Balling af Christian Monggaard

Christian Monggaard
Balling
456 sider
Informations Forlag

Hvad der er sket i hovedet på enten forfatter eller korrekturlæser, når Poeten og Lillemors satiriske sang "Mor" bliver citeret i en ellers fin biografi om mesterinstruktøren Erik Balling, er ikke til at vide. I hvert fald bliver der drejet kraftigt på meningen, når der i stedet for "ja, så drejer jeg mit ror, Mor" bliver til "ja, så drejer jeg mit ord, mor". Det sænker troværdigheden noget, en ærgerlig sjuskefejl. Samtidig dog en fejl der symptomatisk er til at leve med i netop dette tilfælde sat op imod emnet for den murstenstunge bog om en klippefast instruktør, - hvor der godt nok er lidt for mange citater fra andres biografier og Ballings egen biografi, så nærværende mister noget af dampen og autensiteten undervejs. Men hvor man til gengæld får et fint indblik i, hvad der har rørt sig i Balling, der gennem sine film har set et samfund, hvor de små kæmper for deres ret, mens de store nærmest får deres uret foræret.

For gennem linjerne anes nemlig også, at selv murstenen Balling lavede fejl som den kunstner han var, og selv om han havde en stor ro, indvirkning og autoritet over for andre mere usikre typer  Som eksempelvis Anders Bodelsen, der nærmest i bogen fremstår som et rystende nervevrag i sammenligning med en klippe som Balling, der instruerede en af forfatterens film -, så kunne han også siden hen men kun i sine handlinger og aldrig i sine ord lave sine erkendelser af, at andre også vidste noget om livet.

Bogen giver meget fine og brede analyser af Ballings film og ansporer til, at man også i andre sammenhænge  begynder at tænke lidt mere over, hvorfor en film egentlig er blevet til. Hvad vil instruktøren med den, hvad er motiverne for overhovedet at lave den, hvor skal vi hen, hvad kan vi bruge den til, hvad SKAL vi bruge den til. Ballings film kan eksempelvis ses på flere niveauer, og der er altid en dybere mening med tingene, når kunst fænger, og det kommer vi tæt på efter at have læst bogen om Balling. Lidt mere tæt på sandheden om, at når noget fænger dybt ind i en som mange af Ballings produktioner, så er det fordi vi er inde at pille ved skramlet i os. 

Biografien her giver et indblik i kunsten omkring et menneske, der på mange måder var kompromisløst i sin søgen efter og servering af filmkunstens fortælleevne. Popularismen såvel som ironiseringen og satiren. Forfatteren formår at komme med et godt portræt af den kendte Balling, der var uhyre privat, og det mærker vi tydeligt i linjerne, der omvendt aldrig rigtigt formår at trænge ind i bag facaden, så vi kan mærke mennesket. Det er fint, for det er sådan, vi kendte Balling; ikke længere end til tænderne.

Tíllige formår værket at tilføre os et stykke ægte, ærkedansk kulturhistorie med fokus på naturligt nok filmens verden, hvor Erik Balling var tilknyttet Nordisk Film i 40 år, og som har betydet mindst lige så meget for overlevelsen af en institution som Nordisk Film såvel som for den folkelige filmgenre i Danmark.