Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Anker Jørgensen - Min verden fortalt i Billeder af Thomas Thurah

Thomas Thurah
Anker Jørgensen - Min verden fortalt i Billeder
189 sider
Gyldendal

Anker Jørgensen var en af de skikkelser i historien, som alle har en mening om. Enten var man for ham, eller også syntes man, at han bare var FOR kær til at lede et land. Men de holdninger og de meninger, som Anker havde med sig som substans, og som gjorde ham til landets statsminister, de står for en meget stor del at læse i denne meget tilgengængelige bog om denne bundsympatiske mand.
Ud fra et væld af billeder fortæller han om sit liv og om de mennesker, han har mødt, hvad han synes om dem, og hvad han mener kunne have gjort en forskel, og hvad der rent faktisk gjorde en forskel.
Bogen spænder over et enormt antal år, næsten halvfems år fra tyverne og så til idag. Bogen er et stykke Danmarkshistorie, i så det klodser, idet Anker udover for alvor at tage bladet fra munden i sin beskrivelse af de mennesker, han mødte, også fortæller og pludrer, så det er en lyst. Om Danmark, om det internationale samfund, om NATO, om Gorbatjov, Reagen, Månen, sikkerhedspolitik, om sin tid i "Huset på Christianshavn" på Amagergade og rigtig mange andre ting, som har optaget vi danskere gennem TV og andre medier gennem menneskealdre.
Anker var folkeeje. En underlig størrelse der bare lige pludselig overtog tømmerne som landets leder, og som med et slag kom på fornavn med statsmænd i de allerinderste cirkler fra Kreml til Washington.
Vi får det hele med i Anker Jørgensens egne fortolkninger, og de er skarpe og, vil nogen sige, fordømmende, men sådan er det jo med den slags biografier, at de er jo trykt for at beskrive et menneske med meninger ud fra nogle bestemte værdier, og det er også tilfældet med Anker Jørgensen - Min Verden Fortalt i Ord og Billeder
Et godt stykke arbejde, for historien om Anker, om Danmark og folk, der interesserer sig for vores historie, kultur og personligheder.