Balladen om Bob Dylan af Daniel Mark Epstein

Daniel Mark Epstein
Balladen om Bob Dylan
425 sider
Gyldendal

Et af de rigtigt stærke kapitler i bogen er det om hans mor, Beattie Rotman, der i 2000 blev syg og døde meget hurtigt af kræft. Forfatteren fortæller ud fra moderens syn, hvad hun har oplevet af det mest utrolige gennem tiderne. Omkring sin søn naturligvis.
 

Hun havde bevidnet sin søns triumfer i det skelsættende år 1997 efter udgivelsen af "Time Out Of Mind". Hele verden syntes at tage ham til sig. Hun så i fjernsynet, da han og hans band optrådte for pave Johannes Pal 2. på den eukaristiske kongres i Bologna i Italien. Klædt i en sort smoking stod Dylan og spillede på sin guitar under en enorm baldakin, mens paven sad  på en trone fem trin oppe til højre for scenen. . . . . .Tre hundrede tusind mennesker stimlede sammen på piazzen for at høre Bob Dylan synge "Blowin in the Wind".

Paven var under hele sangen dybt koncentreret, og oppe på podiet havde Paven sagt til Bob, at svaret altså ikke blæste i vinden. Men at det er vinden, der er Helligåndens ånde og liv.
Og videre beskrives en lang række af de triumftog, som Bob Dylans mor nåede at opleve med sin søn.
Den helt dugfriske biografi om Bob Dylan udmærker sig på det bestemteste ved at være et lyrisk billede af Bob Dylans liv og færden samt hans meget forskellige sceneoptrædender og aprubte udgaver af hans sange. Hans liv og færden har aldrig fulgte en bestemt eller forudsigeligt track, og det samme kan siges om denne meget begavede bog.

Lige fra Dylan og Baez i Newport 1963 og hele vejen gennem menneskealdre, succes, stilstand, fiasko, kærlighedsmæssige mirakler og det modsatte, altsammen baggrund for, at han er blevet en af de største, musikalske kunstnere i vort århundrede.
Der er tydeligvis taget rigtig meget hensyn til, at bogen skulle bibringe læseren noget nyt. Det er jo meget svært at fortælle noget nyt om denne sangskriver, mon ikke han er et af de mennesker, hvis liv og færden er blevet endevendt igen og igen i portrætter og biografier.
Denne gang er det MÅDEN, det er gjort på, der lyser op. Måden hvorpå vi er med i Madison Square Garden i 1974. Måden hvorpå vi er med på 880. udgave af Never Ending Tour. Måden hvorpå vi nærmest ligger sammen med den unge Zimmerman og i timevis lytter til 78ere med Woody Gurthrie. Måden hvorpå John Lennon driller i en bil driller Bob Dylan med dennes forelskelse i Mama Cass. Måden hvorpå omgivelserne frygter Dylans sygdom for år tilbage, hvor man var bange for, han skulle stå af og hen og hilse på Lennon og Elvis.

Der er skrevet tærskemange bøger gennem årene om denne mand, der approacher verden med indfald og udfald og overraskende spring tilsyneladende i tid og rum. Det samme gør bogen her, og det er dens styrke, og er man til den stil, der bryder med mange velmenende, kronoligsk opbyggede biografier, ja så er der altså tale om en læseværdig bog, der taler til både humor, hukommelse, hjerte og hjerne.
En bog med nogle for mange sangtekster i midt inde mellem biografiens egen tekst, som så bliver forsøgt analyseret og kædet ind i en sammenhæng. Det lykkes delvis, og det lykkes i hvert fald, hvis man ser Dylan med de briller, at hans fremtoning og adfærd i hvert fald er en blandet affære, der kan grænse til det koleriske og aggressive. Så på den måde er Ballade om Bob Dylan en god biografi.