Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Det er svært at bevare pessimismen - men jeg prøver
af Mette Lisby

 

 

Mette Lisby
Det er svært at bevare pessimismen - men jeg prøver
192 sider
Peoples Press

 

Mette Lisby ER virkelig morsom. Det, der gør hende til en virkelig darling og guldklump er, at der er bid i hendes humor. Hvad med den her om Bermuda-trekanten, der optog alt og alle gevaldigt, da hun var barn. Skibe og fly forsvandt, ingen forstod hvorfor. Hvorfor sendte man så ikke bare ting derhen, så man kunne komme af med det, man ikke ville have mere?

En naiv, barnlig og legende let fortælleglæde og pointer, der rykker og giver noget til tænkeren, det er noget, vi kan bruge, og derfor er Mette Lisbys nye bog god.

Det er en samling af en lang række klummer, som hun gennem årene har bedrevet til netop stor morskab og eftertænksomhed og bid i til folk og frænde.

Uretfærdighederne i samfundet grundet smalle ditto regler har hun altid været kæk for, og vi får en smagsprøve igen fra en af klummerne fra 2010. Mette og hendes man flyttede nemlig til London i 2005, manden havde lejet sin lejlighed ud i to år efter aftale med lejeren, brev fra myndighederne til LONDON-lejligheden om, at han slet ikke boede i London, for så skulle han være væk tre år. I virkeligheden havde HAN dermed en lejlighed til rådighed i København. Kontakt til udlejer, der ikke ville forlænge fremlejekontrakten med et år, så hele herligheden endte med, at Mettes mand måtte sige et ungt SU-par op og hjælpe en bolighaj til at skrue ekstra op for huslejen.

Sådanne klummer med bid og nerve i er eftertragtede, for med humor og veltalenhed når man langt ind i læsernes forståelse af uretfærdighed og mangel på konduiter. Det er sådanne klummer og mange, mange flere, der gør Mette Lisbys bog god. En side pr. klumme. Lige til godnatbordet. Så kan man her filosofere videre over Mettes tankespind om, hvorfor vi i Danmark ikke kalder vores børn for Jørgensen og Schlüter, når de over there gerne kalder dem noget med pondus og vægt - f.eks. Reagen.