"Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel"
af Henrik Tüchsen og Søren Funch

Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- en usikker enspænder
- eller det hele?

Aamund - om enspænderen, livsværket og familien

Henrik Tüchsen og Søren Funch

Gyldendal Business

272 sider – 299,95 kr.

Asger Aamund bliver i biografien kaldt "en mand med konstruktiv usikkerhed". Sammenholder man det med en af undertitlerne på bogen, ser det ud til at være ganske cool at være enspænder med hang til følsomhed og familiebindinger, et menneske der tager sig af de syge og forurettede blandt de nære. . .

Der er nuancerede beskrivelser af Aamund i  bogen om manden, der har været et hit hos mange, også ganske unge, gennem snart et par årtier, og man fornemmer såvel gennem citater af ham selv som fra andre sammensætningen af manden og, hvad der har gjort ham til den Rock Star, han egentlig er, i brede kredse, og også i skæret fra forretningsverdenens bonede gulve.

Forfatterne med en journalistkarriere hos såvel Berlingske Tidende som Børsen, bruger lovligt mange af deres egne, tidligere aviser som kilde- og citat-materiale, og det ser ud som om, de visse steder har svært ved at finde balancen mellem nøgtern dokumentarisme og engagerede kommentarer. Der er for meget personlig begejstring og subjektivitet i bogen, som når forfatterne skriver "Heri tager de grueligt fejl", eller "der skal dog mere til at stoppe den succesfulde formand" eller "set i bagklogskabens klare lys er det hævet over enhver tvivl . . . " eller "det er ikke for meget sagt, at glæden bliver kortvarig".  Man mærker journaliternes iver efter at få læseren til at fatte budskabet - lad dog læseren selv. "
"Det er tvivlsomt, mener nogle, om Bavarian Nordic . . ." . . .Hvem er det, der mener det? Forfatterne selv? En hemmelig Deep Throat eller . . . Lidt for dramatisk, lidt for teatralsk.

Lidt for tilfældigt ser det i bogen også ud, at Aamunds søn, Martin, ved hjælp af egne kontakter på et tidspunkt er blevet altmuligmand i Domino Film, hvor farmand tilfældigvis er bestyrelsesformand. Den skulle man nok have drejet anderledes for, at den kan fremstå troværdig.

Et par stavefejl er der tillige i bogen, maden er blevet til manden, frygten er blevet til fygten, og sådan er der skønhedsfejl, såvel sprogligt som teknisk, der gør, at biografien her samlet i vores øjne ikke kan blive biografiernes mor i dette årti. Det kunne den være blevet med en anelse mere tilretning her og der. For der er rigeligt med dygtigt, sammenskruet materiale at tage af, såvel forretningsfacts, overraskelser, glæder, sorger, fortid, fremtid, omsorg, og er man til at dykke bag ved mennesket Aamund og den familie og de omstændigheder og den tro på skrifterne, der omgiver ham, så bliver man bestemt ikke skuffet over biografien her.

Det gør man heller ikke, hvis man som ungt menneske har en karrierre foran sig og ønsker at vide, hvad der har fået en lønarbejder til at rejse sig og ved hjælp af en passende blanding oprigtighed, åbenhed, risikovillighed og nysgerrighed at blive en af de store i erhvervslivet, som ikke er bleg for at lægge sig ud med andre store.

Eller hvis man i det hele taget ønsker at dreje sin personlige udvikling ind på en løbebane, der distancerer sig så absolut fra middelmådighed i enhver henseende og med folkets respekt som alternativ til ordner fra den grå eminence og dermed indskrive sig sin lille plads i historien.

Bogen er som helhed fængende, levende og fyldt med det overskud, der gør, at den bliver spist nærmest i ét hug. Hvad mener De f.eks. om, at Asger Aamund en gang gemte nøglen til sit private badeværelse 10 cm nede i en stor stueplante - for derefter at rejse væk, mens naboen under badeværelset fik vandskade . . . . Den var grim at så med for Malou Aamund. Fin historie.

Forfatterne er i det hele taget ganske, ganske blændende til at fortælle om de følelsesmæssige og familiemæssige aspekter omkring Aamund. Og det i den grad, at hjertet bliver berørt, og så man føler, man står lige midt i begivenhedernes centrum, hvor infernoet hyler, og tornadoen raser. Hvem kan ikke identicere sig med Susanne Bjerrehus, der som ny i familien Aamund i frustration og opgivenhed med tårerne ud af øjnene bliver nødt til at kaste håndklædet i ringen og få de overdådige julefrokoster ned på et niveau, hvor alle kan være med, og hvor det er hjerterne, der tæller. Eller hvilken mand kan ikke forstå, at han sgu ikke gider løbe risikoen for, at Susanne bliver sendt på apoteket efter et bind til hans skridt - efter en mindre operation i de nedre regioner - af angst for, at hun plaprer op om de intime detaljer. Morsomt og tragisk på samme tid . . . .Men ganske menneskeligt, og man må lade forfatterne, at de har evnen til at vekselvirke mellem tørre og alligevel særdeles levendegjorte forretningsforståelser og så den evige rumsteren af rummelighed, kærlighed, sex og engagement, som alle familer er oppebåret af, og som vi er så glade for at læse, at også de kendte og deres nære er i besiddelse af.

Ifølge en samtale med Jane Aamund er Asger ridderen uden frygt og dadel. Hun beskriver, hvor lykkelig, han er, også uden penge og rigdom, bare han har sin familie, sin cykel, sin tennisketcher og sine potter og pander og sit gode helbred. Som han iøvrigt hver eneste dag gør sit til for at holde i orden. Han har ingen frygt for at blive gammel, men han vil være en sporty old man. Hun beskriver, hvorledes det hele er et spil for ham, en slags turneringsleg.

En hæderkronet ronkedor. En tapper ridder. Tilfældet Asger. Uanset hvad - hans udtalelser om forretningsverdenen i bogen vil kunne overføres til store dele af livet som helhed. Se bare en lækkerbidsken som den her: "Det nytter ikke, at ens forfængelighed og ego kommer i vejen for det gavnlige".

Man kunne have ønsket sig, at bogens forfattere enkelte steder havde undret sig bare lidt mere og gravet i, at "ikke engang på hjemmefronten virker han nedtrykt, men blot lidt ærgerlig. Han taler kun kort om det". (Når aktierne går i gulvet, red). Her kunne det have sagt rigtig meget om Asger, hvis vi lige havde fået at vide, hvad en kort meddelelse så var. "Alt nogenlunde vel baby". "Nu skal du høre, det her, det er noget rent lort". Elller "I morgen er der atter en dag".

Når helheden skal bedømmes, må vi så til gengæld sige, at her er tale om en biografisk klassiker, en sværvægtig bog om en sværvægtig mand.