Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Børns Indre Rum af Ole Kåre Føli o.a.

Børns indre rum skabes af omgivelserne

 

Ole Kåre Føli i samarbejde med Tina Varde

Børns Indre Rum

171 sider - 199 kroner - DVD indlagt

Borgens Forlag

Den medfølgende DVD er det, der bærer denne udgivelse.. På godt 26 minutter fortæller Ole Kåre Føli om, hvorledes man ved at trække vejret godt ned i maven og ånde ud på den rigtige måde får fortrængte følelser op til overfladen. Mest latter eller sorg. Det virker, skulle din anmelder hilse og sige. Og på den måde kan man blive ganske klogere på sig selv. Det kan man også ved på DVD´en at lytte til Oles foredrag om, hvad der går galt med psyke, fysik, fordøjelse og holdning til verden, og hvordan vi kommer tilbage til livet og eksistensen.


Derimod er selve teksten i bogen overraskende arrogant at læse og serveringen står milevidt i kontrast til DVD´ens kærlige tone. Respekten i bogens holdninger ligeledes.

Der er simpelthen for meget erindringsbog og længsel efter de gode gamle dage over bogen her med den smukke titel og meget iøjnefaldende og glædsbydende forside. Det er fint nok at blive mindet på, at børn har godt af at lære at lytte efter sig selv og mærke sig selv. Men når denne reminder er opsnappet, så har bogen i store træk kun én melodi at spille. Hvor var det hele godt i gamle dage, da jeg var ung, mens nymodens ungdom pisker ud over stepperne for at nå dette og hint.
Visse steder grænser Ole Kåre Følis opsang til uforskammetheder, når det hedder, at "man vaskede selv sit tøj. Idag bliver sportsfolk tørret i hovede og røv".

Man kan undre sig over den skarpe og provokerende tone hos en mand, der skulle forestille at hjælpe folk fra ét punkt til et andet, og som gennem en menneskealder som terapeut burde vide, at skal man ændre folk, skal man først vinde deres tillid, og det gør Ole Kåre Føli bestemt ikke i bogen her.

Der er nogle få guldkorn som den om børns talentkerner, der bliver kvalt i forkert undervisning. Til gengæld kan det samme siges om Oles egne talentkerner i bogen, der bliver kvalt i et opgør med det danske samfund, hvor der næsten ikke er det, der ikke er galt, mens Indonesien, udsigten fra Sejrøbugten og rejser i Thailand, det er noget der rykker.

Der er ingen tvivl om, at Oles budskab er et samfund med ønsker om nærvær, respekt og tolerance, ro opmærksomhed og forståelse. Det bliver bare serveret i et så provokerende og ofte fjendsk sprogbrug, at man får et så negativt billede af sig selv og sine omgivelser og det land, man er vokset op i, at man bliver ked af det og gal og står af på havlvejen.

Der er fine betragtninger som, at kroppens organer hænger sammen, men hvorfor i alverden vælger Ole så kun at reklamere for Vækstcentret i Nørre Snede som det eneste af alle meditationssteder, som tilmed er kendt for sin mentale tilgang til tingene, mens f.eks. RISK ved Brædstrup, der blandt meget andet netop er kendt for sine kropsmeditationer, bliver totalt forbigået?

"Mange unge idag kan ikke finde ud af, hvad de vil", mener Ole et sted. Sandt nok. Men sådan har det jo altid været. Og gudskelov for det. Ungdommen har altid været bevægelig, rodløs men på vej, og hvad gør det, at de ikke ved, hvad  de vil i livet, som Ole mener, man skal, det er da kun godt, skulle man mene, at alt er bevægeligt og ustruktureret, mens man er ung, man kan da tidsnok komme i ramme og skabeloner.

Børn, mener han så til gengæld, de taler meget mere om Gud og de større spørgsmål i livet, med deres bedsteforældre end deres egne forældre.

Og hvad gør så det? Til alle tider har bedsteforældre repræsenteret værdier sammen med deres børnebørn, som disse kunne profitere af fra bedsteforældrene alene, netop fordi de er en generation ældre, og netop fordi de er unikke og naturligt har opnået en livsvisdom den yngre generation ikke har. Sådan som indianerhøvdingen i de respektive stammer på sletterne.

I det hele taget er bogen smækfyldt med en masse burde-skulle-kunne-krav, men meget få anvisninger på, hvordan man så kommer ud af det moderne samfunds forbrugermønster og ind i sig selv. Her kommer så DVD´en ind med sine vejrtrækningsøvelser, men er det lige det, der er meningen? Kommer man ved hjælp af vejrtrækningsøvelser umiddelbart til at rumme hinandens forskellighed, således som Ole gerne ser, at vi gør -, og lærer vore børn? Det kan naturligvis ikke afvises, at lærer man at slappe af, så er man mere åben over for hinanden, men mon man kan lære børn det, de som har og altid har haft ild i røven, ligesom det forekommer ganske latterligt at foreslå, at en gymnasieelev skal gå en tur, når alle ved, at ni ud af ti i det moderne samfund spurter afsted på mountainbiken eller tager bussen.

Romantisk nok kan det lyde med en tur gennem de gule kornmarker, men altså helt ærligt . . . .

Vi er forresten også med Ole ude at gå Strøgtur, hvor han kun møder forstenede ansigter. Man kunne næsten fristes til at sige, at man møder, hvad man vil møde, og ofte spejler sig selv undervejs. Naturligvis er der mange, der er trætte, men end ikke i det lykkelige Indonesien ser man alle som glade badutspringere. Det er simpelthen for frækt at kategorisere alle strøggængere i København som stensigter, og man kan ikke lade være at tænke på, om det er Oles egen, mangel på glæde, empati og forståelse i egen barndom, der giver sig udslag her. Anmelderen her går ofte tur på såvel Århus som Københavns strøg og kan slet ikke genkende dér af, at "de fleste, der virker fornøjede eller glade herhjemme, er som regel nogen, der har drukket - for at tage noget af det tunge væk".

Ole er naturligvis velkommen til at have en sådan holdning, men at den skulle høre hjemme i en lækker titel som Børns Indre Rum, det er lige før, vi vil kalde det for falsk varebetegnelse.

Bogen er fyldt med underlige konklusioner og postulater som, at "når man er følelsesmæssigt åben, når man lige har løbet, og ikke er så sårbar. . . . ".Det er da netop, når man er følelsesmæssigt åben, at man har smidt forsvarsmekanismerne og er sårbar. Vildt underlig konklusion.

Den moderne teknologi på f.eks. hospitalernes fødelsgange får også et ordentligt skud for boven, og man får en fornemmelse af, at Ole foretrækker forne tiders rå, kolde murstenshospitaler med stramtantede jordmødre for, at alt skal foregå så naturligt som muligt. Hvad med en hjemlig barselsseng uden disse remedier, hvor børn og mødre tidligere døde i barselssengen, fordi der ikke var den fornødne ekspertise til stede. . .

Og sådan kunne vi blive ved.

Men vi holder og konstaterer, at melodien i bogen, den svinger simpelt hen ikke, hvis man vil være med til at forsøge at ændre forældres holdning - og deres børns. For at forsøge på det, er noget meget ømfindtligt, og skal gøres med total indlevelse og empati, og her skal man møde folk, hvor de er, og ikke råbe fra det sted, hvor man gerne vil have dem hen.

Dog - skal DVD´en igen fremhæves for sit gode foredrag med Ole Kåre Føli og demonstrationer af, hvorledes man lever sit liv - gennem maven.