|
Torsdag, 22. maj 2025 00:00 |
Velkommen på www.bogsyn.dk - den helt uafhængige hjemmeside med mere end 2.400 boganmeldelser i stort set alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores omtaler. Nogle bøger omtaler vi, andre anmelder vi. Der er ikke nødvendigvis forskel i kvaliteten på bøger, vi udvælger til det ene eller det andet. Du er altid velkommen til at kontakte os på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Vi får et meget stort antal henvendelser om boganmeldelser. Vi har ikke altid overskud og tid til at besvare dem alle. Men vi forsøger.... Allerede nu kan du på www.bogforum.dk købe billetter til Bogforum 2025. Der er Bogforum i Bella Center 7.-9. november. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 11:56 |
|
Torsdag, 22. maj 2025 00:00 |
|
Katrine Engberg
De uønskedes paradis
430 sider
Alpha Helt sikkert er der de name- og locationdroppings, der kendetegner Engberg, og som vi simpelthen ikke kan få nok af i krimier, for vi vil altså gerne med rundt på de gader, stræder og steder, hvor det hele foregår. Det er virkelig blevet et af forfatterens DNAer. Hvem husker ikke de klip fra TV, hvor hun står på et savværk og nøje studerer, hvordan miljøet er her, og hvordan savklingerne lyder, når de tager fat.
I bogen her er det navne som Christinia, Kaalundsgade, Gammel Kongevej, Vesterbrogade, en Passat, Nordsjællands Politi, Gasolin-plakaten, Tivolis Hovedindgang, der er med til at holde os godt på jorden og kunne følge med, og vi kunne i og for sig godt have brugt endnu flere genkendelige lokationer. Det er jo naturligvis en smagssag, men den her gang er Katrine Engberg altså lidt fedtet med dem...
Nuvel
Det skal bestemt ikke afgøre, om det er en lækker bog eller ej, for det ER det.
Politiet overtager en efterforskning af mordet på en advokat, der er blevet slået ihjel, mens privatdetektiven Liv Jensen befinder sig i husets kælder. Godt plot udtænkt allerede her. Vi er nu godt igang. Politiet kommer ikke rigtigt nogen vegne, før Liv kommer med ind over, naturligvis, og hun finder en forbindelse til firsernes Christiania, hvor en ung mand øjensynligt begik langsomt selvmord.
Hendes egen familie kommer i spil, som det er moderne i krimier nu om dage. Det væsentlige ved bogen, og det, der efter vores mening har gjort forfatteren til en stjerne i genren, er hendes evne til at lade mennesker bevæge sig i deres egen psyke og aldrig forblive statiske men udvikler sig i takt med, hvad der sker i miljøet omkring dem, og hvad de selv undergår og oplever. Med nogle få fingertouch på sit tastatur berører hun endvidere sporadisk samfundsrelevante emner og episoder, som mange andre har taget på sig, men som hun som forfatter bare antyder -, fordi det nu rører sig i samfundet. Det er meget fin litteratur. Man skal endvidere være mere end almindeligt velbevandret i krimi-genren for at regne plottet ud. Dustin Hoffmann er med i opløbet til plottet. Så kan vi desværre ikke sige mere.....
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 09:45 |
|
Torsdag, 22. maj 2025 00:00 |
|
Tim Ole Simonsen
Sekunderne tæller
280 sider
Politikens Forlag Spændende, spændende. Klart har det været branden på Børsen, der har været incitamentet til startskuddet på bogen her om Tim Ole Simonsen, som vi kender fra TV. Gennem mange, mange år har han udviklet teknikker til at kunne håndtere stress-situationer, og det er vi vist mange, der har nydt godt af, når han skulle ud for at dirigere, afgøre og bestemmer på splitsekunder, når der, undskyld udtrykket, var røg i køkkenet.
Bogen er en meget fin beskrivelse af, hvad der får et menneske til at gå ind i en etat for at gøre en forskel efter tiden i Civilforsvaret og siden sergentskolen.
Udover det er det en meget, meget spændende bog, der minitusøst beskriver, hvad der sker inde i en indsatsleders hovede lige fra det øjeblik, branden på Børsen bliver italesat, og til mange hundrede mennesker nærmest står i kø for at redde, hvad reddes kan.
Ind imellem den detaljerede beskrivelse af branden på Børsen får vi andre kapitler om forfatterens udrykning til et plejehjem i halvfemserne, til boligblokke, hvor han er i tvivl om, hvor man skal løbe ind, for det havde han ikke fået melding om, opgaven som akutvagt i Falcks kriseberedeskab, historiestudier på Københavns Universitet, en skilsmisse i 2005 og mange andre ting, der åbenlyst har været med til at udvikle forfatteren til at kunne bidrage hurtigt, effektivt og med sekunders præcision til at være med til at nedkæmpe Børsbranden.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 11:29 |
|
Torsdag, 22. maj 2025 00:00 |
|
Philippe Grandjean Du er giftig
288 sider
Politikens Forlag Det er urar læsning, at hvert sjette dødsfald i Danmark skyldes miljøgifte. Forurening på globalt plan, hedder det i bogen, er skyld i ni millioner dødsfald om året. Ud fra tilgængelige tal kan man så beregne, at miljøfaktorer er skyld i et samlet tab på omkring 12 procent af de forventede leveår globalt set, i Danmark 10 procent. Det skyldes bl.a. de snigende giftstoffer i maden, infektioner man kan blive smittet af, pesticider i drikkevandet, produktion af kemikalier som vi intet ved om, undtagen muligvis producenterne, byggematerialer, plastic, kunstigt græs, ting man ikke skænker en tanke, at de er med til at giftgøre befolkningen. Nogle gange fordi producenterne ikraftsætter lobbyister og såkaldte græsrodsbevægelser, andre gange fordi, man mener, at er der ikke evidens for forurening og gift i maden, så er der det ikke.....
I bogen anskueliggør Philippe Grandjean, at det er der altså alligevel.
Han fortæller også om greenwashing af naturgas, om hvordan sponsorer kan påvirke forskning ved at stoppe med økonomiske bidrag, hvordan myndigheder kan fortie og forsinke og om, hvordan f.eks. tidsskrifter bringer skjult reklame for lægemidler. Bestillingsarbejde og redaktionel hvidvask.
Bogen er god læsning på den måde, at den kan gøre læseren skarpere på, hvad man putter i munden, hvad man indånder, hvad man har i kroppen - OG uanset hvad man gør, så er der, hvis man skal leve en bare normal hverdag, altid giftstoffer der finder vej ind i os. Det kan egentlig godt være deprimerende læsning. Og nødvendig for det er med til at øge bevidstheden om, hvilken verden, vi lever i. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 11:56 |
|
Onsdag, 21. maj 2025 15:32 |
|
Philipp Oehmke
Familien Schönwald
523 sider
Gutkind Det er noget af et persongalleri, bogen repræsenterer, nærmest lige så farverigt og forskelligt som de bøger, forsiden repræsenterer...
Bogen er tyk, dejlig, stor og mættende, og der er masser af tid til at sætte sig ind i de enkelte karakterer og den udvikling, de gennemgår, mens læserens øjne drøner hen over siderne, der er let tilgængelige og i det hele taget let at læse.
Berlin er skuepladsen for noget, der skal ligne en familiesammenføring. Familien Schönwald består af f.eks. højreorienterede Chris, lesbiske Karolin, den notorisk utro Ruth, og så peger det ovenikøbet i retning af, at familien har en nazistisk fortid. Og at den feministiske boghandel ejet af Karolin har penge med sig fra den nazistiske bedstefar.
Lige netop den del, det er lige før, det kun antydes, og den kunne sagtens have været undværet, for der er mere end rigeligt med drama i en families indbyrdes konflikter og forskelligheder, vi behøver ikke en mørk fortid for at eksponere dem.
Nuvel.
Bogen er fyldt med intelligente observationer af familiemedlemmers trækasserier, omend det kan være noget trættende konstant at skulle forholde sig til deres åbenlyse manglende evner til at kommunikere.
Til gengæld dvæler romanen ikke kun ved fortiden, den er tilsat ingredienser som trumpisme, MAGA, meetoo og woke, og det flyder godt ind i handlingen, selv om man visse steder KUNNE have forfatteren mistænkt for at disse sekvenser udelukkende er med for at give bogen strøg af salgbar aktualitet.
Men altså - bestemt masser af læseglæde i en underholdende roman. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 10:14 |
|
Onsdag, 21. maj 2025 15:23 |
|
Niels Nymann Eriksen
Bønnens vej
176 sider
Bibelselskabets Forlag En vigtig bog der giver en troen på, at bønnen har sin favnende virkning og skærer lige gennem alverdens tristheder, nyheder om krig og ulykke, ambulancer, sirener, konkurser, forgiftning af jorden osv. osv. Hvorfor bede? Fordi vi for det meste er afmægtige overfor omgivelsernes nådesløse behandling af os, og at vi er stødt på grænsen for vores egen formåen. Bønnen vil, siger forfatteren, være vejen til at åbne en dør i os, der normalt er lukket. Bøn er ikke en færdighed, mener han, men noget, vi erkender eller erfarer.
Hvilket for os på Bogsyn betyder, at vi hermed tilegner os et sprog og nogle muligheder, der ikke uden bønnen var os forundt.
Bogen kommer smukt ind på, at bønnen ofte indtræder dér, hvor vi oplever afmagt. Og afmagten behøver ikke være forbeholdt livets ydersituationer som naturkatastrofer eller livstruende sygdom. Afmagten kan glimrende være tilstede i et normalt, almindeligt, velfungerende menneskeliv - som noget berigende og en del af livskraften.
Og her er det, at bønnen kommer ind som en ekstra del af livskraften.
Sammen med eksempelvis taknemmeligheden. Når man siger tak, mener Niels Nymann Eriksen, så angiver man, at der er sket noget, som man ikke kan takke sig selv for.
Bogen stiller udover fine metoder, hvorpå man kan komme ind i bønnen, også en del vigtige spørgsmål:
Når der ikke er andet, giver det så overhovedet mening at begynde at bede?
Er bøn noget, man kan lære eller øve sig i?
Når først, man har fundet ud af, hvad bøn er for noget, er det så overhovedet bøn mere?
Vigtige spørgsmål, der kan virke som diskussionsoplæg i mangen en bedegruppe, men som også vil være givtige for andre, der har eller er på vej til at ville bønnen som redskab. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. maj 2025 08:49 |
|
Onsdag, 21. maj 2025 09:06 |
|
Thomas Bredsdorff
Som boblerne i bækken
164 sider
Gutkind Vores umiddelbare reaktion: Når man har læst den her bog, ved man alt om kærlighed, og hvordan man skal få et parforhold til at fungere. Fra nu af synes alle terapi-bøger, kend-din-partner-bøger, vær en god ægtemænd, sådan får du hende til at blomstre osv. osv. komplet overflødige. Disse 164 sider indeholder alt, hvad der er værd at vide.
Et livslangt forløb med kærlighed og evnen til at formulere sig er udkrystalliseret i disse, som forfatteren og forlaget kalder notater, om gøre det at leve med kærlighed til en viljessag og et manifest af kærligheden, som kan være alt fra romantisk vanvid, til den paniske angst for kærlighed og et liv uden.
Ved læsning af bogen kommer roen til en. Langmodigheden. Stilstanden. Og så kærligheden. Langmodighed, stilstand, langstrakthed og så mod til at citere klassikere og Ordnets beskrivelse og fortælling om, hvad kærlighed også er: En varm, inderlig følelse overfor et andet væsen og så til Morrisons dom: Måske den mest destruktive forestilling i hele den menneskelige idéhistorie.
Hvor læren om kærlighed i overvejende grad hos nærværende anmelder har været lidt hist og lidt pist - med forskellige resultater mildest talt -, så beror bogen her på læren om at tage til sig, hvad en olding har at fortælle om det at elske, være til stede, at sørge i det stille sind om tabet af et øjebliks eufori - hun troede lige, hun kunne få ham som kæreste. Men væk var han. Ghosting-begrebet leger Thomas endda med. Og bliver ikke vred. Nej, han bliver ked af det, nøjagtigt som vi vil vide, at man i et godt parforhold skal søge de oprindelige følelser. Det der gør virkeligt ondt. Ingen fordømmelse, ingen høflig tavshed, ingen strad, kun sorg.
Blidt og roligt fører Thomas Bredsdorff os igennem kærlighedens krinkelkroge. Svanen sejler forbi . . . .
Universet står stille.....
Poesien bliver brugt i et vist omfang, naturligt nok for en forfatter i langt mere end en menneskealder.
Tilstanden kaldes på engelsk serene.
Det betyder rolig, fredelig, afklaret. Det er den tilstand, Bredsdorff får os hen i ved læsning af bogen. Stille, rolig, fredelig, afklaret. Først herefter er der plads til kærligheden.
Alle muligheder er i spil, når Bredsdorff beskriver kærligheden.
Som nutidens Peter Pan-mænd der ikke tør fri af frygt for et nej. Der er dog også en anden mulighed. Der kunne være sket noget endnu værre. Hun kunne have sagt ja...... Elskoven i dens inderste substans bliver en vigtig ingediens i den ægte kærlighed.
Kærlighedens nuancer bliver vendt og drejet i bogen, som så til sidst munder ud i en kæmpeforløsning, hvor man som læser bare sidder tilbage som ét stort spørgsmålstegn. Hvordan gjorde han dog det? |
|
Senest opdateret: Onsdag, 21. maj 2025 15:14 |
|
Tirsdag, 20. maj 2025 00:00 |
|
Helle Bertram &
Camilla W. Trustrup
Vidner
172 sider
Peoples
Der er lige lovlig meget bitterhed, vrede og offerrolle i bogen, som handler om to kvinder, der på hver deres måde har mistet deres forældre til Jehovas Vidner.
Naturligvis er det barsk læsning, at alvorlige familieproblemer ikke må komme omkring de sociale myndigheder men skal behandles af de ældste, ellers beklikker man trossamfundets navn. Og at en voksen mand bliver irettesat, fordi man ikke mener, han er i stand til at "kontrollere" sine børn. Det er tillige specielt at læse om en ung pige, der skal sidde overfor tre granvoksne mænd og bekende synder og udbasunere de mest intime detaljer.
Det synes dog som om, at forfatterne ikke helt har erkendt, at blodets bånd i det hele taget er skrøbeligt. At alle familier har et sæt spilleregler. Og at en form for straf falder mere prompte end hos andre, hvis man ikke følger reglerne. Bare tænk på oberst Hackel fra Matador, der slog hånden af sin datter, fordi hun ville noget andet end det, som passede ind i hans formel. Han var, så vidt vides da, ikke medlem af nogen sekt eller noget trossamfund. Han havde blot sit eget sæt spilleregler. Man kan kalde det rigidt, men han stod op for sig selv, sine værdier, og det, han troede på på det tidspunkt, han slog hånden af sin datter.
Eller tænk på de forældre, der slår hånden af deres børn, fordi de opfordrer farmand til at lægge kørekortet.
Masser af mennesker har gennem generationer måttet sande, at det var på tide i familien at gå hver sin vej. For at undgå smerte, for at undgå at blive involveret i et liv, der ikke længere passede. Tro eller ej.
Lidt fra bogen:
Deres optræden virkede så afstumpet, så ufølsom.
Hvordan kan man afslutte et familieskab over telefonen på den måde?
Hvordan kan man have ikke lyst til at have en smule kontakt med sit eget barn og sine børnebørn.
Jeg skammer mig over råheden og den passivt/aggressive tone.
Kærligheden mellem forældre og deres børn, som de fleste almindelige mennesker næsten tager for givet.... (er det nu også rigtigt, og hvad er almindelige mennesker?, red.)
En ansvarsfraskrivende tankeløshed...
De "moralrenvasker" deres handlinger ved at insistere på, de er Guds tjenere...
I stedet har vi været så heldige at få en skøn "låne"-mormor, som har passet mine piger og hygget med dem og os. Hvem er fordømmende her?
"Udstød det onde menneske af jeres kreds", hedder det i biblen. Den slags tager Jehovas Vidner ganske alvorligt. Man kan sige, hvad man vil om den absolutisme, der ligger heri, og som udenforstående måske ikke helt kan eller vil forstå. Bogen her er knaldgodt skrevet af de to piger, men de lægger sig desværre for meget i slipstrømmen af den hovedrysten, der kendetegner manges opfattelse af trossamfund og i dette tilfælde specifikt Jehovas Vidner.
Selvfølgelig er det træls ikke at kunne vise sig selv og sine børnebørn frem til ældregenerationen. Men ingen ejer hinanden. Det føles som om, at de to forfattere bogen igennem stiller sig uforstående over for det faktum.
Det er klart og oplagt let, når man har læst bogen, at føle antiparti for et trossamfund, der holder vildt meget på former samt skrevne og uskrevne regler. At bruge Jehovas Vidner til at komme af med sin vrede og bitterhed, det er måske knap så klædeligt for en bog, hvor velmenende budskaberne end er.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 20. maj 2025 16:00 |
|
Mandag, 19. maj 2025 00:00 |
|
Lisbeth Zornig Andersen
Ro på
192 sider
Falco Det, vi falder over, er forfatterens evne til at drage paralleller mellem nutid og fortidens liv på savannen. Man skal forstå, skriver hun, at vore forfædre levede i en verden, hvor balancen mellem aktivitet og hvile var afgørende for deres overlevelse.. Derfor f.eks om søvn:
Søvnen har dybe rødder i vores evolution Vore forfædre sov ikke nødvendigvis i lange uforstyrrede træk, men vågnede i løbet af natten for at sikre sig, at der ikke var rovsyr i nærheden. Når vi vågner op midt om natten får vi stress, fordi vi bekymrer os over vore opvågninger. Vores moderne søvnstress skyldes ikke de naturlige opvågninger i løbet af natten....Når vi forstår, at søvn i cyklusser er en del af vores biologiske arv, kan vi slippe frygten for at vågne op midt om natten - og paradoksalt nok sove bedre.
Ligesådan om vejrtrækning, mad, bevægelse, sociale relationer og fællesskab, lyde, stress.
På en meget fin måde kommer Lisbeth rundt om rigtig mange aspekter omkring evolutionen og giver os på den måde en anderledes måde at forstå os selv og dermed komme nærmere de redskaber, der skal til for at finde det optimale i livet.
Der er rigtig meget, andet godt tankegods i bogen, som udmærker sig ved tyngde og wake-up-calls. Forfatteren citerer en af århundredets store filosoffer for, at vores moderne liv ofte mangler mening, hvilket fører til en eksistentiel krise, der kan manifistere sig i stress og angst.
Herudover beskriver forfatteren, hvordan vores liv i høj grad er præget af de vaner, vi har, hvordan de former vores daglige rutiner - OG at det måske er godt nok at bryde dem. Og minsandten om ikke også hun viser vejen til at forsøge at bryde dem.
Lisbeth kommer tillige på en meget fin måde ind på begrebet mønsterbryder, hun fortæller om det autonome nervesystem, hun fortæller, hvordan man kan spise sig til ro på, og i det hele taget har hun så mange gode råd, som man mærker er gennemtænkte og gennemprøvede, så man aldrig bliver i tvivl om, at hun kan bare det lidt mere.
Hun går så vidt som at sige, man skal undersøge sin spiritualitet. Om der er en religiøs retning, der kunne være interessant at kende.
En klog bog, fyldt gode råd serveret anderledes, end vi er vant til. Hvad med f.eks. at starte dagen med en niksen. At omfavne tomgangstid. Eller gå en tur uden destination. |
|
Senest opdateret: Mandag, 19. maj 2025 16:01 |
|
Vi gider ikke et lortesamfund |
 |
 |
 |
|
Mandag, 19. maj 2025 00:00 |
|
Simon Tøgern
Vi gider ikke et lortesamfund
139 sider
Frydenlund Mest af alt kommer bogen med forklaringer på og teorier bag den vigende tilslutning til fagvevægelsen. Ved siden af er bogen en glimrende indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel.
På klar og sober vis fortæller forfatteren, hvorledes modellen hænger sammen, og det skulle i og for sig være nok til at fastholde medlemmerne. Det er det bare ikke. Simon Tøgern har en masse gode bud på, hvorfor.
* Unge bliver næsten gratis meldt ind under uddannelsen med tilhørende goder. De forsvinder stille og roligt, bl.a. når man er udlært.
* Mere end ti procent af den samlede danske arbejdskraft udgøres af udlændinge, der ikke har tænkt sig at blive i Danmark.
* Detailhandlen og restaurationbranchen er i et vist omfang bemandet med arbejdskraft med offentligt tilskud.
* Efterkrigsårgangene er på vej ud af arbejdsmarkedet.
* Afvikling af efterløn med en dertil tvungen betaling til a-kassen. Også bud på, hvordan de faglige organisationer kommer ud af dødvandet har bogen:
- Man skal praktisere en god arbejdsplads med et stærkt, kollegialt fællesskab.
- Elever skal sikres en god oplæring, og der skal sendes blomster til den sygemeldte kollega.
- Fagforeninger skal hyppigere etablere kontakter og relationer på uorganiserede virksomheder.
- Uformelle hierarkier skal afdækkes.
- Organiseringsindsatsen skal tænkes ind i det daglige arbejde på arbejdspladserne.
Bogen er rigtig god og meget lødig og fortæller en masse om starten og opbygning af fagbevægelsen og de enkelte forbund. En god kilde med stor indsigt i den danske fagbevægelse og den danske model - forklaret helt nede på jorden. |
|
Senest opdateret: Mandag, 19. maj 2025 17:52 |
|
|
Søndag, 18. maj 2025 00:00 |
|
Drømmedagbogen
210 sider
Peoples Drømme kan være uhyre spændende, fordi ingen dybest set ved, hvorfor man drømmer. Er det fragmenter fra hverdagen, er det håb for fremtiden er det glemte dagsordener fra livet.
Mystikken i ens indre har været genstand for en bunke litteratur gennem årene, og nu er der kommet en bog på markedet, hvor man i høj grad opfordres til at være med i drømmetydningen.
Det er en kendt sag, at jo mere, man beskæftiger sig med sine drømme, jo flere kommer der. Har man det som interesse er der en guldgrube at hente - med afsæt i bogen her.
Masser af plads til at nedskrive sine drømme og også mange bud på, hvad drømme om bestemte ting kan betyde.
Nogle forslag er dog efter vores mening noget søgte:
Drømmer man om kirkegårde med gravsten, skal man passe på med at sladre om andre. Den har vi aldrig hørt før.
Drømmer man om en knap betyder det held i kærlighed eller i spil. Værsgo, frit valg. Og har man svært ved at lukke knapperne i drømmen, kan det tyde på, at man har for høje forventninger.
Drømmer man om en klovn, kan det betyder alt fra usikkerhed og til sorgløshed.
Kunne være rart nok at vide, hvem der har fundet på alle disse tolkninger.
Nuvel, bogen er oversat fra svensk, og det kommer vi nok ikke nærmere. Det er heller ikke vigtigt, for bogen har en god energi og med dens åbenhed og opfordring til interaktion giver den finde muligheder for at komme lidt dybere ind i drømmeverdenen. Så er det op til en selv at tyde ens drømme og arbejde med sin personlighed derudfra.
Udover det fortæller den en masse om søvn, REM-søvn, før-REM, søvnparalyse, EEG-bølger, tale i søvne, søvngængeri, snorken og andet godt fra havet. Hvorfor al det om søvn lige skulle med i drømmebogen hænger jo nok et sted sammen med evnen, muligheden, kvaliteten af drømmene. Måske lovlig meget at gøre ud af søvnen i en drømmebog, men ok, det skader jo ikke med lidt ekstra viden. |
|
Senest opdateret: Søndag, 18. maj 2025 12:21 |
|
Søndag, 18. maj 2025 00:00 |
 Anders Kjærgaard
Sirius tur-retur
314 sider
Gyldendal
Det er noget af en kapacitet, der har skrevet bogen her, som i sig selv er noget af en kapacitet. Forfatteren er psykolog og tidligere leder af Slædepatruljen Sirius. Idag er han underviser på patruljens forskole og arbejder som militærpsykolog i forsvaret.
Han har kørt mere end 10.000 kilometer med hundeslæde, og bogen er lagt an på at berette om den både fysiske og mentalt krævende rejse gennem snestorme, polarnætter og 45 graders kulde.
Det gør den så med en ydmyghed og autenticitet og samtidig en fortælleglæde, så man et sted selv har lyst til at drage ud i verden på ekstreme eventyr.
Og så er han god til at fortælle ting, vi ikke ved.
Mangler der is på søer og fjorde, hedder det f.eks. blankis. Når der ikke er faldet sne, taler man om overfladen som snebar. Isopskruninger eller klipper kalder man for bæremik. Eller baksbælte hvis de vender ind mod landområderne.
Ydmygheden viser sig f.eks. ved, at Anders Kjærgaard uden blusel fortæller om, at tankerne i det vilde miljø på et tidspunkt begynder at køre i ring, når man har gennemgået alle de relationer, man har, og stadig bearbejder drømmene om at komme ud til alle verdenshjørner.
Så er der begreber som slushice, der har sin særlige betydning på indlandsisen, mens det hos vi andre nok mere har en ganske andren kulinarisk betydning.
I det hele taget udmærker bogen sig fortrinligt ved at give viden og lærdom fra sig. Modsat mange andre eventyrere, der har skrevet deres memoirer, så er det tydeligt, at Anders Kjærgaard hele vejen igennem har været optaget af, at læseren skal have noget læring ud af den og ikke "kun" læse en vild mands beretninger.
Det er han kommet rigtig godt i mål med. Med masser af beskrivelser af tests, undersøgelser og den enorme forberedelse og gode portion psykologi, der hersker i miljøet forud for turene med patruljen.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 18. maj 2025 12:49 |
|
Søndag, 18. maj 2025 00:00 |
|
Jim Latrache
Neuro Spicy
300 sider
Grønningen1 Vi har det vist allesammen i en eller anden grad. Som så meget andet der de senere år har fået en diagnose og lykkes med enten at legalisere en adfærd og give tryghed for den enkelte ELLER modsat at give det unævnelige et navn.
Det er under alle omstændigheder fin læsning i bogen her med den umiddelbart vilde, frastødende og forvirrende forside.
Det er der naturligvis en mening med. Da vi så forsiden, tænkte vi, at det er knald eller fald, når vi læser bogen.
Vi erkender, at jo længere, vi kom ind i den, jo vildere blev den, men på den fede måde, for vi er jo som mennesker vilde, selv om vi oftest forsøger at tøjle vildskaben.
Så det blev bestemt knald.
Cases og vilde historier f.eks. fra Undløse Skolehjem, hvor en lærer gik amok på en elev i 1985, hadet ved tanken om at skulle i skole, udskamningen fra de voksne, besværet med at være i denne verden, følsomhed overfor pres men også at frygt ikke er medfødt, hvad vi kan lære af naturfolket, det frygtløse i at bede andre om hjælp OG så en evne til i klar tale at beskrive alle de mennesker, der ikke føler, de hører til, give dem stemme, hvor andre giver dem en træt gang tagen-sig-til-hovedet, hvor de så ender på førtidspension.
Med sin meget personlige beskrivelse kommer forfatteren langt ud over grænsen for, hvad der ellers er beskrevet i diverse faglitteratur om, hvad ADHD er for en størrelse, og hvor mange, der i virkeligheden render rundt og er Neuro-Spicy.
Godt gået. |
|
Senest opdateret: Søndag, 18. maj 2025 13:20 |
|
Drømmerne og andre fortællinger |
|
|
|
|
Lørdag, 17. maj 2025 11:38 |
|
Stephen King
Drømmerne og andre fortællinger
624 sider
Hr. Ferdinand
Når man begynder på en King-bog, ved man, at sjæl og psyke dårligt kan holde til den spænding, forfatteren byder en. Med et helt sikkert fortærsket udtryk. King er stadig konge udi spændingens, gysets og uhyggens litteratur.
Intet over, intet ved siden af.
Han har en forfattermæssig evne og fandenivoldskhed til at distancere sig by far fra øvrige forfattere, der gennem tiden har forsøgt at fravriste ham tronen.
Man ved det, og alligevel bliver man hver eneste gang, ved hver ny udgivelsese, chokeret over timing, sprog, opbygning, plots og overfede dialoger.
En af fortællingerne i samlingen af nyt og gammelt, hvad bogen er, er efterfølgereren til et af Kings mesterværker, Cujo.
Det er svært at gengive indholdet i hver enkelt af historierne uden at røbe for meget, så derfor fortjener de ikke, at vi røber ret meget.
Vi kan dog fortælle, at King beskæftiger sig med noget af det, der helt sikkert er et tema, som har plaget ham i årevis: Kompleksiteten ved at være vidunderbarnsforfatter. Hvad får nogle kunstnere til at besidde et så stort talent, mens andre, der har viet deres liv til kunstarten, aldrig opnår den tilnærmelsesvise succes.
Alene dette tema er er jo grobund for alle tiders thriller, om King så udnytter denne mulighed, vil vi lade læseren afgøre, måske han bare tager problematikken ad notam og går skridtet videre og hæver sig over den almindelige stuerene standard.
Læs f.eks. også om Danny Coughlins mareridt, hvori indgår begreberne at tro, og hvor svært det kan være at tro på noget. Specielt det overnaturlige og vanskeligheden ved at ændre sine holdninger og viden i lyset af ny information.
Sådan.
King har altid været skarp til i handlinger, sætninger, bisætninger og indforståethed at sætte lys på mange af menneskets udfordringer. Er man på jagt efter mere end spænding men også på opdagelse og nytænking i den menneskelige psyke, og i en vis udstrækning samfundsforhold, så er King et rigtig godt valg.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 19. maj 2025 12:47 |
|
|
