reflekterende. Forfatterrollen er for Michael en fritidsbeskæftigelse, hvor digte, noveller og nu en roman finder vej gennem tasterne, når inspirationen melder sin ankomst. 

Målet er nået til fulde. Fra første side til slut er ord og leg med persongalleriet så fængslende og så dragende, at man må tage sig til hovedet. Hvordan kan det lade sig gøre, at overgreb og voldelighed i en forholdsvis tynd bog bliver beskrevet med en sådan creapiness og subtilitet, at man har ord og handling i sig mange dage efter læsningen.

Det kan lade sig gøre, fordi den taler et billedsprog, som er misundelsesværdigt.

Så pludselig som hun var dukket frem, forandrede billedet sig fra det jomfrueligste uskyldsrene til det mørkeste mørke.  Det var den sorte engel, der var ankommet. Den Sorte Engel, der varslede entreen til Helvedes Dødsrige. Med det lange sorte hår, sorte øjne og vinger sorte som kul smilte hun smilet fra helvedes lobby. Hun var varslet om det, der ville ske, der ikke var sket endnu og det, der ville ske i uendelighedens ulidelige smeltedigel. Det salige, velsignede smil på hans ansigt forvandledes med  ét til rædsel, der sendte helvedesangst gennem hver celle i hans krop.

Fantastisk beskrevet - og på den anden side ser man så billedet, silhouetten af helvedes engel, der står levende frem på siden.

Uhyggen breder sig som det uhyggelige issue, der fylder bogen op side efter side og efterlader læseren lidt mere rummelig og normfrikendt end før.

Det er et flot metier for en bog.

Rigtig flot, og den er lykkedes hele vejen igennem.