En spændende og dynamisk måde at beskrive genkendelige udfordringer på. Forældrene er i konflikt, børnene betaler prisen. Og er de så de eneste. Nej, det er de bestemt ikke.
Vi mærker det slidsomme, når forfatteren dels ved fantasi, dels research og dels egen erfaring fortæller, hvor langt ud, man som menneske kan komme, når det er ens børn, det handler om.
Er det prisen værd? For børnene og for de voksne.
Titlen Værgeløs er mere end passende ramt, for i konflikter i familier går alt ofte ud på at skærme sig og værge for sig og sørge for at dække sig af med både psyke, holdninger og argumenter, før man bliver slået i gulvet.
Og netop de store slag og den indre dramatik er forfatteren eminent til at fortælle.
Der er nogle sprogblomster hist, og pludselig her mangler der et ord glemt i korrekturens vildnis, men det betyder ikke en døjt for den spænding og det litterære og poetiske billede, bogen skaber, og som giver os indtryk af, at her er en forfatter, der ikke blot klichefyldt har noget på hjerte, men som har det i den grad, så det giver ekkos hos særligt de læsere, der har været gennem de enorme konflikter, skilsmisser kan føre til, med Familieretshuset, myndigheder og ikke mindst - hinanden.

"Jeg har besluttet mig for at flytte". 

Tik.

Tiden forsvinder ikke. Det gør den aldrig.Tiden står ikke stille. Tiden bumper bare afsted i usikre små ryk mod afgrunden.

"Du ved måske fra børnene, at vi har været på Sletø et par gange. Og nu har vi forelsket os i det og besluttet at flytte dertil. Kenneth og jeg har købt hus derovre". 

 

Tak.

 

Det sidste sekund falder i slag, og jeg svimler ud over den stejle kant, der før var mit liv.

....

 

Det slag er tabt, det er mit blod, der flyder. Jeg skal fortsat ligge som det glemte lig på marken længe efter, at krigen er slut.

Wow.

Med dejlige, sproglige finesser bliver læseren forført på en måde, der er yderst egenartet og pirrer vores nysgerrighed til at fange mere på næste side.

En skøn bog. En varm og indlevende roman. 

 

En spændende bog om krigen som begreb. Kortprosatekster.  Om Den Røde Baron og hans gerninger. Om bomberne der svarer til industriproduktionen. Om Achilleus der dræber Hektor. Om antikampvognshunde. Om de skotske sækkepiber som krigstrommer. Ens viden og indsigt om krig øges side for side. Og ens holdninger og perspektiv på diverse gerninger og ugerninger øges ganske betragteligt.
Alene det gør bogen værd at læse.
Bogen giver desuden et godt retrospektivt indblik i ting, der sket, hændelser der bare hændte, og det lykkes forfatteren på en fin måde at skabe forbindelse mellem datidens store krigsbegivenheder og nutidens farer for det samme.
Sproglig elegance og detaljens nuancering betyder meget for bogen, der er noget af et historisk monument og spænder videre fra Jeanne d´Arc, Odin, Alexander den Store til Samuraierne.
En bog fyldt med lærdom, historie og tilsat fin prosa og lyriske vendinger vil du fint kunne bruge en lørdag eftermiddag på. Og så har du med garanti en viden ved middagsbordet, som vennerne ikke har. Om det skulle være nødvendigt.

 

 

På den eller anden finurlig måde bliver romanen serveret, så vi kan genkende os selv i samtlige bogens hovedpersoner. Der er tre af dem. Vidt forskellige søskende der er vokset op sammen, er vidt forskellig og som da også har valgt vidt forskellige livsbaner.
De har følgeligt umiddelbart ikke specielt meget at sige hinanden men bliver på moderens dødsleje konfronteret med hinanden igen og ikke mindst de valg, de har truffet på grund af et næsten helligt løfte og en pagt med moderen.
Det var dengang....
Er det muligt at blive mønsterbryder i en sen alder???
Måske nok.
I hvert fald bliver ældgamle konflikter fra barndommen vakt til live, og det ligger i, på og mellem linjerne, at de er nødt til at lave forandringer i livet - for at komme videre i livet.
Ikke dårligt at tage det tema op, når man tænker på, hvor mange af os, der sejler bevidstløs gennem livet uden at tage de egentlige kampe og afstikkere, der byder sig til og egentlig er ganske oplagte.
Men tilbage til bogen -, der er ganske smuk og rørende og er god til at få forløsning af som de tre døtre, der mødes og gennem fælles sorg og gennem samtaler og ord bliver frisat fra det smertefulde, de i opvæksten gennemgik men oplevede og reagerede på vidt forskelligt.
Fælles forløsning ud fra en ganske forfærdelig barndom. Smukt og bevægende og med en ganske overraskende slutning.
Advarsel: Når først du begynder på bogen, så slipper du den ikke, før sidste side er vendt.

 

Hvad gør efterretningsvæsenet, når de skal finde en person til at gå undercover som indsat forbryder i et fængsel.
I thrilleren her falder valget hos FBI på en arbejdsløs skuespiller, der tilbyder ham sit livs rolle og 150.000 dollars for et halvt års arbejde i fængslet.
Her skal han gøre sig gode venner med den kriminelle Mitchell Dupree, der ved, hvor FBI kan finde nogle eftertragtede parpirer.
Mod alle odds takker skuespilleren Tommy Jump ja tak til tilbuddet. Naturligvis undervurderer han opgaven og er pludselig op imod nogle kræfter, han bestemt ikke har gjort regning med.
Tommy Jump, ja navnet alene, undskyld, men altså Tommy er en blød mand, nok lidt godtroende, og vil gøre alt for at imponere og komme frem i verden og gøre en forskel. FBI har vist valgt denne karaktertype med omhu. 
Jump går overbevisende til opgaven, hvilket får os til i den grad at respektere forfatteren for sit studie af menneskekundskab. Vi følger Jump, der får en temmelig god forsmag på de barske realiteter i et fængsel, han egentlig ikke burde være i. Nu er han pludselig op imod både system og det kartel, der mere eller mindre styrer såvel fængsler som underverden.
Og man føler som læser, at enten kommer Jump ud af det hele i overraskende stil, eller også får han så mange lammetæv i livet, at kun fantasien sætter grænser.
Vælg selv, kære læser.
Eller læs bogen.
Den er hammegodt skrevet.

 

Er man til true-crime-genren, skal man have fat i den her bog. Der er, som man siger, smæk for skillingen. Detaljeret og minutiøst gennemgår forfatteren en næsten glemt terror-hændelse i firsernes København. En bombe ved Northwest Orient ved Vesterport Station, en anden ved Synagogen i Krystalgade og en demonteret bombe i Nyhavn. En bliver dræbt og 27 såret.
Forfattere og forlaget markedsfører bogen som myndigheder, der blev taget på sengen, en ihærdig efterforsker der noterede og en forbrydelse der først blev opklaret efter år.
Vi har ikke efterprøvet påstandene i bogen og ikke researchet os til, om bogen følger historiens nøjagtige fodsport. Men det har vi bestemt ingen grund til at betvivle, og vil man have billeder på, hvad der får folk til at planlægge og begå terror, om hvordan ambulancefolk og myndigheder reagerer, da terroren  når Danmark. 
Der er uhyggelige, billedlige scener i bogen, der er kanongodt skrevet og en lækkerbidsken for fans af dette særlige segment i bøgernes verden.

 

Forfatteren er overbevist om, at H.C. Andersen er søn af en vaskekone og næres ikke af historierne om, at han er en uægte kongesøn. Alt andet lige er det her en skøn bog, der udover de flotte billeder af papirklip indfører os i universet omkring den store digter. Og med nogle få strofer fra mange af eventyrerne giver os inspiration til at gå ind i universet omkring H.C. Andersen og tage hans holdninger og meninger til os. Rig og fattig bliver beskrevet i få sætninger som kun H.C. Andersen kan gøre det.
Vi kommer også omkring Dronning Margrethes interesse i papirklip, omkring H.C. Anders forkærlighed for julen, hans rejse i 1859 til Skagen og omkring Engleklip.

Læs bogen, nyd den og tag den til dig. 

 

 

Kærlighed kan være en svær ting. Findes den? Er det bare en udvidet forelskelse. Hvordan kan man blive sammen med en, man ikke elsker?
Spørgsmål mange forældre utvivlsomt har, når lækkerheden har trange kår i et hamsterhjul fyldt med madlavning, børnehentning, bleskift, trælse ulvetimer osv. osv.
Den kendte sex- og parterepeut Amanda Lagoni kommer nu med et bud på, hvordan man løser de knuder og kommer i nogenlunde øjenhøjde igen.

Det slipper hun ok godt fra ud fra devisen, at hun siger og mener det rigtige, og meget er naturligvis hørt før, men hvilke forældre har overskud til specielt meget nytækning midt i det inferno som i særdeleshed småbørnsfamilierne udsættes for, det er hvad vi tænker..  

 

 

Der er masser af spørgsmål til selvreflektion, og bogen kan være en indgang til nogle gode diskussioner, hvor man skal huske at holde tand for tunge og overholde samtalens spilleregler i de afsindigt pressede stunder i børnefamilier, hvor parterne ofte kæmper om pladsen og i det hele taget at få ørenlyd og blive hørt. Hvad gør man f.eks. hvis hun synes, at manden ikke laver nok, og når han alligevel forsøger sig, så er det ikke godt nok alligevel. Så resignerer han, og hun bliver martyr.
En klassiker. 
Bogen kan efter vores vurdering tjene som inspiration FØR, man får børn. Vi er ikke sikre på, at alle de gode og velmenende råd og overvejelser bider på, når alting synes sort og uoverskommeligt midt i familiens trædemølle.
MEN - bogen er velskrevet, godt sat op, er skrevet til begge køn i en meget venlig tone, og så kan man vel ikke forlange mere.

En stærk bog og et oplagt indlæg til klimadebatten. En roman hvor ord som thriller og spænding næppe slår til. Det drejer sig nemlig ikke om fiktive romaner i en fiktiv handling i fiktive ramme. Det handler om fiktive personer i reelle scenarier på jordkloden. Midt i et ragnarok og på vej mod et endnu større ragnarok.
Forfatteren vil nok kunne komme op at diskutere med klimagrupper og politikere, der mener, at det om føje år bliver varmere her i det kølige nord.
Mens Torben Mathiassen vender tingene på hovedet og i romanen fremlægger, at vejret bliver koldere, umuligt at bo i, og at vi derfor på den nordlige halvkugle er nødt til at flygte mod det varmere syd, hvor der bliver trængsel og kamp om plads og føde.
En spændende tanke, en skræmmende tanke og en skræmmende god roman.
Det må vi sige.
Sprogligt er der intet at komme efter. Plot- og dramamæssigt ej heller.
Indre og ydre drama så det basker.

Og en ganske god portion viden om klodens nuværende forhold, som vi bliver præsenteret retrospektivt for.
Viden om Golfstrømmen. Det saltholdige vand. 
Grønlands is der er blevet sort af luftforurening og dermed ikke længere bortreflekterer solens stråler.
En fødevarerproduktion der er gået i stå, da temperaturen er faldet ti grader.
Mennesket som arrogant væsen.
Permafrostens truende optøen.
Voldsomme mudderskred forårsaget af skovbrande.
Alt det er årsagen til, at en familie fra en afsides beliggende, dansk landsby må flygte mod syd og stå ansigt til ansigt med de virkeligheder, der hersker, når man er klimaflygtning.
Sydpå er der også drama, så det basker, i hvilket omfang skal vi ikke afsløre her, men hold op hvor er bogen spændende.

Bogens har en efterfølger, som ses her:

 

 

 

 

Den vil blive søgt anmeldt på et senere tidspunkt. 

 

En meget personlig og intens beskrivelse af et liv som mor med et alvorligt sygt barn. 
Tekstmæssigt og sprogligt på et niveau der ligger langt højere, end hvad man ellers ser i tilsvarende bøger.
Vi kommer meget, meget tæt og nærmest under huden på Signe Odgaard, der er eminent til at fortælle om de udfordringer, hun møder i sundhedsvæsenet og i sin dagligdag iøvrigt.
OG vi får meget detaljerede, uden beklagelser og navlepilleri, beskrivelser af, hvordan hendes parforhold langsomt - eller egentlig ret hurtigt - må bukke under for presset.
Alt imens vi også får en ganske humoristisk beskrivelse af en sceance hos en terapeut , der gør det, han nu kan, for at hjælpe parret.
Her kluklo anmelderen.

"Du skal bare være intim, selv om du ikke har lyst. Så kommer lysten...."
"Nu skal du gå hen og tage Thomas i skridtet"

Sagligt og ærligt og uden hverken satire eller bitterhed får vi en imponerende stærk historie fortalt om det, man som mor er allermest optaget af: At ens barn er sundt og rask. 
Vejen dertil er i Signes tilfælde brolagt med masser af indre dramatik som stress, søvnmangel og bekymring, udfordringer på jobbet osv osv.
Samtidig er Signe ikke for flot til at signalere og fortælle, at hun er løvemor om en hals.
Og er måske på den måde med til at signalere, at det er ok for kvinder at ville vide bedst på omsorg og sundhed for børnene.
Det er godt gået, synes vi.
Det er det også, når Signe fortæller, hvordan hun blev afvist af en "veninde" om at fejre nytårsaften med hende. Det gjorde ondt, og den episode fortæller Signe om lige ud af posen, og som læser kan man i denne som mange anfdre episoder i bogen mærke, hvor ondt det må have gjort, og hvor følelsesmæssigt man kan komme på glatis, som hvis en enkelt tue får læsset til at vælte.
Det er SÅ tæt på, at man får tårer i øjnene over det, Signe Odgaard gennemgår af plager, hvorfor ville dette vennepar ikke være sammen med dem, når de ville være sammen med andre, og hvorfor kunne Signe og hendes Thomas ikke være med her: Konklusion. Venerne syntes, de var for besværlige.
Av av av.
Hvor er det stærkt og sprogligt følelsesmæssigt fangende, når hun fortæller, hvordan hun har siddet på badeværelset og grædt, hvordan hun i frustration over sin Thomas mister kontrollen over sig selv, og hvordan hun føler sig svigtet af sine veninder, der kommer dryssende til middag, så hendes barn konstant bliver forstyrret i sin aftensmad.
Naturligvis er det en dagbogsfortælling om tilværelsen med et kritisk sygt barn. Men det, der efter vores mening skinner lige så meget igennem og fører bogstaverne ud over rampen, det er episoderne i de traumatiske stunder og krisetilstande, man som menneske kan komme ud for- sygt barn eller ej. 
Det berettiger bogen som et vidnesbyrd på i, at det er mere end ok at være menneske, både i de svære stunder som mor, partner og familiemedlem. Derfor anbefales bogen på det varmeste også til ganske, almindeligt velfungerende parforhold. Man ved aldrig, hvor man ender.