Der er ingen steder at græde her af Britt Tippins

I fire år har Maria og Peter drømt om den perfekte kernefamilie. De bor i et gammelt hus på landet med sønnen Matthias og Peters aldrende far, som langsomt er ved at miste grebet om virkeligheden. Da Maria ikke kan blive gravid, forvandler drømmen om flere børn sig efterhånden til et mareridt, i takt med at elskov erstattes med fertilitetsbehandlinger. Og langsomt begynder idyllen at slå revner. Maria ønsker inderst inde at stoppe behandlingerne, men hun tør ikke dele sine tanker med Peter. På en forretningsrejse til Esbjerg træffer hun en beslutning, der endegyldigt forandrer den lille familie og hendes eget liv.
Enden på første del af den ydre historie er naturligvis, at hun bliveHar gravid med en anden. Umiddelbart trivielt. MEN - der hvor Britt Tippins gør rigtig god gavn for vi læsere er dér, hvor hun sætter fingeren på, hvor i vort eget liv, vi svigter vore nære. Hvorfor og hvornår tør vi ikke altid fortælle sandheden, som den er. Hvorfor skal vi igennem smerte og ulevet liv, før den anden ved, hvor vi er. Et aktuelt tema, efterhånden som udbuddet af muligheder og afsavn er vokset gennem livet..
Handling eller mangel på samme KAN irritere læseren i ny og næ. Der bliver også barslet med nye ord, der ligger fjernt fra romanens andre. Hvad betyder det f.eks. at være usubtil??? Men at få følelserne frem i læseren, det er netop en forfatters metier. Og her symboliserer det egentlig ganske godt Maria og Peters forhold, der i absolut grad også trænger til et serviceeftersyn. Der er mange gode veje til at anvise, hvordan kommunikationen mellem mennesker svigter. Denne udmærkede bog er en af vejene.
I tilgift får vi nogle fortrinlige, næsten filosofiske udsagn. "Jeg vidste ikke, at fortrydelse vejer noget".
Flot.