Clint Eastwood af Marc Eliot

Marc Eliot
Clint Eastwood
336 sider
Nyt Nordisk Forlag

Der er proppet lidt for meget ind på siderne, ser det umiddelbart ud som om. Men det er der ikke. Teksten er knap læselig, synes man ved første øjekast, fordi det hele flyder ud i et. "Not so", ville vor helt have sagt, sådan skal det være, når der skal fortælles en god historie. Og det er der da også blevet. Enelte ting kunne man have ønsket sig redigeret væk. F.eks. meldingen på bagsideomslaget om, at det imidlertid er som instruktør, at Eastwood for alvor har foldet sit format ud. Sandt nok at Clinten er en stor instruktør. Men det er trods alt en subjektiv vurdering og en lidt flad indgang til bogen. Samme floromvundne postulater bruges inde i bogen, når det på side 240 hævdes, at Barbra Streisand velsagtens er en af de største kvindelige skuespillere i Hollywood. Igen en subjektiv vurdering, som nok rigtig mange vil være enig i, men altså må vi som læsere godt lige have lov selv at bedømme.
Er det så en god bog? Totalt set.
Ja, det er det er det. Marc Eliot har en evne til at servere stoffet, så vi næsten står side om side med Clinten i hans ungdoms vår, hvor han roder sig ud i værtshusslagsmål og nedlægger damer; det er som om vi kan indsnuse naturen på Eastwoods alene-ture ud i vildmarken, og af en eller anden grund forekommer sætningerne lige to the point, ægte og meget levende. Det er i grunden lidt fantastisk.
Udover det er bogen fyldt med gode citater OM ham og seje, tilbagelænede citater AF ham -, som kun den ægte vare kan anskue livet og sig selv. Og også forfatteren formår at finde de gode og stående og slående citater frem. Som den om Eastwood der har sagt om sig selv, at han er en gift ungkarl . . . . Folk tæt på ham vidste godt, hvad det betød. Clinten har da også haft sine kvindelige og ægteskabelige bekendtskaber, må man sige.
Vi er ikke Eastwood-eksperter nok til at bedømme, om alle fakta i bogen er korrekte. Men hvorfor skulle de ikke være det. Som beundrer af Clintens film er det en bog, der fortsætter, hvor filmene slap, og begynder, før lærredet dukker op. På en vis måde ser det ud som om, at Clint Eastwoods liv uden for kameraerne lige så godt kunne have været film -, der er såmænd ikke den store forskel på den klaverboksende, tyggegummityggende, charmerende og topflabede gavtyv í privaten, og når han filmer. Vi får en god stund med Clinten helt for os selv i denne gode, store bog, der er meget lidt illustreret, og som måske netop derfor på en magisk måde tryllebinder os som læsere til siden og historien om hovedpersonen: Et menneske der har skabt helt sit eget univers op gennem årene til gavn og glæde, og i visse tilfælde bævren, for filmselskabernes økonomifolks side, og så til ekstatisk benovethed fra alle vi andre, der ser det på filmen.,
Et godt bekendtskab med en levende biografi.