Udskriv

Heydrich

Knut Kristofersen
Heydrich
Peoples Press


Den norske historiker Knut Kristoffersen lægger sig med biografien ”Heydrich – Det Tredje Riges bøddel” i slipstrømmen på de seneste års markante trend med udgivelser om 2. verdenskrig og ikke mindst nazityskland.
                     
"I slipstrømmen" skal forstås meget konkret. For – som Knut Kristofersen også indrømmer i bogens forord – bringer hans værk ikke noget nyt frem om sin hovedperson, Reinhard Heydrich – skørtejægeren, fægtemesteren, kampiloten, politichefen, SS-generalen, Rigsforstanderen i Bøhmen og en af  hovedmændene bag den praktiske udførelse af Hitlers folkedrab mod jøderne. ”Heydrich – Det Tredje Riges bøddel” er nemlig i det store hele ikke andet end en sammenskrivning af nogen af de senere års udgivelser om Heydrich, suppleret med henvisninger til ældre værker, der har karakter af klassikere på området. 
Det er med andre ord ikke originalitet, som udmærker Knut Kristofersens bog om Heydrich. Når bogen dog har en vis værdi som læseoplevelse, skyldes det, at der er tale om elementært spændende stof. Dels fascinerer Reinhard Heydrich som person, idet han på den ene  side er en usædvanlig og alsidig begavelse, som på den anden side optræder med en uhørt brutalitet. Dels rummer stoffet spændende elementer, ikke mindst i beskrivelsen af de engelske og tjekkiske efterrretningstjenesters planlægning og  udførelse af attentatet på Heydrich i Prag 27. maj 1942 – som forvoldte Heydrich en pinefuld død på grund af sårinfektioner. Det er i sig selv stof til en spændingsroman, hentet fra den virkelige verden. Knut Kristofersens bog udgør en acceptabel formidling af dette spændende stof, som allerede er kendt fra en række andre værker.
                     
Desuden bør det også bemærkes, at Knut Kristoffersen, ved siden af den ret uselvstændige formidling af det faktuelle stof, heller ikke gør noget forsøg på at anlægge en egen fortolkning eller vurdering af Reinhard Heydrich  - psykologisk og moralsk. Også på disse områder henholder Knut Kristofersen sig til  kendte autoriteter, især den tyske historiker Joachim C. Fest, der har vundet status som en førende kapacitet med hensyn til psykologisk forståelse af nazismens koryfæer. Gennem citat af Joachim Fest lader Knut Kristofersen forstå, at Heydrich bag sin stålsatte facade var et ulykkeligt menneske, uden moralske holdepunkter, som end ikke tog nazismens ideologi alvorligt.
                     
Knut Kristofersens bog om Heydrich er alt i alt en blandet fornøjelse. På den ene side rummer bogen spændende stof på det faktuelle plan og stof til eftertanke om menneskets moral og psykologi, som virker særlig aktuelt, når det drejer sig om et så begavet, mangesidet og modsætningsfyldt menneske som Heydrich. På den anden side formår Knut Kristofersen at bringe stoffet derhen, hvor det er interessant – men heller ikke længere.


Jens Dalby