Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Riis af Bjarne Riis

Bjarne Riis
Riis
513 sider
Peoples Press

 

Bjarne Riis selvbiografi ”Riis” er en interessant bog. Ikke så meget fordi Bjarne Riis i bogen kommer med flere afsløringer om doping end han allerede har indrømmet offentligt. Det interessante ved bogen er, at den kan give en vis forståelse af Bjarne Riis psykologi – og dermed en forståelse af, hvorfor Bjarne Riis på krampagtig vis har hold fast i ambitionen om at være cykelrytter på topplan og et slags forbillede som sportsmand, uanset brug af EPO, cortison mv.

 

Udgangspunktet for Bjarne Riis ambition er psykologisk set grundlagt med en ulykkelig barndom; det lyder banalt, men bogen viser ikke desto mindre, at det er tilfældet. Det handler kort fortalt om, at Bjarnes forældre bliver skilt, idet deres forhold går i stykker efter at en storebror til Bjarne er druknet. Bjarne mister hurtigt kontakten til sin mor, faderen lever et omflakkende liv, mens Bjarne i praksis bliver opfostret hos sin farmor. Faderen udviser kun interesse for Bjarne på et et punkt, nemlig en interesse for at træne Bjarne op til at blive en cykelrytter, der kan levere toppræstationer – faderen har selv været cykelrytter uden at opnå de store resultater, og han overfører sine mere eller mindre mislykkede ambitioner på sønnen. Faderen iværksætter en streng træning af Bjarne, og han er kun tilfreds med sønnen når han opnår topresultater i cykelløb. De betyder psykologisk set, at Bjarne kun mærker faderens nærhed anerkendelse og i sjældne tilfælde kærlighed, når han træner til det yderste af sin formåen og når han vinder cykelløb. Dermed er der grundlagt et særligt kompleks i Bjarne Riis psyke: hos Bjarne Riis er hård træning og sejre i cykelløb de helt grundlæggende livsværdier, fordi disse værdier er forbundet med den oplevelse af anerkendelse og kærlighed, som han ellers har været foruden i sin barndom.

 Da hård træning og topresultater på denne måde er forankret som livsværdier hos Bjarne Riis, betyder det, at andre værdier, ikke mindst moralske værdier, træder i baggrunden. Da det  i løbet af karrieren viser sig, at Bjarne Riis ikke er i stand til at opnå topresultater, har han ingen problemer med at begynde at dope sig med EPO, som med ét vender ham fra at være en middelmådig hjælperytter til at rykke ind i klassementet i Tour de France, og vinde løbet i 1996. Bogen viser tydeligt, at Bjarne Riis ikke ser det store moralske problem i sin doping, netop fordi doping gør, at han kan intensivere sin træning og opnå topresultater i cykelløb, og det vejer meget tungere end anfægtelser om at lyve og snyde. Tværtimod reagerer Bjarne Riis med arrogance og vrede, når andre, som f. eks journalister anfægter hans resultater, når de ud fra en mere gængs opfattelse af moral stiller kritiske spørgsmål om det at lyve og snyde sig til resultater.

 

”Riis” kan således læses som en bog om personlig udvikling, nemlig udviklingen af et selvbedrag, der endte med at bedrage en hel verden.

 

Jens Dalby