En rigtig dame PDF Udskriv Email
Søndag, 18. april 2021 16:15

 

 En rigtig dame af Heidi Kølle Andersen

Heidi Kølle Andersen
En rigtig dame
182 sider
alpha

Fantasien fejler bestemt ikke noget hos forfatteren. Hun kører på med alle mulige historier om seksuelle tilbøjeligheder, teenagere, modeindustri kontra bæredygtighed, uregerlige svigermødre, arvingerne der er ligeglade med arveladeren, bare de arver og mange andre udmærkede og velmente emner.

Der er megen fordømmelse i bogen, megen afstandtagen og megen kulde, og det får bogen plus for at fremtone ganske livagtigt.

Sproget er tillige holdt i en til situationerne passende kølig tone stort set hele vejen igennem novellerne, der iøvrigt er bygget op i et ret ens og monotont sprog.

Visse steder er det så direkte vulgært, endda ubearbejdet vulgært. Hvilket efter vores mening er unødvendigt vulgært.

Det virker som om, forfatteren bare har besluttet, at sådan SKAL personerne snakke og tænke og opleve. Uden at tage nøjagtigt bestik af situation og miljø, og hvem personerne ellers er.

På side 78: Hvis hun var skrap, kom det måske af alt det pis, hun i årenes løb havde fundet sig i.....men var gået hjem i seng, var hun en narrefisse.

Side 87: Fuck noget billigt kineserlort.

Fuck hvor havde hun bare lyst til at hente sin taske, hælde kaffe i skødet på fucking hr. Lorte-Svendsen og kvitte med et ordentligt ramasjang. Simpelthen bare SKRIDE fra den her butik.

Der havde John, den lade idiot, alligevel ikke overdrevet . . . hedder det i en anden novelle. Og minsandten om selvsamme udtryk ikke går igen på næste side, som er side 69.

Kunne vi bede om lidt afveksling i kraftudtrykkene.

Iøvrigt er det samme John, som Lizette, novellens hovedperson, får lyst til at komme op på pikken af, idet hun ihukommer sig hans ord:

Skal du en tur op på Bamsefar og ride ranke.

Jøsses siger vi bare.

Forfatteren vil muligvis mene, at anmelderen her har misforstået en hel masse. Lad os så sige det. Men vi forlanger af god litteratur, at der skal være mening med de uartige gloser og bitre sætninger. Der er ganske enkelt ikke flow nok i sproget og opbygningen i visse af novellerne. Det virker sært, når forfatteren lader Anne-Sophie i det dunkle apotek blandt glas, piller og kunder anvende begrebet 
anskuelsestavle i det periodiske system, når det er det eneste issue indenfor den slags grundstoffer og særlige fagområde iøvrigt, vi bliver præsenteret for, selv om hun i novellen skulle være lidt af et geni på sit felt.

Persongalleriet virker visse steder heller ikke alt for troværdigt.

Netop hovedpersonen Anne-Sophie skulle være blevet headhuntet til en stilling i en
medicinalvirksomhed. Det virker meget søgt, at man har fået øje på hende, der netop gør en dyd af at være introvert, ikke ved hvordan man gebærder sig. lever af havregryn og leverpostej i studieårene, stikker nærgående fyre i barndomsårene med nåle og som voksen svømmer 25 baner i svømmehallen Spanien i Århus. Og sideløbende med stillingen som junior assistent næsten bliver kender af byens værtshuse.

Det virker også meget utroværdigt, at da en gartner ikke kan få lov at færdigkneppe moderen, så napper han datteren, der har gemt sig i et skab. Og som har fundet ud af, hvad der sker mellem mor og gartner i sin fars notesbog.

Og er det ikke lige lovlig søgt, at moderen tager sin vielsesring af inden gartneren skal op i hende. 

Vi får indblik i mange miljøer og måder at reagere på. Det er måske også meningen. Fantasien får frit spil i novellerne. Det må man sige. Og er budskabet, at verden er fyldt med nuancer og menneskesindet ligeledes, så har bogen en mission.

Og skal vi lære de mere primitive sider af menneskene og af det danske sprog at kende, så får man da lidt for pengene.

Det gamle ved jo alligevel ikke, hvad de skal bruge pengene til, siger Charlotte til sin Lars-Christian, da de kører hjem fra adventshyggen hos mormor med en kvart ko og et arveforskud.

Når alt ovenstående er sagt, så gør bogen indtryk ved at fremstille så mange forskellige karakterer og så mange forskellige miljøer og så mange, forskellige kolde og rent ud sagt ikke særligt tillidsvækkende eller troværdige mennesker.

Det kan såmænd være udmærket. Og det tæller også på forfatterens plusside, at hun har valgt at beskrive en række situationer, som er kendetegnende for mønsterbrydere og folk, der vil noget mere end bare stå stille på perronen og se på, hvordan andre prøver deres grænser af.

Der skal bare arbejdes betydeligt mere med sprog og opbygning og nuancer, før det kan blive mere end en appetizer.

 

Senest opdateret: Søndag, 18. april 2021 21:37
 
Mormor dansede i regnen PDF Udskriv Email
Fredag, 16. april 2021 17:59

Mormor dansede i regnen af Trude Teige
Trude Teige
Mormor danser i regnen
320 sider
alpha

 

Vi har altid stor respekt for bøger, hvor researchen er på plads, og hvor man kan nikke genkendende til de adresser, forfatteren nævner i bogen.
Såsom eksempelvis den georgianske ambassade i Berlin, som er placeret tæt ved Tiergarten i netop det berømte ambassadekvarter.

Og når research oven i købet munder ud i en spændende tilgang, en fin handling, et historisk vingesus og en høj sproglig kompetence. Så bliver man begejstret og efter endt læsning, får man nærmest lyst til at opleve det hele igen; eller i hvert fald en tur til Berlin.

Juni har arvet sine bedsteforældres hus på en lille ø tæt ved Drammen og Kragerø i Norge. Læserne får en meget livagtig rundtur i huset, hvor Juni finder et billede, hvor mormor er sammen med en tysk soldat -, og herudover et brev stemplet i Tyskland i 1946. Her bliver Juni nysgerrig, for hun har aldrig vidst, at mormor havde været i Tyskland efter krigen.

Som en bedre detektiv, begiver Juni sig nu ud på en rejse, såvel indvortes som udvortes, og den fører hende til Berlin og videre til en lille by, Demmin der blev en del af den russiske zone. En by der gemmer på et stykke krigshistorie som alle helst vil glemme.

Og som så viser sig at have stor betydning for familien. Også for Juni selv.

Spændingen i bogen er sat godt nok op, og også nogle udmærkede overraskelser og delplots undervejs. Men det, der virkelig er betagende, det er sproget i bogen og den måde, hvorpå man som læser bliver taget i hånden og gelejdet rundt i de forskellige byer og miljøer og menneskers oplevelser som sådan.

Det være sig steder, hvor gaderne næsten var øde, hvor man går langsomt forbi stationsbygningen, hvor Tekla med langsomme bevægelser slår dynen til side og hinker ud i gangen, eller hvis man vågner på et hotel ved, at sengen ryster, eller når forstadstoget er stuvende fuldt.

Alt er beskrevet særdeles livagtigt, så man som læser kommer meget tæt på hovedpersonerne, og det kan vi godt lide.

Ingen distance, og forfatteren formår virkelig at leve sig ind i, hvordan verden så ud dengang .

En fin roman der rummer autentiske og virkelige menneskeskæbner, og som så også springer i tid og sted, og det kan godt virke forvirrende, at typografien ændres nu og da, åbenbart noget man har ment skulle til for at gøre nogle af kapitlerne godt adskilt fra de andre.

Det synes vi nu ikke havde været nødvendigt. Det er forvirrende.

Men altså, det er småting, for her er tale om en bog der tvinger nogle af de begivenheder fra historien frem, som der er mange, der bestemt ikke vil huske, og som derfor er med til at udvide vores verdensbillede og oplevelser af rædslerne fra krigens tid - og tiden herefter.

Som nævnt er bogen skrevet over faktiske personer og hændelser, hvilket giver den en ekstra dimension.

Senest opdateret: Fredag, 16. april 2021 18:27
 
Sådan undgår vi klimakatastrofen PDF Udskriv Email
Fredag, 16. april 2021 09:35
Sådan undgår vi klimakatastrofen af Bill Gates
Bill Gates
Sådan undgår vi klimakatastrofen
272 sider 
Gyldendal


Bill Gates har udgivet en meget lærerig, indsigtsfuld og tilsyneladende yderst velment bog, om de udfordringer, vi står overfor,  hvis vi rent ud sagt skal redde planeten.
Det spændende ved den er, at selv om Gates har alle mulige forudsætninger for udelukkende at opregne succeser, så kommer han bredt ind på de udfordringer, der er ved at fokusere på og benytte sig ensidigt af mange af de teknologiske landvindinger, mennesket har opnået.
Det er klart, at han har mulighed for at sætte en hel hær af videnskabsfolk indenfor alverdens områder som fysik, kemi, statskundskab, økonomi osv osv til at optimere handlingsplaner og forfine metoder, der kan gå bredt i spænd.
Det kunne der være kommet et værre stykke skrivebordsarbejde ud af og hældt en masse teknokratiske formler i hovedet på os.
Sådan er det slet ikke.
Bogen taler virkelig til det alment menneskelige og til den brede læserskare, der måtte være interesseret i nyttig viden om, hvad vi kan gøre for at bevare vores planet som beboelig.
Og hvad vi skal vide, før vi kan træffe beslutninger om at gøre dette og hint.
Bogen spænder over store emner som tyk sky af røg i Los Angeles helt tilbage i 1943, en smog så tyk og væmmelig, at indbyggere troede, at nu kom den japanske hær. Men det var såmænd "blot" og allerede på det tidspunkt forurening, der gentog sig fem dage i 1952 i London, hvor busser og ambulancer holdt op med at køre i London, hvor sigtbarheden var så lav, at biografer blev lukket, plyndringer raserede og iøvrigt dræbte omkring 4000 mennesker.

Bill Gates gør noget ud af de historiske fakta og påpeget således, at forurening ikke er af nyere dato. Interessant.

Han påpeger nogle af de landvindinger undervejs i forrige århunderede, der har været med til at give os en renere luft, elektrificering, energisikkerhed, økonmisk genrensning og mange andre ting.

Bill Gates bringer meget sig selv, sin kone, Belinda, og endda deres adresse i staten Washington i spil og lovpriser den ingeniørkunst, der har bygget den 2300 meter lange bro, som han passerer, når han besøger sit hovedkvarter.

Bill Gates har skrevet sin bog i fem hoveddele, hvor et af de længste afsnit handler om de centrale sektorer, som står for størstedelen af verdens samlede Co2-udlening; nemlig verdens strømforsyning, transportsektoren, fødevarerproduktionen og husholdningen.

Her er det, han beskrive, hvilke teknologier, der allerede er tilgængelige, og hvilke vi har brug for.

Han forherliger ikke noget, men kommer derimod ind på det faktum, at mange materialer er blevet lige så vigtige for det moderne liv, som elektricitet er. Det vil vi ikke opgive-; snarere vil materialeforbruget stige, efterhånden som verdens befolkning vokser og bliver rigere.

Og så billedliggør Bill Gates ud fra to fotos Shanghai i 1987 og i 2013; - tydeligt at se hvordan byen har vækstet. Og så kommer forfatteren ind på betydningen af stål, og hvordan det fremstiles af rent jern og meget lidt kulstof, og det er ganske fin læsning, at han også kommer ind på, hvordan betong bliver lavet og bidrager til klimaforureningen.

Det svirrer rundt med modeller, grafer og tal i bogen, og her skal man lige koncentrere sig, men behøver ikke at have tungen alt for lige i munden. Alt er forklaret med gode og mundrette eksempler. Det er noget af det, der gør det ganske givende at læse bogen.
Senest opdateret: Fredag, 16. april 2021 14:01
 
Mændene i mit liv PDF Udskriv Email
Søndag, 11. april 2021 09:47

Mændene i mit liv af Sofia Rönnow Pessah
Sifia Rönnow Pessah
Mændene i mit liv
254 sider
Turbine

Hvad synes man om en ung pige, der knalder til højre og venstre i lige dele lyst, forvirring, mindreværd og mangel på retning i tilværelsen?
Et stakkels individ der savner substans, retning?
En billig tøs?
En goddigger?
En skalpjagter?

Der er mange muligheder.
Det er dog lykkedes for den svenske forfatter at skrive sig til et sympatisk billede af en pige, der vil et eller andet med sit liv uden at vide hvad. Og som bruger sex som et middel på vejen og nedlægger og lader sig nedlægge af den ene mand - og en kvinde eller to - efter den anden. For så at stå tilbage som det spørgsmålstegn, hun lagde sig til rette på lagenet som. Eller efter en lejlighedsvis yderst kortvarig og flygtig følelse af forelskelse, ægthed og nærhed at blive bekræftet i sin ududelighed og sit mindreværd.

Det lyder umiddelbart spændende, og i visse passager også æggende, at være vidne til en lang, lang række små kapitler i hendes liv fra Tiago der elsker at slikke hendes fisse, mens han hiver i sin egen pik, over hende der tøver med sex, fordi hun aldrig har kysset en pige før, til ham der elsker at bestemme, hvornår hun skal ride hans pik, til ham der måske er Sveriges lækreste socialist, over Konrad og Amin og et hav af venners venner, folk fra studiet, løse bekendtskaber og mænd, hun samler op på et værtshus.
Som læser skal man ikke være sart, for sproget er meget direkte og ægte, og det skal forfatteren have pluspoint for.
Det giver bogen en dimension af ærlighed, når Sonia, bogens hovedperson, lader hans pik mase sig længere og længere ned i halsen og alle mulige andre meget befriende og direkte vendinger som han knepper egoistisk men med en fandens fart. Det er ret fedt. Det er skønt at bolle med en, jeg ikke har repsket for.

Imellem det hele, så får Sonia tanker som

Spekulerer på om det altid vil vare sådan her.

Et sidste øjeblik hvor intet var ødelagt, og håbet stadig levede.

Jeg er så pissenervøs og ked af det

Han er det bedste, jeg ved, og alligevel ikke nok.

For at straffe mig selv ser jeg på ham for at se, hvad jeg gør mod ham

Hans smerte skaber tomhed i mig

Eller også er vi bare for skadede til at være andet end venner

Jeg væmmes mere over mig selv end over ham

Udsagn som ovenstående er guld værd at lede efter i romanen. For de giver et rigtig godt billede af, hvad det er for en pige, vi har med at gøre. Hun har da også været på angstdæmpende medicin, som hun så forsøger at fralægge sig. Nu forsøger hun så at dulme smerten over sin angst ved at misbruge sin seksualitet.

I disse tider hedder det måske ikke at misbruge, mere at gå efter sine lyster og sit begær på datingmarkedet. 

Læs selv en dejlig bog der er fyldt med saftige sex-beskrivelse og underliggende, psykologiske mindreværdsformler.

Senest opdateret: Fredag, 16. april 2021 14:01
 
1793 og 1794 PDF Udskriv Email
Søndag, 11. april 2021 08:42

1793 af Niklas Natt och Dag 

Nujkas Batt och Dag
1793
494 sider
Gutkind
 

Da forfatteren lancerede sin debutroman i en trilogi, var vi mange, der var spændte på, om stilen kunne holde og kvaliteten var på et niveau, der berettigede en trilogi. Egentlig ganske naturlige overvejelser, idet der i forfatterkredse i disse år er trængsel i trykkeriet om at få lov at udgive dobbeltbind, trilogier, kvartetter, femlinger, og hvad det hedder altsammen. Som et velment forsøg fra forfatterne om at brænde sig fast i publikums bevidsthed.

Heldigvis er markedet også besat med fornuftige redaktører, der kan skære igennem og luge ud i de mindst salgbare.
Vi må sige, at såvel forfatter, redaktør og forlag er sluppet ualmindelig godt fra lanceringen af denne serie, hvor vi nu er nået til bind 2.

Vi snakker historisk krimi. 
Vi indleder trilogien, altså i bind 1993, med at et lig bliver fundet i en sø på Södermalm. Inden døden er vedkommende blevet grusomt tortereret, og adskillige legemsdele er hugget af. Den tidligere og nu meget syge anklager, Cecil Winge, bliver bedt om at opklare sagen og indgår nu partnerskab med Mickel Cardell, der er tidligere soldat, og som fandt liget.

Et ganske umage par, skal det vise sig, men sådan er det jo ofte, når der skal skabes resultater.

Og resultater bliver der skabt, må man sige, idet mordet viser sig at trække spor såvel blandt samfundets nederste som til samfundets absolutte magtelite, endda politiet selv.

Forfatteren er god til at personbeskrive, omend i en lidt særpræget form, sådan lige som man skrev i gamle dage. Det giver sproglig historik og gode accosiationer til verden for et par århundreder sigen.

I det år, Cardell blev født, blev en gnist fra en bagerbod til en voldsom ildebrand.der lagde tyve kvarterer i aske. Tessins kirketårn styrtede ned gennem den gipsede taghvælving, og selv om det er tre årtier siden, har kirken endnu ikke fået sit spir tilbage:

og

Winge er spædlæmmet og tynd, unaturligt tynd. Han kunne ikke være mere ulig Cardell, som er en mand af den slags, der kan ses på alle gader og stræder i Stockholm, frarøvet sin ungdom af nødlår og ufred, som var den brugt op før tid.

Sådan noget læser man ikke hver dag, og det er med til at gøre bogen mere spændende end ammindelige krimier, idet historiens tidslommer er repræsenteret. Og i dette bind en tidslomme, hvor vi oplever det grusomme og direkte bestialske og beskidte i folks tilværelse i forrige århundreder, længe før der overhovedet var tænkt på noget, der lignede retssikkerhed og velfærdsstat. Hvor natpotter tømtes ud af vinduet, og hvor feber, hoste og tilbagevendende epidemier i den grad tog livet af folk.

En fin og anderledes udgivelse uden de helt store dramaer men spillende ganske godt på det beskrivende, iagttagende og psykologiske.

 

 

 

 

 

 

 1794 af Niklas Natt och Dag

Niklas Natt och Dag
1794
500 sider
Gutkind 

 

I næste værk fortsætter stilen med afsindigt, undskyld udtrykket, vamle og ulækre beskrivelser af Stockholm dengang. Hulspor, grumset vand, skoenes lædersåler, spøgelsesagtige bjælker, pis, afføring, snavs og druk. Altsammen beskrevet så vi kan smage det, lugte det. Cecil Winge er død, og Cardell må nu "nøjes" med hendes bror, Emil Winges hjælp til at opklare, om det var ulve eller Tre Rosor, der fik slået Linna Charlotta ihjel.
Vi kommer for alvor ombord i den svenske underverden anno 1794, og bogen er en værdig efterfølger til 1793.*
Det er som om, forfatteren nu læner sig over mod et lidt mere venligt og moderne sprog, som om han tager læseren med på en sproglig rejse, der skal pege fremad mod det velfærdssamfund, som venter århundreder fremme.

Lygtemænd, kobberkryder, kærrer, beske drikke, sult og desperation får bogen langt ind under huden på læseren, og som i forgængeren kan vi længe efter, at bogen er lukket, tage os til næseborene i forsøget på at få duften af urin, forbrydelser og nederdrægtighed langt væk fra vores sind.

I modsætning til forgængeren indeholder bogen et persongalleri, som man har god gavn af, når man på een side læser om Blomstermanden og på næste side om konger og baroner.

 

 

Senest opdateret: Mandag, 12. april 2021 15:34
 
Døde sjæle PDF Udskriv Email
Lørdag, 10. april 2021 12:51

Døde sjæle af Angela Marsons
Angela Marsons
Døde sjæle
400 sider
Jentas

 

En arkæologisk udgravning på en fjerntliggende kirkegård blotlægger en samling menneskelige knogler. Kim Stone og Tom Travis bliver tvunget til at arbejde sammen om forbrydelsen - meget mod deres vilje. Men sådan er vilkårene åbenbart i dagens thrillere og spændingsromaner; ikke alene skal man kæmpe med en forbrydelse, man skal også kæmpe med sine kollegaer.

Her plejede de to dog at være venner, indtil der skete noget, som Kim aldrig har forstået. Tom er meget fjendtlig, og deres samarbejde er vanskeligt og anspændt.

Det viser sig dog naturligvis, at de to kan skabe professionelle resultater sammen, og de får afdækket en meget mørk og brutal del af menneskeheden, der involverer såvel Hate Crimes som afsløringer af forhold omkring Storbritaninens højreorienterede og meget voldelige organisationer.
Marson er en rigtig god forfatter, der forstår sig på indviklede og umiddelbart uigennemskuelige plots, hvilket er en fordel i dagens enorme marked af krimier og spændingsbøger.
Hun er endvidere god til at flette aktuelle og meget samfundsrelevante emner ind i sine bøger, som f.eks. netop Hate Crimes og angsten for højreekstremister. 
Bogen her indeholder rigtig gode karakterbeskrivelser såvel som af udviklingen af samme.

Sat sammen med opfindsomme plots og gode detaljer i miljøerne har vi en værdig thriller til en eftermiddag eller to.

Senest opdateret: Lørdag, 10. april 2021 13:54
 
Forladtheden PDF Udskriv Email
Lørdag, 10. april 2021 12:46
Forladtheden af Elisabeth Åsbrink
Elisabeth Åbrink
Forladtheden
320 sider
Gutkind


Nogle kan lejlighedsvis føle sig fremmedgjort i egen familie. Andre oplever det som en konstant faktor. Andre igen vil gøre op med den tilstand og undersøge, hvem der er noget galt med. Familien, dem selv, eller måske ingen. Måske er man bare så forskellige. Eller måske er der noget i tidligere generationer, der gennem slægtled og århundreder har lagt sig som et ensomhedsåg, alle lider under.

Forfatteren her har altid følt sig ensom i sin familie og beslutter sig for at gå ombord i sin families fortid i et forsøg på at finde en forklaring, om der er en.
Det viser sig, at der i generationerne tilbage altid har været et eller andet, man ikke taler om. Rita har levet sammen med Vidal i hemmelighed i mere end en snes år.  Først efter Ritas mors død tør de gifte sig, idet han er jøde, hvilket hun ikke er, og det ville nærmest være helligbrøde at blive ægtefolk.
Sally i Stockholm er lige blevet skilt fra Katherines far, og her holder man også på en hemmelighed, idet faderen er ungarsk jøde, men det må ikke komme frem. Katherine bliver nu den, der skal være den stærke og være en slags garant for, at moderen lever videre og rent ud sagt ikke tager sig selv af dage.
En generation senere tager Katherina så til Thessaloniki i Grækenland for at forsøge at opklare, hvad der egentlig er sket. Hun leder efter spor efter sine forforædre, men finder tilsyneladende kun gravsten og ødelagte minder.

Romanen er bygger over Elisabeth Åbrings egen familie og rammer lige lukt ind i det kammer, hvor vi som læsere godt kan føle os forbigået og udenfor i vor egen familie. Temaet er op i tiden, og vi kommer til at tænke på vores egen Katrine Guldbjerg.

Denne bog udmærker sig ved, at Katherine er på reseach og jagt efter sit ophav forskellige steder og fortæller os noget god historie, som sætter romanen ind i en lækker kontekst. Bl.a. får vi noget at vide om Saloniki i det tidligere osmanniske rige, også til Camden Gardens i London, endda beskrevet med husnummer, og vi kommer også omkring spansk-jødiske traditioner og om, hvorvidt der var begået folkemord på forfatterens familie.

En bog der inspirerer til at gå igang med anerne i sin egen familie. Romanen er letlæst og tilsat fine detaljer som Beatles-sange. Glimrende fortælling.

Senest opdateret: Lørdag, 10. april 2021 13:15
 
Med fornøden dristighed PDF Udskriv Email
Fredag, 9. april 2021 10:55

Med fornøden dristighed af Søren Nørby

Søren Nørby
Med fornøden dristighed
328 sider
Turbine

Som en af verdens store søfartsnationer får vi ofte litteratur om slagene gennem tiderne. 
Nu kommer marinehistorikeren og forskeren ved Forsvarsakademiet, Søren Nørby, med en levende og autentisk udgivelse om nogle af de mest berømmede slag.
Autentisk fordi forfatteren i disse år underviser kommende officerer i søkrigshistorie. Og levende fordi teksten er så iagttagende og mundret og up-tempoet, at man næsten føler, at man er med til at betjene kanonerne og med til at tegne kortene over de forskellige slag.

Man kan undre sig over, at forfatteren har tilskrevet titlen Med fornøden Dristighed Peter Wessel Tordenskjold (1690-1720), når han samtidig erkender, at det er tvivlsomt, om Tordenskjold nogensinde har udtalt disse ord.

Men det har han altså i erkendelse af, at Tordenskjold så udviste den dristighed, som mangen efterfølger i Flåden har lænet sig op af, når man skulle i krig eller på togt.

Bogen indeholder da også mange flotte citater og instrukser for f.eks. skibschefen fra 1943 omkring optræden i krig, og det var netop i august 1943, at den danske flåde blev sænket -  af danskerne selv, hvilket man jo nok må sige var en dristig handling, der ikke turde kræve mange overvejelser og rundbordssamtaler men dristighed og mod.

Bogen er meget velskrevet og indeholder fine detaljerigdomme og flotte kort og optegninger over steder, hvor dristigheden i allerhøjeste grad har været sat på prøve. Ved Linjeskibet Dannebrogs forlis i Køge Bugt, kampene i 1864, under Napoleonskrigene, Oldenburgs forlis 1799, Fregatten Freyas kamp i Den engelske Kanal, det tyske angreb på E13, sænkningen af Hvidbjørnen i 1943, spændingerne omkring Red Crusader-affæren i tresserne og meget, meget mere.

Beskrevet med en stor detaljerigdom tilsat spændende beretninger om besætning, tekniske data, ukendte fotos, citater fra de kommanderende officerer, værnepligtige der pudsigt nok ikke kunne svømme -, og hertil en i alfabetisk orden fin oversigt over litteratur til inspiration men også et person- og skibsregister, som vil være genkendeligt for eller af meget stor værdi for sø- og krigsinteresserede.

Senest opdateret: Fredag, 9. april 2021 11:47
 
Et stykke af tiden PDF Udskriv Email
Fredag, 9. april 2021 10:20

 

 

Et stykke af tiden af Benn Q. Holm

Benn Q Holm
Et stykke af tiden
352 sider
Alpha


Det er altid givende at læse romaner med afsæt i virkelighedens tidslommer, og om steder og byer, man kender til. Et sted man har hørt om eller spadseret rundt i eller kender nogen, der elsker at være der.
Sådan er det med denne bog, der på alle måder afspejler minderne fra en tidslomme i halvfjerdserne, hvor verden på mange måder var anspændt og koldkrigstruende og Rote Armee-rædelsvækkende. Men hvor kreativiteten og kærligheden og seksualiteten og musikken også blomstrede for fuld udblæsning med nye toner i ord, musik og handling over hele Europa.

Vi befinder os i bogen i Berlin, hvor den unge arkitektstuderende Ben ankommer fra Canada for på stipendium at tilbringe et år på byens tekniske universitet.
Han bliver logerende i Pension Daxer i Charlottenburg og får et særligt venskab med forskellige typer som f.eks. en kunstner ved navn Vicky Klein, og så opstår der ud af det blå et stævnemøde med Sabine Gatzviller, en forførende pige, der giver et stød i Ben ved det første klem.
Og hun kan så fortælle Ben, at David Bowie ifølge rygterne er ved at indspille et album ved muren og bor i et luksusharem, mens Ben så kan fortælle hende, at han rent faktisk bor i Hauptsrasse i Schöneberg. . . .

Bogen er god, lad det være sagt. Menneskelig dyb, læseværdigt varm. Og meget troværdig. En middag på en restaurant er ikke bare en middag med to isolerede mennesker; der sker noget omkring dem, noget vi alle har oplevet, når vi har været ude. Det trækker ind ad døren. Nogen snakker lidt før højt.

Og her i bogen får vi detaljen:

Tjeneren sendte Sabine et flirtende blik, inden han gik med deres tallerkener. "Sådan en nar. Hvad bilder han sig ind", sagde Savine.
"Det må du sgu nok sige". Ben rystede på hovedet. "Hvor kom vi fra?".

Sans for akuratesse og detaljer og god stil i opbygningen af episoder.

Det er lige før, læseren kan anvende bogen som vejviser, hvis man skulle have glemt den på sin tur til Berlin. Udover et fint oversigtskort over byen indeholder den også en næsten uudtømmelig kiste af gade-, plads- og kvarternavne, lige fra Potsdamer Platz, Theater des Westerns, Fasanen- og Kantstrasse, pladsen ved Zoo, Hauptbahnhof, kunstnerværtshuset Diener Tattersall, Savgny Plarz, Bleibtreustrasse, og hvad vi ellers har. Det er næsten for meget at skulle forholde sig til alle de location droppings, men man kan ikke lade være at imponeres over forfatterens research, og man kan heller ikke lade være med at google de forskellige navne og se, om hotellerne og cafeerne og de forskellige gader eksisterer endnu. På den måde ansporer bogen til, at man næsten selv kommer på rejse.

Og på rejse kommer man både indvortes og udvortes. I geografien i en spændende by i Europa og invortes kommer vi på rejse tilbage i tiden, til en ungdom hvor vi selv var enten studerende eller bare på vej og tog afsæt i livet ud fra de første, spæde forsøg med relationer, musik og kærlighed.

En givende roman.

Senest opdateret: Fredag, 9. april 2021 12:18
 
Kollaps PDF Udskriv Email
Torsdag, 8. april 2021 11:58

Kollaps af Thomas Rathsack

Thomas Rathsack
Kollaps
320 sider
Politikens Forlag

Det giver naturligt nok Thomas Rathsack en enorm fordel, vægt og pondus, at han i sit forfatterskab kan sælge på, at han selv har været i felten som hårdfør soldat, sikkerhedskonsulent pg programleder for en dansk minerydningsorganisation.

Her i ti-året for sin første udgivelse som romanforfatter fortsætter han fortællingen om Micahel Plessner, tidligere jægersoldat, der denne gang er i Rusland for at undervise en gruppe russiske rigmænd i overlevelse. Og desuden for at løse en særlig opgave for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kunne man kalde det sammenfald af interesser. Lad os bare sige det.

Lad os også sige, at det turde være tydeligt for enhver, at forfatteren visse steder MÅ have tænkt sig selv og skrevet sig ind i historien. Hvorfor skulle man ikke det, når man nu kan, har talent for det og oven i købet har noget at byde på.

Hvor meget mere spændende kan det blive, og hvor behersket og for spændingsgenren et elegant afsæt er det ikke lige, når Michael Plessner i mørke befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden uden, at han aner, hvor han er.
Og når der på passagersædet sidder en livløs kvinde, mens han i en rygsæk finder en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Han kigger op og ser, at himlen oven over er fyldt med helikoptere, der lader sine lyskegler skrælle gennem skoven . . .

Værso´, så er der serveret.

Ratschack forstår sig på de enkle virkemidler, der skaber spænding og plots. 

Hvis vi så også fortæller, at Plessner formedelst en halv million for FET skal bringe en pakke hjem til København fra Kola-halvøen, altimens den russiske efterretningstjeneste også har SINE interesser.

Så får man ikke sovet ret meget den nat, hvis man vel at mærke overhovedet forsøger at falde i søvn. 

Forfatteren forstår at veksle mellem nutid og fortid, så man forstår lidt mere af, hvad der driver Plessner, og det er rigtig sympatisk og giver bogen og personbeskrivelsen tyngde og realisme. Samtidig er han dygtig til at kombinere det actionprægede med en god forståelse for at kombinere menneskelighed og varme med målrettede missioner  og overlydsknald fra automatvågen. 

Hej Michael. Jeg sover længe efter nattevagten. Der ligger penge til aftensmad. Knus mor.


Hvor sødt.

Menneskeligheden bliver også drevet frem set i lyset af, at Plessner får masser af tærsk og forsøger at skærme for sig, som enhver af vi læsere ville gøre, hvis lige pludselig en flok drenge går til angreb på ham i en blodrus.

 

Humoren fejler heller ikke noget. Hvad med denne:

Hvad er forskellen på en myg og en CEO? Myggen vil indrømme, at den er en blodsuger.

Så når vi lægger det hele sammen, er her ikke bare tale om spænding derudaf, vilde jagter, ensporede trusler og store dramer. Her er tale om noget holistisk og meget mere helstøbt, end man er vant til indenfor spændingsgenren, og det er det, der gør læsningen af Thomas Rathsacks bøger til yderst tilfredsstillende læsning. 

En enkelt, kort læseprøve fra bogen, hvor missionen til Kola er under opbygning:

"Hvert år rejser tusinder af turister til Kolahalvøen og fisker. Men skulle du blive kompromitteret . . . tja, så bliver en kold fangekælder på Kolahalvøen eller en arbejdslejr i Sibirien nok endestationen for dig. Nej spøg til side. Det er ikke nogen synderlig risikabel operation Men jeg må være ærlig og sige, at I tilfælde af, at du rent faktisk bliver snuppet, så har vi aldrig nogensinde hørt om dig...."

Lige i det afsnit irriterer en simpel stavefejl dog læsningen, idet I er skrevet med stort. Men lad nu det ligge. Bogen er en spændingsmæssig perle og en livagtig fortælling.

Senest opdateret: Torsdag, 8. april 2021 14:31
 
Bjælken i mit øje PDF Udskriv Email
Torsdag, 8. april 2021 11:43

Bjælken i mit øje af Carsten Jensen

Carsten Jensen
Bjælken i mit øje
260 sider
Politikens Forlag


Carsten Jensen har alt efter temperament altid været enten negativ, dommedagsmager og brovten - eller konstruktiv, kritisk, alternativt positiv mod en anderledes og bedre fremtid.
Han har de seneste mange år på helt sin egen måde været i stand til at påpege de store mishager og ego-kræfter, der står i vejen for menneskelighed, varme og omsorg -, velvidende at han frastøder en masse mennesker, der nyder godt af (at bevare) det samfund, som er bygget op gennem generationer ved hjælp af forurening, kærlighed til penge, den herskende klasse og det bestående.

Kigger man nogle spadestik dybt i teksten i Carsten Jensens bøger, så kunne man fristes til at mene, at alle vel kunne blive enige om, at vold, hærværk, antikræfter, krige, udskamning og selvmord er hæmmende for væksten i ethvert samfund.
Og at rettede vi os samlet efter den opskrift, som forfatteren indikerer i sin bøger, så ville vi være nogle skridt nærmere den bevarelse af den klode, vi som flest holder af og det liv, vi ønsker for vore børn og børnebørn.
Han er skrap til at sætte fingeren på de steder, vi som yndere af et velværdssamfund smerteligt må konstatere, vi selv bidrager til at nedbryde. Det er ikke just munter læsning. Men ikke svær og er ofte en eye-opener til, hvad vi kan gøre for at gå fri af det forfærdelige.
Carsten Jensens nye bog handler om filosofien bag magt, vold og krig, og hvordan vi som mennesker bærer os ad med at komme og forblive i en tilstand af selvpåført katastrofe og straf.  Hvordan vi på den ene sider ønsker os et samfund, der rækker langt ud over evigheden, og hvordan vores egoer på den anden side nærmest er med til at grave vor egen grav og underminere og undertrykke og undergrave det smukke og skønne.

Lad os sige med det samme:

Det er en bog skrevet med omsorg, varme, engagement og kærlighed, selv om det er et tungt emne. Bogen er skrevet i form af 204 korte og letlæste kapitler, afsnit vil vi tillade os at kalde dem, som man læser ud i en køre, fordi man ikke kan lade være.
Vi begynder et sted på Østerbro i København, hvor Carsten Jensen selv på cykel bliver overfaldet af en person, der mener, han ejer gaden. For at blive i cykelsproget, så læser vi en lille smule, at kæden dog her forlods er hoppet af, idet man får mistanke om, at her er tale om psykisk, syg mand, der bliver beskrevet både med opspilede øjne og som blind. Sidenhen stifter vi bekendtskab med soldater, der ganske vist bliver kaldt barbarer i uniform, og gerningsmanden i Las Vegas, der plaffede løs til en koncert-, men som bliver beskrevet som en ellers fredelig pensionist.

Her er enten bevidst tale om en beskrivelse af to forskellige typer voldsmænd og terrorister, eller også bruger Carsten Jensen blot sin egen historie for at komme igang.

Det er også i orden, selv om man kunne undres lidt, for verden er fyldt med farlighed, terror, krig, mord og folkemord, som det lykkes for Carsten Jensen at få sat ind i en kontekst af alliance mellem ondskab og frihedsdyrkelse.

Man sidder tilbage med følelsen af en vanvittig begavet fortælling om, hvordan en veludviklet klode som vores kan tillade de krige, konflikter og al den vold, vi oplever på psyke, sjæl og ikke mindst i form af direkte drab.

Senest opdateret: Torsdag, 8. april 2021 12:22
 
Kontakt i professionelle relationer PDF Udskriv Email
Onsdag, 7. april 2021 11:55

Kontakt i professionelle relationer

Helle Alrø, Lise Billund og Sine Maria Herholdt-Lomholdt
Kontakt i professionelle relationer
248 sider
Aalborg Universitetsforlag

En vigtig bog der umiddelbart henvender sig til studerende, forskere og professionsudøvende. Men vi skal hilse og sige, at den med fordel kan læses af alle, der har med mennesker at gøre og i særdeleshed på ledelsesniveau. 
Det hele handler om dialog og syn på hinanden, og ikke mindst, at den professionelle, lederen f.eks. gennem sit virke bør tage vare på en måde, så den anden træder frem og bliver meget synlig. Ikke kun som lønmodtager, mellemleder eller patient, klient eller bruger. Men som et medmenneske, en holistisk helhed.
Gennem teori, oplæg til øvelser og naturligvis med alenlang erfaring på området giver forfatterne deres bud på, hvordan et menneskes trivsel og vækst i livet er afhængig af nærende relationer. Og også hvordan man meget hurtigt og egentlig utilsigtet kommer til at give slip i det nærende, og det varme, engagerende og ansvarlige miljø.

Og bogen kommer med anvisninger på, hvordan man hurtigt kan få vendt skuden, fordi selv om kontakten mennesker imellem er under pres i professionelle sammenhænge og i det hele taget, så findes den dog, mange gange direkte overraskende steder.

Bogen er hverken nørdet eller højtragende, den er lige til at gå til, og interesserer man sig professionelt eller privat for at gøre sit bedste for at bevare folks selvudtryk og synlighed, så er bogen meget givende.

 

Senest opdateret: Onsdag, 7. april 2021 12:04
 
Pastorale PDF Udskriv Email
Tirsdag, 6. april 2021 10:15

Pastorale af Max Ulrich Klinker

Max Ulrich Klinker
Pastorale
601 sider
Brændpunkt

Den absolut bedste bog fra den danske forfatter, gennem mange år bosat i Sydfrankrig.
Forfatteren trækker vidensmæssigt på sin erfaring indenfor luftfarten og sin interesse for Churchill, 2. verdenskrig, flyvemaskiner - og herudover sin kærlighed til sproget og de sproglige finurligheder, der kræves i dagens volumniøse og konkurrenceprægede bogmarked.
Han er endvidere god til citat- og locationdropping.
Eksempelvis får vi foran os serveret den herlige ordveksling mellem Lady Astor, der registrerer, at Churchill er fuld, mens statsmanden så kvikt replicerer, at han er ædru imorgen, mens hun fortsat er grim.

Oplægget til bogen er anden verdenskrig, der er lige om hjørnet, og England forbereder sig på kamp.
Herman Andersen er en ung, dansk RAF-pilot, der forsøger at gøre sit arbejde så godt som muligt, alt imens hans hormoner forsøges holdt i have, mens han har et pænt, som man nu siger, øje til den noble, engelske pige, Anne.

Vi kommer op i flyvemaskinerne og er med ved nogle nederdrægtige, og paradoksalt nok også charmerende, bombetogter, og det er åbenlyst, at forfatteren har haft en fest og lader nærmest læseren selv sidder i cockpittet, mens han manøvrerer sin flyvemaskine ud i ekstreme positioner.

Så får vi fine hints til Browns Hotel i London, Coventry, Esterelbjergene, Reims by, Lyon og i baggrunden Vera Lynns evigtunge Wish me Luck...., kultiverede henvisninger til Fred Astaire og Ginger Rogers, lady Hexborough, Hetley Hall, sikkert inspireret af Henley Hall, vi er med på øvelsestogter, vi får en indføring i holdningerne fra daværende eskadrillechefer til stofmærker med Denmark på. Og vi kommer også en tur til Nice, hvor forfatteren er på absolut hjemmebane, idet han har kontor her og personligt bor i nærheden. Så dette område elsker han, og det fremgår tydeligt i bogen. Det bliver ikke hverken overdrevet og patetisk, nærmere engageret og anvisende.

Under palmerne voksede der græs, men også mange blomsterbede med primula og tagetes eller andre blomster, der kunne ligne. En bil magen til taxien dyttede bagved . . . . 


Det er fint forfatterarbejde at beskrive en hjemegn nøgternt og med strejf af det eksotiske, idet solnedgangen i Sydfrankrig i et af bogens kapitler får referencer til okker, karry og gurkemeje.

Det kan man så lige se for sig.

I det hele taget er bogen så fyldt med detaljer, både kærlighedsmæssige, historiske og geografiske, at man føler sig lidt mere dannet end før, når man klapper bogen i. Og der er megen dannelse i, skal vi hilse og sige, for det er en pæn stor bog.

Forfatteren har bestemt udviklet sin sans for detaljer og evne til at opfange, omsætte og beskrive, omend disse evner aldrig har fejlet noget. De er nu blot blevet mere forfinet.

A nice read, som Churchill sikkert ville have sagt.

 

Øvrige titler af Max Ulrich Klinker er:

 http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1339-padderok.html

og

http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1162-flyver-i-natten.html

samt

http://www.bogsyn.dk/index.php/smak.html

 

 

Senest opdateret: Onsdag, 7. april 2021 09:56
 
Flod PDF Udskriv Email
Tirsdag, 6. april 2021 09:45

 


Flod af Ulrik Lauritzen

Ulrik Lauritzen
Flod 
348 sider
Brændpunkt

En meget spændende måde at skrive en krimi på. Der er styr på handling, sprog og engagement. Og så er der godt med location droppings, så man med det samme føler sig hjemme og kan referere til de steder, årstal og begreber, man gennem tiden har som læser har haft reference til. 
Op en lille, dansk vadehavsø har en gruppe mænd holdt Karl Seibech skjult for omverdenen siden anden verdenskrig. I 1976 bliver han fundet død på stranden. Og i lommen har han nogle bånd, der afslører både hans og en række øboeres grumme fortid.
En socialpsykolog ankommer til øen for at deltage i opklaringen af drabet sammen med kriminalkommissær Kristian Hansen. Og så kan det ellers nok være, vi blive vidne til en række begivenheder og hemmeligheder, der trækker dybe spor til en voldsom fortid.
Det bliver alt lige fra knoglerester på bunden af en brønd, referencer til Argentina, hvor krigsforbryderen Adolf Eichmann fik et godt og velbetalt job, til flyvemaskinerne F-100 og G-288, Tirstrup Lufthavn, Sofielund, Havnevej og mangeandre steder, der vil være genkendelige for lokale og ikke mindst de, der interesserer sig for historier, krigsforbrydelser og ø-samfunds lukkethed, mistro og hemmeligheder. 
Slagtebænken og Lakolk Strand er også med.
Bogen er hamrende spændende og dygtigt skrevet og redigeret, man flyver igennem den, og kommer til at tænke på de grusomheder, der fandt sted i generationerne, som sådan set er en del af det fodfæste, vi som danskere hviler på idag.
Dejlig læsning.

Senest opdateret: Tirsdag, 6. april 2021 13:06
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 Næste > Sidste >>