Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Det hvide kvarter af Charlotte Weitze

Charlotte Weitze
Det hvide kvarter
156 sider
Samleren

Når vi gennem bøgerne opdager sider af os selv, der afprøver grænseområder og vil gå nye veje, så er det litteratur. Derfor er Charlotte Weitzes nye fortællinger litteratur i klasse. Hun kan beskrive geografier og steder, hvor vi alle kunne bo og have et dagligliv og så lige give den det twist, der skal til for på ét sæt at gøre læseren paf og overrasket og samtidig blive nysgerrig på at se, hvor vi som mennesker kan blive ført hen . . . .til grænsen, langs med den eller over den.

Desperationen og indeklemtheden lurer i fortællingerne, som ventede de på, at læseren skulle komme forbi som taknemmelige ofre, som mennesker med trang til, at noget nyt skal ske i tilværelsen . . .

For så vidt kunne handlingen henlægges til mange steder i Danmark, det afgørende er idetifikationen med idyllen på overfladen og den lidt magiske flyvetyr, den kreative længsel indeni.

Charlotte Weitze er god til at tilsætte sine fortællinger noget gedulgt, mystisk, en blues et skær af åben tomhed, tristesse og let forfærdelse. Hun tager ofte udgangspunkt i noget kollektivt bevidst og fører læseren ad direkte og indirekte stier mod det overraskende, som vi oplever når vi mindst venter det, og når vi tør gå egne veje og ikke følger de traditionelle fodspor. Mytologien og fortvivlelsen og evigheden ligger og skumler rundt i rigtig mange af fortællingerne, måske i virkeligheden dem alle.

Det Hvide Kvarter er et spændende bekendtskab, fordi den er så anderledes skrevet, meget jordnært og håndfast, yndigt egentlig og alligevel karakterfast og gennemført i sin stil. Ved læsningen får man nogle erkendelser, man ikke skulle have været foruden.

På bogens bagside hedder det, at Det Hvide Kvarter er "en sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede, bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Forventrninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre".

Det ligger noget på lur og venter her alene i den beskrivelse. Lidt lærkevej er der over bogen, og der er også meget andet, om småborgerlighedsidyl i opløsning, men langt mere end det. Tiden på vej mod en anden. Vores indre på vej mod noget andet.

En flot bog der efterlader en tænksom og med nysgerrighed og mod på livet, selv om det ind imellem bliver bremset af noget uvedkommende, der nu ikke var så uvedkommende endda, hvis man er velbevandret i skrøner, symbolikker og folklore - eller har lyst til at gå mere på opdagelse i den verden.