Velkommen på www.bogsyn.dk - den helt uafhængige hjemmeside med mere end 2.500 boganmeldelser i stort set alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores omtaler. Nogle bøger omtaler vi, andre anmelder vi. Der er ikke nødvendigvis forskel i kvaliteten på bøger, vi udvælger til det ene eller det andet.

Vi får et meget stort antal henvendelser om boganmeldelser. Vi har ikke altid overskud og tid til at besvare dem alle. Men vi forsøger....I 2026 udvælger vi meget nøje de bøger, vi anmelder.

Skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Lene Beier
Det skulle nødigt blive kedeligt
208 sider
Politikens Forlag

Man ved næsten altid, hvad man får, når en af Danmarks mest smilende tv-værter udgiver en bog om sit liv: masser af varme, positiv energi, hygge og et urokkeligt mod på tilværelsen. Lene Beiers Det skulle jo nødigt blive kedeligt er på mange måder præcis det udstillingsvindue af jysk gåpåmod og folkelig charme, som man overværes af på skærmen.

Bogen følger hendes vej fra opvæksten i Jylland, over det professionelle gennembrud som landets uofficielle "kærligheds-matchmaker", og frem til det store, modige spring, hvor familien pakker hverdagen sammen og drager mod Østrig for at drive hotel.

Masser af solskin – men hvor er uvejret?

Lene Beier har uden tvivl en smittende livsglæde, og historien om at turde kaste sig ud i det uvisse er både underholdende og sine steder inspirerende. Titlen lover, at det ikke må blive kedeligt, og det bliver det da heller ikke i klassisk forstand. Siderne vender næsten sig selv i et tempo, der matcher et velproduceret primetime-program på TV 2.

Men hvis man som læser håber på at komme helt om bag den polerede TV-facade og mærke de dybe, eksistentielle sprækker, leder man forgæves. Bogen lider en smule under det klassiske "kendis-syndrom": Problemer og udfordringer præsenteres hurtigt, men de pakkes lige så hurtigt ind i frisk humør, et smil og et ”det løser vi også”.

Selv når livet bider fra sig, fremstår begivenhederne mere som små, maleriske forhindringer på en overkommelig teambuilding-tur end som reelle kriser. Det er sympatisk, men det gør også, at man som læser savner lidt knaster, lidt mere modgang og en smule af den nerve, der opstår, når tingene reelt går helt i vasken.

Folkelig feel-good i højt gear

Det gør ikke bogen dårlig – man skal bare vide, hvad man går ind til. Det er ikke her, du finder den tunge eksistensanalyse eller de store litterære sværdslag. Det er en letfordøjelig, opmuntrende og bundreel biografi, der egner sig perfekt til en solrig eftermiddag på terrassen med en god kop kaffe.

Lene Beier leverer varen med sit sædvanlige, smittende overskud. Det skulle jo nødigt blive kedeligt er en fin og underholdende bog for hendes mange trofaste seere. Os, der måske foretrækker en anelse mere kulsort kynisme og dramatiske faldgruber i vores læsning, må så bare konstatere, at verden ifølge Lene Beier trods alt er et ret hyggeligt sted at være.

Det lyder næsten for godt til at være sandt: Du skal bare lade være med at tænke så meget. Og hvis de tunge, ubehagelige eller irriterende tanker alligevel melder sig klokken ti om formiddagen, beder du dem pænt om at trække et nummer i automaten og vente i skammekrogen indtil "gruble-tid" mellem klokken 17.00 og 17.30.

I Ro i hovedet slår psykolog og metakognitiv spydspids Pia Callesen endnu et slag for den metode, der i de senere år har gået sin sejrsgang i selvhjælpsland. Budskabet er kort og kontant: Vi bliver syge, trætte og modløse af at gruble. Selvtillid, styrke og livsgnist siver ud af os som luft fra en punkteret cykelslange, hver gang vi overanalyserer hverdagens små og store bump. Løsningen? Smæk kassen i, stop tænkeriet og grib til handling i stedet.

Som læser er det svært ikke at møde præmissen med et overbærende smil og en vis portion sund skepsis. Idéen om, at menneskets komplicerede følelsesliv og tankemylder kan pakkes pænt væk og først tages frem på et skemalagt tidspunkt efter fyraften, klinger en smule teoretisk.

Tanker og følelser er som bekendt uforudsigelige størrelser. De kommer og går uden at bede om lov, og de spørger sjældent, hvad klokken er. At bede en hjjerne i højeste alarmberedskab om at udskyde sit mylder til klokken 17.00 kan for mange føles lidt som at bede et skybrud om at vente med at regne, til man har fundet paraplyen frem.

Men Callesen ved godt, at hun balancerer på en knivsæg, og bogen løftes heldigvis af en række praktiske øvelser, hvor forfatteren selv møder læseren med et lumsk blik i øjet. Øvelserne udfordrer os til direkte at afprøve hypotesen: Hvad sker der egentlig, hvis du lader tanken ringe på døren uden at åbne? Hvad sker der, hvis du helt bevidst lader være med at "løse" et følelsesmæssigt knude-problem lige nu? Hvad sker der, hvis du observerer, mens blyanten skifter mellem højre og venstre hånd?

Det er her, bogen har sin styrke. For selvom metoden vitterligt kan virke firkantet og næsten provokerende simpel, må man også lade tvivlen komme Callesen til gode: Intet bør være uprøvet, hvis det kan skaffe mere nattesøvn og mindre indre fnidder.

Grebene kræver en enorm disciplin, men hvis man tager handsken op og afprøver de til tider småmorsomme eksperimenter, opdager man hurtigt, at der er en vis befriende kraft i ikke at tage enhver tilfældig strømtanke højtideligt.

Ro i hovedet er velskrevet, pædagogisk og kan læses hurtigt trods det alvorlige emne. Om den metakognitive tilgang er den endegyldige kur mod det moderne menneskes grublerier, kan stærkt betvivles – hertil er menneskesindet trods alt for sammensat til blot at blive ekspederet med en stopurs-øvelse.

Men som et praktisk opgør med tidens tendens til, at alt skal mærkes, vendes, drejes og analyseres i uendelighed, er bogen et yderst kærkomment indspark. Man behøver ikke købe hele den teoretiske pakke for at få glæde af den. Mindre snak i eget hoved og mere handling i den virkelige verden er under alle omstændigheder et råd, de fleste af os kan have godt af at lytte til – uanset hvad klokken er.

Jesper Dammeyer
Psykologi
Forstå dig selv og videnskaben
200 sider
Akademisk Forlag

Det er forskning og videnskab på højt niveau - serveret med en ganske pædagogisk og ligetil pen.
Forskningen og videnskaben har siden salig Freud og i århundrederne før ham forsøgt at klarlægge de menneskelige reaktioner og relationer. Kommet med bud og tilbud og forslag til, hvordan vi kan agere i forhold til os selv og også med afsæt i relationerne.
Der er ikke så meget mere at hente end gammel vin på nye flasker.
Og så er det altså, at bogen her brager lidt igennem lydmuren og på ordinært sprog fortæller om normalfordeling i intelligenstests, perception, arbejdstilrettelæggelse, de socialkognitive bias, parforholdet og tiltrækningen parterne imellem, hukommelsens mange former, vore tænkemåder, selvforståelse, selvudvikling.
Og mange, mange andre spændende ting.
Den kommer også rundt om begreber, man ikke sådan lige finder forklaret i psykologibøger: Ærefrygt, hvor man kan teste sig selv, flourrishing at blomstre også med en selvtest), selvoverskridelse, identitetsspredningsstatus, ligesom den anskueliggør en teori fra visse forskere om, at skærmtid øger ens intelligens.
Det er en spændende bog med mange modige indfaldsvinkler, og det er jo det, der skal til for at rykke ved noget i den enkelte.
Og det får vi pæn mulighed for nu, for det er en af den slags bøger, som ved sit enkle sprog kombineret med nybrud i stil og ordvalg kan lære os noget.

Bogforum 2026 nærmer sig - glæd dig

Der er længe til Bogforum- og så alligevel ikke.
Mens vi ligger flade af at læse her i sommervarmen, så kan vi glæde os til en ordentlige dosis inspiration, når aftenenerne atter bliver mørke.
Helt sikkert vil bogmekkaet på Amager igen i år sætte rekord. Sidste år var rekord, forrige år, osv. Så hvorfor igen i år?
Fordi teamet bag Bogforum år for år i den grad formår at sammenstrikke et massivt, gennemsyret indbydende og tiltalende program, der har tilbud til hele familien.
Som bogelskere labber i sig, og hvor Bella Centret den sidste weekend i oktober vil emme af summen og leben, hvor man nærmest kan mærke kulturmagien længe, inden man kommer inden for dørene.
Det flotte ved begivenheden er, at man kan sammenstrikke det hele nøjagtigt, som man vil.
På hjemmesiden henter man programmet, der er ved at tage form. Så finder man ud af, hvilke dage, man vil med. Napper man hele pakken hedder det Festivalpakken, den ultimative og komplette Bogforum-oplevelse, hvor der er adgang lørdag og søndag samt et kuriosum, der kaldes Banko med Botoft lørdag aften.
Her indtager Rasmus Botoft scenen med sit show, og der er masser af grin og præmier undervejs.
En billet hertil kan iøvrigt købes seperat.
Hvem kommer ellers på bogforum i år?
Du kan checke en masse lækre, internationale navne som Per Petterson, Niels Fredrik Dahl, Hiromi Kawakami, Linn Ullmann, Lina Wolff og mange, mange flere.
Check ind på www.bogforum.dk og få en masse inspiration til dine næste bøger, læs hvad forfatterne selv siger og køb din billet.
Bogsyn dækker som sædvanligt arrangementet.

Du kan gå direkte til hjemmesiden for at købe billetter her. Her kan du også holde dig orienteret om de mange, mange forfattere fra ind- og udland, som møder op og giver deres indspark til, hvad litteratur går ud på og med deres optræden og foredrag bliver levende eksempler på, hvorfor litteratur kan noget, som intet andet, og som iøvrigt giver en hjemmeside som www.bogsyn.dk eksistensberettigelse.  Du kan også løbende her på www.bogsyn.dk holde dig orienteret om nye tiltag i programmet, lige fra nu og helt frem til begivenheden de sidste dage i oktober.

Douglas Stewart
John søn af John
460 sider
Politikens Forlag

Det er urimeligt at sammenligne en bog med forfatterens forrige eller fremhæve mangel på kvalitet eller styrke, fordi det lige var noget anmelderen faldt for engang.
En ny bog på markedet skal naturligvis tages for, hvad den er i udgivelsesøjeblikket. Vi ændrer os alle, vi er alle et andet sted, end vi var igår, det er forfattere også.
Og heldigvis for det.
Vi er blevet beriget med en mesterlig historie, der skildrer livet på en lille ø ud for det skotske fastland. 
Cal - den fortabte kunstnersøn - er modvilligt vendt tilbage til det isolerede samfund for at tage sig af sin bedstemor -, under pres fra sin far.
Cal er homoseksuel, hvilket han bliver nødt til at skjule. Nøjagtigt ligesom faderen. Der også skjuler det.
Ingen taler om det, ingen af de to taler i det hele taget om noget, der rykker, de kredser om hinanden i en grad, så læseren mærker, hvor akavet alting er i den tavse forstillelse.
Og faderen formår ikke at kommunikere på anden vis end at vise sin kærlighed, eller mangel på samme, gennem aggressivitet.
Begge mænd har det lige svært, og undervejs finder vi ud af, hvor meget, de to i virkeligheden har til fælles.
Og hvor meget de af hensyn til moral og reiligiøsitet i miljøet, der omgiver dem, må underkaste sig og fornægte deres følelser.
Øens atmosfære hænger som en kappe over de to mænd. 
Og bagtæppet, den barske landskab, det kolde, vrede hav, fårene og de ordknappe mennesker, det hænger godt som forstærkende element.
En kompleks historie om fædre, sønner, brødre, og det lille samfund der på alle måder dikterer dagsordenen såvel omkring som inde i de enkelt personer.
Ved læsningen går der ikke længe, før anmelderen her ønsker, at Cal bare ville vende det hele ryggen og rejse igen.
Men netop her udfordrer Douglas Stuart sine læsere ved at give os muligheden for forståelse, forsoning, og at der selv i en lille familie, en lille verden af skuffelser, sorg og fordømmelse er plads til medfølelse.
I al dens følelsesmæssige ægthed og ærlighed afspejler den sider af menneskeligheden, der gør den svær at slippe.
En flot bog. Med nogle fuldstændigt, morsomme og samtidig tragiske og menneskeligt tomme dialoger.

Lars Bjerregaard Jessen
Udveje
275 sider
Forlaget Mellemgaard

En ekstraordinær flot udgivelse. Bedste fra forfatteren. Man læser den i ét hug.
Indeholder alle de ingredienser der skal til for at motivere os til om nødvendigt at skifte retning i livet.
Udlængsel er mange ting. Udveje ligeledes. Og det klargør forfatteren såvel på og ikke mindst mellem linjerne.
Forsiden er præget af USAs ikoniske Route 66. Giver et billede af hvor vi er på vej hen.
USA er USA. Route 66 er Route 66. Men bogen indeholder steder i USA, der er så forskellige som afkroge i menneskesindet.  Massachusets, Oklahoma, Texas, Kansas, Californien, Oklahoma -, man kunne blive ved.
Martin, bogens hovedperson, søger efter ny retning pænt op i livet.
Han beslutter sig for at realisere en drøm om roadtrip tværs over USA.
Den økonomiske ballast til at komme afsted og besøge ungdommens kærlighed, Katie, kommer fra mor, der har overført 250.000 kroner til hver af hendes børn. Vi må så håbe, at juraen er på plads, for det er voldsomt mange penge. Og heldigvis fortaber forfatteren sig ikke i kedelige papirer som gavebreve, lån eller andet, for bogen handler om oplevelse og det at turde. 
Og Martin tør. Dagen efter er han igang med at planlægge sine visioner for livet.
Og meget, man ikke kan tænke sig til, sker på turen.
Ligesom meget, man ikke kan tænke sig til, sker undervejs i livet. Uden at man behøver planlægge det.
Sprogligt fylder bogen godt på siderne. Et par skæringer hist og her kunne gøre bogen unik.
"Damn it", bandede han.
Jo, vi ved godt, man bander med damn.
"Der havde af en eller anden grund ikke været ledige flybilletter fra Billund".
Jo, vi ved godt, der må være en grund. Ingen grund til at udpensle.
Op med sproget hist og pist, så har vi også en sprogperle.
Men det er småting i forhold til den længel og det mod, vi får ind i hjertet ved at læse om Martin, der har fundet sin udvej.
Og som motiver vi andre til at følge i hans fodspor.
Formidabelt Lars. Keep on the good work.

En gnist kan blive til noget stort, man ikke kan tæmme, får han at vide af en indianer.

En af mindst tre personligheder, som han af en hippie på starten af turen får at vide, vil forme hans fremtid.

Og lad så vi andre med bogen i hånd lytte til det, der dukker op undervejs og vil forme vores.

Sheryl Browne
Manden i huset
366 sider
Jentas

Uventede drejninger, mere thriller-psykologi end man næsten kan forlange fyldt med spænding, hemmeligheder og løgne.
Ben og Naomi flytter til et nyt hjem. Afsted med to små børn og en på vej. Huset er har stået tomt nogen tid, malingen er skallet, tapetet flosset, og haven er tilgroet. Så har vi rammerne til en god thriller.
Vi bliver da heller ikke skuffet.
Naomi bliver hurtigt rigtigt gode venner med naboen, Sara. Som derimod øjeblikkeligt stivner, da hun møder Ben. Ikke bare stivner, hun bliver vred og aggressiv. 
Og en aften banker det på hovedøren. En fremmed kvinder stirrer på Ben.
Forsvind. Skrub ud af mit hus.
Det er nærmest umuligt at gætte sig til, hvad der så sker. Og hvem kan man stole på i bogen...
Der er fyldt med så mange karakterer i bogen, der næsten hver især ser ud til at holde på en hemmelighed, hvilket holder spændingen oppe til det sidste.
Et uhyggeligt skur i haven er med til at cementere, at her vil en dag ske noget ud over det sædvanlige. 
Ubevidst siver indholdet i bogen med dens hemmeligheder og gasligtning ind under læserens hus og får en til at tvivle på, om man nu også kan stole på ven, men elsker.
Uhyggeligt. Og - ja, den slags sker også i den virkelige verden. Watch out. Pas på derude.