Bestseller af Elisabeth Lyneborg

Elisabeth Lyneborg
Bestseller
156 sider
Forlaget Mellemgaard

Der er ikke så meget, der hænger ved, når man først er igennem bogen her; til gengæld er den underholdende, og det er en, som man gerne låner ud til venner og bekendte for så bagefter at diskutere farten over feltet, plots, personer og hvad man selv ville kunne have gjort. Større anbefaling kan man på den måde næsten dårligt få. . . .

Det morsomme i romanen er ikke til at tage fejl af. En indbrudstyv stjæler en laptop med en næsten færdig roman, der ender som bestseller, mens tyven så ikke kan få skejserne for romanen i kassen, og nu skal der scores penge på bog nr. 2, og hvordan i alverden skal man få den ud.

Der er mange krydshistorier og handlinger og zig-zagkurser i bogen, og det gør den levende og spændende. Handlingen er skarpt tegnet over, ligeledes begivenhederne, mens det dog kniber lidt mere med persontegningen. Det karakteristiske ved de forskellige mennesker kunne godt have været tydeligere for at gøre alting mere levende og troværdigt. Sproget er meget mundret og progressivt og kommer tæt ind under huden på læseren og ærligheden. Ville man selv kunne finde på at tage æren for en andens romanskriveri, hvis vi fik chancen? Hvad ville man selv have gjort, hvis man blev truet til at udlevere koden til sit VISA-kort. Hvordan ville man selv have det med at være alene i julen.
Der er mange sidesteps i bogen, og det er godt for fremdriften, og det er et godt billede på den ydre virkelighed, vi befinder os i anno 2011.
Vi får mange forløsninger undervejs, for Elisabeth Lyneborg er god til at bygge en høj grad af spænding op på få linjer for at lade os mærke suset for så at falde ned igen og drage et lettelsens suk.

Skattetryk, kirkens manglende betydning i befollkningen, forlagsverden, anmeldere der går efter personen og ikke bogens indhold og masser af andre ting er flettet sammen i en stor gryde. Replikkerne skulle der dog have været arbejdet noget mere med. Lyneborg har tydeligvis været mere optaget af at beskrive, hvad der skete og sker i f.eks. et tv-studie, hvor junkien Vladimir skal interviewes om sin nye bog, end at lade læseren selv opleve, hvad der sker. Havde Lyneborg valgt det sidste, ville det kunne have forstærket spændingen i højere grad - og også gjort det hele lidt mere troværdigt.
Men som sagt - en god underholder . . .