Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

DE UELSKEDES SÅR af Peter Schellenbaum

 

Peter Schellenbaum
DE UELSKEDES SÅR
Frigør evnen til kærlighed
Originaltitel: Die Wunde der Ungeliebten
Oversat af Dita Mendel
Isbn: 978-87-21-02643-1
189 sider • paperback


En superbog. Intellektuelt appelerende, psykologisk sammenhængende, letforståelig og så utroligt vedkommende. En snes år efter at bogen udkom på dansk første gang, er den stadig særdeles vedkommende og fortæller historierne om, hvorledes vi ofte enten forsøger at forstå vores fortid ihjel, arbejde den terapeutisk ihjel eller på anden måde i krisesituationer spalte os selv fra evnen til at føle os som hele mennesker. Bogen sætter nye standarder for, hvorledes man kan forstå sig selv og andre. Eksempelvis giver det dyb mening, at man har behov for at begå selvmord, hvis kæresten forlader en, og man føler sig så meget som en del af  vedkommende, at når vedkommende forsvinder, så vil man gå med i den andens afstandtagen. Sammensmeltningen med vedkommende føles så total, at der ikke er noget, dette menneske kan gøre, som man ikke selv vil være med i. Også en tilstedeværelse i den egentlige afstand. "Du har forladt mig, jeg vil være solidarisk med dig og også forlade mig".

Bare et eksempel. Der er snesevis af den slags åbenbaringer.

På en meget veloplagt og fin måde og i et sprog, vi alle forstår, opnår bogen at formidle adskillige overraskende kim til forståelse af et væld af psykologiske sammenhænge. Velformuleret og oplagt læsning til folk, der vil mere ind i sig selv, som arbejder med personlig udvikling, eller som bare vil lære at forstå, hvorfor ting i livet kan gøre mere ondt, end man som menneske er i stand til at fatte og forstå -, og hvorfra smerten kommer. Tager man bogen ind og lader den bliver der, bliver man mere ydmyg over for alting. Og i særdeleshed sine medmennesker, som man med tiden vil for lettere ved at elske -, fordi forståelsen af uløselige traumer fra barndommen kommer ned i øjenhøjde. Godt gået.