Copyright af Jacob Billing

Jacob Billing
Copyright
240 sider
Tiderne Skifter

Verner og Balder møder hinanden på Journalisthøjskolen - som hinandens dimentrale modsætninger. Den ene er til karriere og orden i sagerne, den anden kommer med en bagage i rygsækken samlet op i arbejderklassen med misbrug og alt det andet. I gamle dage ville man have kaldt det for en socialrealistisk drejebog, og der bliver da også på mange måder lagt op til dramaer i bogen.
Men de bliver udpenslede på en måde, så de ikke er underholdende. Sexscener kunne have været smukke men bliver langsommeligt og gabende kedelige.
Sætningerne begrænser sig lidt til hun kom, han så, de kiggede, han tog, hun gav, de vandrede. Det er som om, der ikke er blevet arbejdet ordentligt med sproget, og det er ganske synd. For det kan gøre rigtig meget godt ved en handling, der måske ikke er den bedst udtænkte men dog grundlag for drama og et godt plot. Så skal det bare serveres elegant. Ellers står man som læser af undervejs eller værre: Man føler sig snydt.
Der er for meget selvbiografi over bogen forstået således, at det KUNNE have været en biografi. Den er skrevet ind til kroppen og lidt tamt og hult på den måde, at nu skal det selvoplevede gøres rigtigt spændende ved at blive serveret i en anden form. Den slags plejer dog aldrig at ende godt, og det er da også lidt for gennemskueligt her. Vi har ikke noget at have det i. Men det virker bare som beskrevet.'

Og hold da op hvor er der lejlighedsvis mange passager, hvor der ikke sker meget andet end tankevirksomhed, og hvordan det hele nu var.
Så er der nogle lange, snørklede sætninger, som den på side 81 nederst, hvor man virkelig skal stå tidligt op og læse afsnittet tre gange, før man forstår, hvad det handler om.

Sådan er der så meget med den her bog. Alt ialt er det en ommer. Det er jo naturligvis for sent. Men sender Billing en ny bog på markedet med sit forlag, bør sprog, personbeskrivelser og meget andet være betydeligt bedre gennemarbejdet for, at vi som læser ikke skal stå tilbage tilsidst og efter sidste blad tænke: "Øh ´hvorfor var det nu, jeg læste denne bog".