Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Balance for livet
af Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid og Rolf Sylvester Hvid

En vej til balance for livet kan være gennem øvelser . . . . .

Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid og Rolf Sylvester Hvid
Balance for Livet
122 sider
Gyldendal Business

Bogen her er et godt eksempel på de udgivelser, der gennem  øvelser kan hjælpe en videre i livet. Særligt diagrammer, enkle cirkler og søjler og masser af selvhjælps-spørgsmål og skemaer tilfører læseren værdi, og gennemfører man øvelserne punkt for punkt over en måned, vil det uden al tvivl bevæge en som menneske fra et punkt til et andet væsentligt punkt.
Det er en bog, man ikke må investere i, hvis blot man ønsker at følge med i selvhjælpslitteratur eller, hvad nogle erhversfolk nu efter egen, endt, bitter erfaring forsøger at spinne en ende på. Det er en bog, man skal læse for at investere i sig selv og for at følge sig selv et godt stykke fra det, der i livet måske er knap så sjovt et ståsted, og så til et andet sted, der er rarere og mere harmonisk at være i.

Når det er sagt, så skal det bestemt også med, at der er al for megen lirum-larum-snak uden om øvelserne. Det giver slet ikke mening. Kort sagt så er det i øvelserne, guldet ligger, og dér, hvor læseren selv skal indfinde sig og bevæge sig, det er dét, der dur og rykker. Hvor man tager et ansvar for sig selv. Det falder jo meget godt i tråd med resten af livet, hvor det er investeringen af sig selv og risikoen, der bringer en ud over kanten til det nye og spændende. Meget andet i bogen, rigtig meget andet, er sagt før og endda i så høj grad, at det virker som om, forfatterne for nu også at få det hele og det rigtige med, roder en masse begreber sammen, som mildt sagt ikke ser ud til at være synderligt gennemtænkte, i værste fald kan være lettere vildledende.
F.eks. henvises til en statistik, som fortæller, at der er 81 procent større chance for skilsmisse, hvis mænd ikke spørger deres kvinder til råds i beslutninger. Det er NOGET af forklaringen, men det handler nu mest om, at manden i også andre tilfælde er egenrådig og en egoistisk type, fordi det nu en gang er hans natur at være sådan, hvilket er noget ganske andet. Videre hævder bogen, at kvinder fungerer gennem relationer, mens mænd fungerer gennem præstationer. Noget der i høj grad kan diskuteres efter, at kvinderne i flere snese år har bevæget sig rundt i chefstillingerne, mens det kan oplyses, at mænd fungerer udmærket sammen i tavshed foran TV-skærmen ved fodbold-VMs prime-time. Eller på havnemolen med en bajer i hånden. "Man bør kun spise, når hovede og mave fortæller, at man er sulten", hedder det på side 68. Nu er det jo sådan, at hovede og mave er to meget forskellige indikations-parametre. Hovedet kan udmærket af gammel vane forlange mad klokken 18, mens maven ikke orker noget før klokken 20. Hvad gør man så . . .   Forfatterne mener også, at man bør finde en motionsform, der er let at gennemføre uanset vejr og humør. Udendørs er det bedste, men indendørs er også fint nok . . . . .
Tra la la la la . . . .
Happy go lucky, det er som om, de to forfattere er bange for at fornærme nogen eller bare vil have det hele med, motion, parforhold, arbejdsrelationer og kommer også med eksemplet, som vi kender alt for meget om, at det er ok at være totalt uenige om ting, men at man bør kunne løse det hele via dialog med 15 minutters taletid til hver.
Enhver, der har arbejdet med parforhold og har haft glæde af det ved, at den slagss smarte tricks i de fleste tilfælde langt fra er nok. Nogle KAN ganske enkelt ikke finde ud af at føre en dialog uden at komme op at skændes, afbryde hinandens taletid og punke hinanden for, at her bliver du ikke på egen boldgade . . .
Og så er det, at vi er tilbage ved det, der fungerer i bogen, og som burde have fyldt meget mere end al det lyrik, der indeholder alt for mange burde-krav og i værste fald er bedrevidende. Øvelser og selverkendelse skal der nemlig til og op-ind- og udfrielse af gamle, uforløste drømme. Gennem dem kan man måske så finde ud af, at den måde, man lever på i parforholdet eller MED en partner overhovedet, det er ikke lige det, der svarer til ens drømme. Hvad vil man så. Hvilke drømme havde man som barn -, hvilke følelser dukker der op i forbindelse med dette og hint, reflekter over dig selv - og her er det, at det hele begynder at rykke.
Før man har gennemgået en større personlig ransagelse og udvikling kan det ofte ikke lade sig gøre at glæde sig over noget, der ligger meget fjernt fra en eller måske er en direkte imod, men som ens partner har rigtig megen lyst til.
Eller før man måske har skrevet et langt takkebrev til en person i ens liv - som bogen opfordrer til -, så vil man have blokerede energier over for personen eller en, der har samme karaktertræk.

Så i den næste bog vil vi gerne have flere af jeres fremragende øvelser og betydelig meget mindre af teksten, som aldrig rigtigt kommer under huden.