|
|
|
Den kolde krig og Danmark af Gads Leksikon
Den kolde krig og Danmark Det er et ganske imponerende stykke arbejde, GAD her barsler med. I en tid, hvor krig har en anden klang end tidligere, hvor fjendebilleder er blevet til terror, hvor stater er blevet opløst og blevet til venner, så er det ualmindeligt rart og med store strejf af historiens vingesus at kunne se tilbage på, hvordan det var for en menneskealder eller to siden. Vil du vide, hvordan en reklame for en Yankie-bar så ud i 1958, så gå ind på side 80 og få historien om dens led i amerikaniseringen. F.eks. var Yankie-baren et led i udviklingen på Toms Fabrikker, der producerede chokoladen direkte med henblik på de amerikanske soldater i Tyskland. Udover Yankie-baren var det sodavand og cigaratmærker som Majami og Holiday, og i Daells Varehus kunne man købe dollarmapper. Hele amerikaniseringens op- og nedture gennem årtierne får vi meget uddybede og velresearchede forklaringer på og historier om serveret på en meget overskuelig måde i form af opslag. Marshallplanen var det største, statslige amerikaniseringsprojekt, men langt fra det eneste, og det tjener til bogens ære, at man ikke først og fremmest her og i andre sammenhænge fokuserer på de store og velkendte begreber som netop Marshallplanen men breder den ud og fortæller, hvilken betydning de enkelte elemnter har haft for politikerne og historiens gang. Bogen leverer i det hele taget nogle fremragende illustrationer, lige fra billeder af danske stats- og udenrigsministre på besøg hos præsident Ford i Det Hvide Hus og en Kissinger, der fortæller med sit kropssprog, at nu kan det være nok med det sludder. Og så til tegneseriernes input til en periode, der strakte sig over rigtigt mange år og bagudrettet havde et dunkelt skær omkring sig, og som forfatterne gør alt for at berette om så sagligt og redeligt. Naturligvis kan man forvente en vis kvalitet af et leksikon med et bredt emne og så vide perspektiver, som netop Den Kolde Krig har. Men at arbejdet er gjort så grundigt, at det samtidig for næsten hvert eneste opslag er en historie ned ad Memory Lane, det er alligevel imponerende. Fra Lasse Budtz til Poul Søgaard, fra Niels Bohr til Mogens Fog, fra Nike Hercules Raketter til Koreakrigen, fra Runa-Sagen til et godt billede af Jean-Paul Sartre i Roskilde i 1968. Eller hvad med et billede af en på isen drivende, forladt sovjetisk isdriftstation eller for den sags skyld en omtalte af torskekrigene. Alt er med. Bedre kan det simpelthen ikke gøres. Det rigtigt stærke ved leksikonet er, at en gennemlæsning af det nuancerer det syn, man har på fortiden, og sætter det ind i den cyklus, vi som mennesker har behov for for at blive mere hele og frie.
|
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet



