De Bedste Bedsteforældre af Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen De Bedste Bedsteforældre 197 sider Gads Forlag En spændende debatbog med mange meningsudvekslinger mellem to skarpe og meget vidende debattører inden for disciplinen børneopdragelse. De har hver deres ståsted, tilhører hver deres generation og har således hvert deres bud på, hvorledes man skal lade børn forlade bordet ude, holde alene-ferier uden børn, fars nye rolle, jalousien når man føler sig til overs i svigermailien og andre tabubelagte emner. Serveret på en måde så der ikke bliver gjort stads af det. Det kommer helt naturligt, som om, at det var det, og det er det jo også. Alle kan jo føle sig uden for, når man er flere generationer samlet, det tilhører hverken den ene eller anden parts privilegier, kunsten er at give udtryk for det og forsøge at komme omkring ved det. Det spændende ved bogen her er ikke de emner, der kommer op, selv om de er ganske relevante. Det spændende er, at det bliver legaliseret, at to generationer udmærket kan være uenige om nogle ting omkring børneopdragelse; man kan forstå begge parter, både direkte og indirekte, og at det ligger lige til højrebenet, at man forsøger at nå hinanden, om ikke andet så gennem en accept af, at det er ok, den anden part har det sådan. Det er der ikke noget ondt i. Vedkommende er måske bare fra en anden tid, hvilket man udmærket kan facineres af, så man er måske oven i købet lidt dobbelt i sin holdning.
Men ja, bogen er fyldt med emner om konfliktmuligheder mellem de to generationer, og enhver med sådanne problematikker inde på livet ville jo elske at få serveret opskriften på, hvordan det hører op. Eller opskriften på hvordan man får et godt parforhold. Begge dele kommer kun indirekte i bogen. F.eks. mener Sigrid Riise ikke, at man skal sende et par alene på kæresteferie uden børn - for at forsøge at forbedre parforholdet. Det løser ingenting, mener hun, for det er noget andet og noget langt mere fundamentalt, der skal ses på. Det er også tilfældet, når generationerne, f.eks. datter og svigermor, kommer op at toppes direkte eller indforstået omkring børneopdragelsen. Hvordan man løser det? I første omgang ved at anerkende, at man er forskellige størrelser, og at man tilsammen måske har noget værdifuldt at yde hinanden. Den kan være svær at sluge, men det er vejen frem. Bogen tjener sit formål - at forsøge at bygge bro mellem generationerner -, også selv om man ikke er enige. Det er to stærke kvinder, vi har med at gøre. Det vil alle i et sviger-forhold, især kvinderne, sikkert også påstå, at de er. Derfor er det rart at læse en bog, hvor hovedpersonerne synes at vise vejen frem til forbrødning mellem ulmende eller brændende konflikter mellem de forskellige parter i en familie. Og så gør det jo ikke noget, at forfatterne nærmest har været rollemodeller for rigtig mange tusinde lyttere og læsere gennem årene.
|