Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Børshandlens psykologi af Lars Tvede

 

Lars Tvede
Børshandlens psykologi
336 sider
Jyllands-Postens Forlag


Det spændende ved Lars Tvedes bøger er, at han altid formår at tilsætte det tørre tal-stof kulør og farve og masser af gode historier og inputs fra sit eget liv, så det bliver interessant psykologi for også andre end talnørder. Denne bog bestemt ingen undtagelse. Med et meget engeret udgangspunkt og nærmest hengiven og malerisk sans for detaljerne fører den kendte miliardær os igennem, hvad der kunne være snævert og firkantet læsestof til en nærmest kunstnerisk og kreativ iagttagelse af, hvordan markedet på verdensbørserne rører sig. - Og hvorfor det rører de handlende og deres bagfolk og kunder så dybt.

Bogen er smækfyldt med eksempler på, hvorfor vi alle er så afhængige af gode og dårlige dage, og det føles næsten som om, Lars Tvede fra sit domicil i Schweiz meget pædagogisk ved, at DET er altså svært at forstå, men med en dyb indsigt i og evne til at jonglere med markedet forstår han på næsten eventyragtig vis at dele ud af sin viden om sit hjertensbarn: Omsætning og penge.
Lars Tvede fortæller om de psykogiske og også sociologiske fænomener, der driver børshandlen, og vi kan se, hvordan man lærer at identificere svingningerne, enten mens tid er, eller i bakspejlet til brug for en anden god gang.
Newton er med, hans næse for gevinst, Island er med, og så er Lars Tvede altid god for en munter bemærkning:
"Der er på sin vis stil over at tabe så mange penge, men sjovt er det næppe", kommenterer han et par brødres fiasko med en enorm sølvhandel tilbage i firserne.
En lærerig bog, aldeles morsom, interessant og historisk malende. Spændende læsning langt ud over de indviede på børserne.