Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Den lange dag af Stig Dalager

 

 

Stig Dalager
Den lange dag
276 sider
EC Edition

Uden at røbe for meget kan vi godt fortælle, at slutningen på krimien her er lidt patetisk, sådan ud i det lidt romantiske og svævende og håbefulde. Hvad tanken har været bag dette, er svært at sige, for slutningen kunne være drejet 1.000 steder hen. Det er en af bogens svagheder sammen med lige lovlige mange sprogblomster og tastefejl. Ellers er sproget, som vi kender det fra de andre bøger i serien, der med bid og finesser skildrer en periode på mere end 30 år i advokaten Jon Bæksgaards liv og levned. Den foreløbigt sidste roman i serien, Den lange dag, er egentlig ok. Men man havde nok håbet på, at netop det sidste værk havde rundet det hele godt af med en salut og et monument, der vlle stå vagt over en menneskealder. Nu sidder vi med en roman, der er middelmådig og god, men lige mangler det, der ville have fået læseren til at sige: Bingo.
Men ok - Den lange dag er, som man siger, et godt stykke arbejde, en udmærket måde at få en søndags eftermiddag til at gå på og et fint, nuanceret portræt af livet under de politiske omstændigheder, Danmark nu har været underlagt de seneste mange år, og som alt andet lige gør noget ved folk, der lever i og med systemet.

Jon Bæksgaard er i romanen her tilbage i København efter at have været en tur rundt imellem verdens brændpunkter. Også en romantisk finte, at man altid mod slutningen, og når det lakker mod ende, folkepension og familiegravsted, hellere må se at få vendt kareten mod det nordlige.

Jon forsøger at få genetableret forholdet til sin gamle kæreste, Sine, men det kompliceres af forholdet til hans autistiske søn.

Denne blues spreder sin dysterhed ud over romanens øvrige persongalleri. Og på den måde ophøjes flere af bogens kapitler til roman med litterære kvaliteter.

Sine bliver sigtet for mordet på en klient, hvis mand hun tidligere har haft et forhold til. Måske et motiv men mest af alt nok et udmærket forsøg fra Dalagers side på endnu en gang at knytte humanisme og verdens brændpunkter som Afghanistan og Irak ind i dansk perspektiv.

Handlingen er lidt langsommelig, så igen med andre ord: Det kan være svært at have en helt nøjagtig mening om bogen. Den er god og mindre god på samme tid. Fængende og alligevel en, man godt kan lade ligge et par dage af gangen uden, at der sker noget ved det.