Bombardement af Maria Helleberg

En duft af fortid som bliver brugt i nutid

Maria Helleberg
Bombardement
Slægten
224 sider
Lindhardt og Ringhof

Man bliver udfordret på sin egen tilstand i parforholdet, dem man svigtede, dem man selv holdt ud af praktiske årsager, sin egen blufærdighed, ydmyghed, og hvor kan det være svært det hele, når man læser en af Marianne Hellebergs elskovscener, hvor de af praktiske årsager tilgiftede mennesker skal have brudenatten overstået, og hvor alt foregår med adskilt øjenkontakt og fantasier om noget, der kunne være bedre og anderledes.
Det er det, der er spændende ved at læse historiske romaner. At en forfatter er i stand til på levende og generøs vis at gøre fortidens mennesker til en del af en cyklus, der ikke ligger i så forfærdelig fjern en fortid og i og for sig udmærket kunne være vore olde og tip-oldeforældre.
Denne gang handler Maria Hellebergs roman om tiden omkring englændernes bombardement af København i 1807, hvor Ludvig Dane har udviklet sig fra en kedsomhedens sjæl til en kold, kynisk, manipulerende og strategisk godsejer.
Siger disse gloser os også noget, os der har kedet os bravt på tidspunkter i livet, hvor der tilfældigvis var lette ofre i nærheden til at køre vor egne mangelfuldheder af på. Dengang var det, som det er idag: Vi har alle hårde og bløde kerner, og hvilke der bliver udviklet og næret først, afhænger såvel af den menneskelige psyke som de omgivelser, man kommer til at befinde sig i.
I Bombardement er det groft sagt bombardementets rædsler, der får ændret en stringent og profitmagerisk adfærd til en mere blød og kærlig virkemåde.
Familien Bernstorff, Rundetårn, Trinitatis Kirke, Latinerkvarteret, bybranden, genopbygningen, Universitetet, Petri Kirke Odense, en masse af de kendte steder og forhold er nævnt i Bombardement og er på en eller anden udefinerbar måde garant eller statisk kulisse for et skuespil, der involverer en masse af de mennesker, der nu levede på den tid, men i og for sig lige så godt kunne have levet idag og gjort stort det det samme, sagt stort set det samme, i perioder fornægter sig selv stort set det samme; man fristes til at anvende klichéen; der er intet nyt under solen.
Bogen er skrevet i en veloplagt stil, som man hastigt ryger igennem, man lever sammen med de mennesker, der var, man sover med dem, man står op med dem i den alt for korte tid, bogen varer.
Godt sammenskruet.
På bogens indercover er der i sig selv oplevelser at hente: En byplan over København anno 1807 samt en oversigt på kort over Danmark, hertugdømmerne og kolonierne anno 1807.